Højesteretsdom om gyldigheden af lokale politireglementer for motorbådssejlads (Speedbådssag fra Svendborg Sund)

Højesteret stadfæstede landsrettens dom og fandt dermed tiltalte skyldig. Afgørelsen byggede på en principiel fortolkning af ministeriel delegationskompetence og politiets beføjelser.

Delegation af regeludstedelse

Højesteret fastslog, at når en minister ved lov er tillagt kompetence til at fastsætte regler, må det som udgangspunkt anses for indeholdt i denne kompetence, at ministeren kan overlade regeludstedelsen til en underordnet myndighed. Retten fandt ingen holdepunkter i Politiloven § 23, stk. 1 for, at Justitsministeren skulle være afskåret fra at lade lokale politidirektører fastsætte detaljerede regler for f.eks. motorbådssejlads.

Forholdet til midlertidige påbud

Retten afviste byrettens fortolkning af Politiloven § 23, stk. 2. Denne bestemmelse, der omhandler midlertidige påbud, begrænser ikke ministerens generelle adgang efter stk. 1 til at delegere kompetencen til at lave permanente, lokale ordensregler via Ordensbekendtgørelsen § 14, stk. 3.

Kundgørelse og internationale regler

• Kundgørelse: Højesteret fandt, at lokale reglementer ikke behøver optagelse i Lovtidende, men kan kundgøres lokalt ved skiltning eller i pressen i medfør af Lovtidendeloven § 4.
• Søvejsregler: Retten tiltrådte Søfartsstyrelsens vurdering af, at det lokale reglement ikke var i strid med internationale søvejsregler eller FN's havretskonvention, da det ikke hindrede "uskadelig passage".

Dommens resultat:

• Tiltalte blev idømt en bøde på 1.500 kr.
• Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 6 dage.
• Lokale politireglementer udstedt med hjemmel i ordensbekendtgørelsen blev bekræftet som værende juridisk gyldige.

Regeringen vurderer, at adgangen til at meddele kommunedækkende zoneforbud har haft en positiv effekt i bekæmpelsen af utryghedsskabende lejre. Man frygter, at en ophævelse af bemyndigelsen vil føre til en stigning i antallet af sådanne lejre. Formålet med lovforslaget er derfor at fjerne udløbsklausulen og gøre bemyndigelsen permanent.

Lovforslagets centrale indhold

Lovforslaget indeholder én central ændring:

• Ophævelse af § 2, stk. 2, i lov nr. 131 af 27. februar 2018.

Denne bestemmelse er udløbsklausulen, der fastsætter, at justitsministerens bemyndigelse i politilovens § 23, stk. 2, 2. pkt., automatisk ophæves den 1. marts 2021. Ved at ophæve denne klausul bliver justitsministerens bemyndigelse permanent.

Konsekvensen er, at justitsministeren fortsat kan fastsætte regler, der giver politidirektøren mulighed for at meddele et zoneforbud for en hel kommune i særlige situationer for at forebygge fare for den offentlige orden eller sikkerhed. I praksis er denne bemyndigelse udmøntet i ordensbekendtgørelsen, som giver politiet hjemmel til at meddele zoneforbud til personer, der overtræder forbuddet mod at etablere og opholde sig i utryghedsskabende lejre.

Ikrafttrædelse og territorial gyldighed

• Ikrafttrædelse: Loven foreslås at træde i kraft den 28. februar 2021. Dette tidspunkt er valgt for at sikre, at lovændringen træder i kraft dagen før, udløbsklausulen ville have fået virkning (1. marts 2021), og dermed undgå et juridisk tomrum.

• Territorial gyldighed: Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Den kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for disse områder med de nødvendige tilpasninger, som de lokale forhold tilsiger.