Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2024/1 SF.L L 21
Dato
3. oktober 2024
Vedtaget
4. december 2024
Ikraft
11. december 2024
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Justitsministeriet
Dette lovforslag har til formål at genindføre og modernisere reglerne for flagning i Danmark, efter at en Højesteretsdom fra juni 2023 ophævede det tidligere forbud mod at flage med fremmede nationsflag. Regeringen ønsker at sikre Dannebrogs særlige status og beskyttelse som nationalt symbol og samtidig skabe en klar og tidssvarende lovgivning på området.
Lovforslaget fastslår i § 1, stk. 1, at Danmarks Riges nationalflag er Dannebrog. Dette er en lovfæstelse af en mere end hundredårig praksis. Bestemmelsen omfatter både Dannebrog som stutflag (rektangulært) og splitflag.
§ 1, stk. 2, præciserer, at Dannebrog som splitflag føres af Kongehuset, Folketinget, statslige myndigheder og domstolene samt institutioner m.v., der har særlig tilladelse hertil. Uautoriseret brug af splitflaget kan medføre strafansvar efter straffelovens § 132, stk. 1, nr. 1.
§ 2, stk. 1, indfører et generelt forbud mod at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed. Dette forbud gælder for både fysiske og juridiske personer, herunder kommunale og regionale myndigheder.
Definitionen af 'flagning' omfatter flagning fra en flagstang af almindelig højde (ca. 4 meter eller derover), der er fastgjort til fast ejendom. Forbuddet omfatter ikke håndholdte flag, flag på udspændte liner eller flag, der er fastgjort direkte på fast ejendom (f.eks. på en altan eller malet på en gavl).
'Andre landes nationalflag' inkluderer alle nationale flag, også hvis et land har flere. 'Områdeflag' dækker flag, der repræsenterer afgrænsede områder i et land (f.eks. amerikanske delstaters flag, Cataloniens flag 'la Senyera'). Flag, der alene repræsenterer politiske bevægelser eller budskaber, er ikke omfattet, medmindre de kan sidestilles med national- eller områdeflag.
'Flag, der må sidestilles hermed' omfatter flag, der repræsenterer områder, der ikke er anerkendt som stater, men som i almindelighed forbindes med en fremmed nation (f.eks. det palæstinensiske flag).
Undtagelser fra forbuddet:
§ 7, stk. 1, fastsætter, at overtrædelse af forbuddet i § 2, stk. 1, straffes med bøde. Førstegangstilfælde straffes som udgangspunkt med 2.500 kr., og gentagelsestilfælde med 5.000 kr. Strafudmålingen kan variere afhængigt af sagens omstændigheder.
§ 7, stk. 2, fastslår, at selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
§ 8, stk. 1, bestemmer, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
§ 8, stk. 2, ophæver kongelig resolution af 21. december 1833 og kongelig resolution af 7. juli 1854, som tidligere regulerede flagning.
§ 9 fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Folketinget har i dag vedtaget et lovforslag, der vil indebære, at det fra 1. januar 2025 vil være forbudt at flage med udenlandske flag.
Lovforslaget har til formål at skærpe straffen for angreb med genstande mod personer i offentlig tjeneste samt for forsætlig fareforvoldelse. Baggrunden er episoder, hvor bl.a. politi, redningsberedskab og andre offentligt ansatte er blevet angrebet med fyrværkeri, sten og lignende. Lovforslaget skal sikre bedre beskyttelse og tryggere arbejdsvilkår for disse grupper.
Lovforslaget indfører en ny, selvstændig paragraf i straffeloven, , der specifikt omhandler angreb med genstande mod personer i offentlig tjeneste eller hverv.
Grønlands Selvstyre overtager kompetencen til at fastsætte regler for det grønlandske flag og anvendelsen af udenlandske flag i Grønland efter aftale med Justitsministeriet.
Regeringen har sendt et lovforslag i høring, der bl.a. vil gøre det muligt at straffe overtrædelser af EU’s sanktioner med fængsel indtil fem år. I dag lyder strafferammen på fire måneder. Sker overtrædelsen under skærpede omstændigheder, hæves strafferammen fra fire år til otte år.
Den nye § 119 b indeholder to specifikke skærpende omstændigheder, som medfører en yderligere strafskærpelse på omkring en tredjedel:
Lovforslaget skærper også straffen for forsætlig fareforvoldelse efter straffelovens § 252, stk. 1. Dette gælder situationer, hvor man af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for andres liv eller førlighed.
Indførelsen af § 119 b medfører en række automatiske ændringer i andre love for at sikre sammenhæng. En dom efter den nye bestemmelse får følgende konsekvenser:
| Lov | Konsekvens af dom efter § 119 b |
|---|---|
| Lejeloven & Almenlejeloven | Udlejer får mulighed for at ophæve lejemålet, hvis en lejer eller dennes husstand dømmes for overtrædelsen inden for 1 km fra ejendommen. |
| Udlændingeloven | En dom kan danne grundlag for udvisning af en udlænding. |
| Retsplejeloven | Forurettede (den angrebne person) får ret til at få beskikket en bistandsadvokat. |
| Retsplejeloven | En sigtelse kan danne grundlag for varetægtsfængsling, hvis lovovertrædelsen forventes at give mindst 60 dages ubetinget fængsel. |
| Knivloven & Våbenloven | En tidligere dom for overtrædelse af § 119 b vil blive anset som en skærpende omstændighed ved senere overtrædelser af kniv- og våbenloven. |
Loven foreslås at træde i kraft den 15. december 2020. De skærpede straffe vil gælde for lovovertrædelser begået efter denne dato. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslaget har til formål at styrke Danmarks indsats mod de mest alvorlige internationale forbrydelser ved at indføre ...
Læs mereDette lovforslag har til formål at kriminalisere utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for...
Læs mereBekendtgørelse om forebyggelse mod forurening fra skibe - Implementering af MARPOL bilag 6 ændringer