Stadfæstelse af 16 års fængsel for forsøg på at tilegne sig 300 kg kokain og forsøg på ulovlig tvang – afvisning af frivillig tilbagetræden og tilståelsesrabat i Højesteret

Sagen vedrører et omfattende, internationalt organiseret forsøg på narkotikakriminalitet, hvor 12 tiltalte i forening søgte at sætte sig i besiddelse af ikke under 300 kg kokain, der var indsmuglet i en container fra Brasilien via Tyskland til Københavns Frihavn (Forhold 1). Containeren indeholdt stålprodukter til et firma i By1, men kokainen blev beslaglagt af tysk politi, før den nåede Danmark, hvorefter dansk politi anvendte containeren i en kontrolleret levering.

Centrale anklager og organisering

Anklagemyndigheden tiltalte desuden de centrale medvirkende for forsøg på ulovlig tvang (Straffeloven § 260, stk. 1, nr. 1), idet de havde planlagt at tvinge ansatte i modtagerfirmaet til at give adgang til containeren ved brug af trusler, våben og strips (Forhold 2). Kriminaliteten blev i høj grad planlagt og koordineret via krypteret kommunikation (SKY ECC) mellem flere tiltalte, herunder Tiltalte4, Tiltalte2 og Tiltalte10.

Flere af de tiltalte blev dømt for en række relaterede forhold, herunder brugstyveri af en bil, der skulle anvendes til kokaintransport, og hæleri af diverse effekter. Der blev fundet overbevisende beviser fra SKY ECC-korrespondancer, der detaljeret beskrev planlægningen, anvendelsen af stjålne biler, og fordelingen af millionbeløb som vederlag til de involverede i Danmark.

Tiltalte4s påstande i Højesteret

Tiltalte4, der i Landsretten blev idømt 16 års fængsel, ankede dommen med påstand om frifindelse i Forhold 2 (forsøg på ulovlig tvang), da han mente, at han frivilligt havde trukket sig fra forsøget i henhold til Straffeloven § 22. Han anførte, at de valgte at ’slå til’, da containeren var ubevogtet, og de derfor ikke medbragte strips eller våben, uanset tidligere drøftelser om dette. Dette element talte ifølge forsvaret for frivillig tilbagetræden.

Subsidiært påstod Tiltalte4 formildelse og argumenterede imod anvendelsen af den skærpede strafferamme i Straffeloven § 88, stk. 1, 2. pkt.. Han henviste også til sin delvise tilståelse under Landsrettens behandling, som burde give ham en strafnedsættelse efter reglerne om tilståelsesrabat (Straffeloven § 82, stk. 1, nr. 9). Anklagemyndigheden fastholdt i Landsretten og Højesteret, at straffen skulle skærpes, eventuelt ved anvendelse af § 88, grundet kokainmængdens omfang og forbrydelsens organiserede karakter.

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom og Landsrettens strafudmåling for Tiltalte4 på fængsel i 16 år.

Frifindelse for Ulovlig Tvang afvist

Højesteret afviste Tiltalte4's påstand om frifindelse for forsøg på ulovlig tvang (Forhold 2) og afviste ligeledes påstanden om hjemvisning som følge af mangelfuld begrundelse fra Landsretten. Højesteret fandt, at Landsrettens begrundelse for at afvise frivillig tilbagetræden () var tilstrækkelig og ikke led af retlige mangler, uanset at Landsretten kun henviste til »de foreliggende omstændigheder«.