Fortolkning af EØF-Tyrkiet-aftalen: Bopælskrav for særlige ikke-bidragspligtige tillægsydelser til fastboende tyrkiske udlændinge

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra en nederlandsk appeldomstol vedrørende en tyrkisk statsborger, M. Çoban, som havde modtaget en invalidepension og en supplerende tillægsydelse (Toeslagenwet, TW) i Nederlandene. TW-ydelsen havde til formål at sikre et indkomstminimum og var klassificeret som en 'særlig ikke-bidragspligtig kontantydelse' i henhold til EU-retten (Forordning nr. 883/2004).

Çoban flyttede frivilligt tilbage til Tyrkiet i 2014, hvorefter den nederlandske socialsikringsinstitution (Uwv) standsede udbetalingen af tillægsydelsen med henvisning til en national bopælsklausul.

Hovedspørgsmålet

Det centrale spørgsmål var, om ophævelsen af bopælsklausuler i henhold til artikel 6, stk. 1, i Associeringsrådets afgørelse nr. 3/80 (EØF-Tyrkiet-aftalen) tvang Nederlandene til at fortsætte udbetalingen af tillægsydelsen til Tyrkiet. Dette skulle ses i lyset af artikel 59 i Tillægsprotokollen, der forbyder at give tyrkiske statsborgere gunstigere vilkår end dem, der gælder for EU-borgere.

Çobans særlige situation blev fremhævet, da han på flyttetidspunktet besad status som fastboende udlænding (i henhold til Direktiv 2003/109/EF), hvilket gav ham en varig opholdsret i Nederlandene, sammenlignelig med en EU-borgers situation.

Domstolen fastslog, at artikel 6, stk. 1, første afsnit, i Afgørelse nr. 3/80, sammenholdt med artikel 59 i Tillægsprotokollen, ikke er til hinder for en national bestemmelse, der inddrager en tillægsydelse, når en tyrkisk statsborger vender tilbage til Tyrkiet, hvis vedkommende på tidspunktet for flytningen havde status som fastboende udlænding i værtsmedlemsstaten.

Domstolens begrundelse

Domstolen lagde vægt på klassificeringen af ydelsen og princippet om ikke-gunstigere behandling:

• Ydelsens Art: Den omhandlede nederlandske tillægsydelse er i EU-retten (bilag X til Forordning 883/2004) klassificeret som en særlig ikke-bidragspligtig kontantydelse (SINB).
• EU-regler for SINB: I henhold til Forordning 883/2004, artikel 70, stk. 4, kan SINB-ydelser kun tilkendes i den medlemsstat, hvor modtageren er bosat. EU-borgere er derfor underlagt et bopælskrav, hvilket betyder, at de ikke kan eksportere ydelsen uden for EU.
• Sammenlignelighed: Domstolen differentierede Çobans situation fra tidligere retspraksis, idet Çoban havde status som fastboende udlænding. Denne status tilnærmer tredjelandsstatsborgeres retsstilling til EU-borgernes. Da Çoban frivilligt flyttede, og stadig havde en stærk tilknytning til Nederlandene i form af permanent opholdsret, ansås hans situation for sammenlignelig med en EU-borger, der flytter uden for EU.