Momspåbud for advokats ydelser som værge for umyndiggjorte voksne – Økonomisk virksomhed og fritagelse for social bistand

Sagen vedrører en præjudiciel forelæggelse fra en luxembourgsk domstol om fortolkningen af momsdirektivet (Direktiv 2006/112/EF) med henblik på at fastslå momspligten for en advokats ydelser som mandatar, værge eller bisidder for umyndiggjorte voksne.

Sagsøgeren, EQ, er en advokat, der siden 2004 har udført disse opgaver under mandat fra den kompetente judicielle myndighed i Luxembourg. Den luxembourgske afgiftsmyndighed ændrede sin mangeårige praksis og pålagde retroaktivt moms for årene 2014 og 2015. EQ anfægtede dette med tre centrale argumenter: 1) Ydelserne udgjorde ikke økonomisk virksomhed; 2) Ydelserne burde være momsfritaget i henhold til direktivets artikel 132, stk. 1, litra g), om social bistand; 3) Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning forhindrede den retroaktive opkrævning.

Det centrale retsforhold og vederlag

Sagens kompleksitet vedrørte et trepartsforhold, hvor ydelserne leveres til den umyndiggjorte voksne (modtageren), men mandatet gives af den judicielle myndighed, og vederlaget fastsættes af retten baseret på den umyndiggjortes økonomiske situation. Vederlaget betales af staten, hvis den umyndiggjorte person er værdigt trængende. Spørgsmålet var, om denne struktur forhindrede ydelserne i at blive kvalificeret som levering mod vederlag og dermed økonomisk virksomhed.

Domstolen konkluderede, at ydelserne i princippet udgør økonomisk virksomhed og kan fritages for moms under visse betingelser relateret til social bistand. Domstolen afviste dog, at den tidligere administrative praksis skabte en beskyttet berettiget forventning.

Momspligt og økonomisk virksomhed (Art. 9(1))

Levering af ydelser til beskyttelse af umyndiggjorte voksne udgør økonomisk virksomhed, forudsat at:

• Leveringen sker mod vederlag (selv om betalingen kommer fra en tredjepart, som staten).
• Tjenesteyderen opnår indtægter af en vis varig karakter.
• Den samlede godtgørelse fastsættes efter kriterier, der har til formål at sikre, at tjenesteyderens driftsomkostninger dækkes, uanset om det er et fast beløb eller en individuelt fastsat ydelse, der ikke dækker alle omkostninger i den enkelte sag.

Anvendelse af fritagelsen for social bistand (Art. 132(1)(g))

• Ydelser, der udføres til fordel for umyndiggjorte voksne og har til formål at beskytte deres dagligdags anliggender, udgør »levering af ydelser med nær tilknytning til social bistand og social sikring«.
• Begrænsning: Ydelser af rent juridisk, økonomisk eller anden specifik rådgivningsvirksomhed, der normalt udføres af advokater, er omfattet af fritagelsen, da de ikke er uomgængeligt nødvendige og ville stride mod afgiftsneutraliteten ved at konkurrere med momspligtige erhvervsvirksomheder.