Momsfritagelse for vikarbureauer der udlejer plejepersonale: Fortolkning af artikel 132, stk. 1, litra g), i momsdirektivet

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof i Tyskland vedrørende fortolkningen af artikel 132, stk. 1, litra g), i momsdirektivet 2006/112/EF. Sagen er anlagt af "go fair" Zeitarbeit OHG, et vikarbureau, mod Finanzamt Hamburg-Altona vedrørende moms på tilrådighedsstillelse af plejepersonale.

"go fair" stillede i 2010 plejepersonale til rådighed for plejeinstitutioner og blev pålagt moms af denne ydelse. "go fair" argumenterede for, at deres ydelse burde være fritaget for moms i henhold til tysk lovgivning og artikel 132, stk. 1, litra g), i momsdirektivet, da den havde nær tilknytning til social bistand og social sikring.

Bundesfinanzhof forelagde spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt:

• En medlemsstat kan nægte at anerkende statsprøvede plejemedarbejdere eller vikarbureauer, der stiller dem til rådighed, som foretagender af almennyttig karakter.
• Tilrådighedsstillelsen af plejepersonale er "uomgængelig nødvendig" for plejeinstitutionernes drift.

Domstolen skulle tage stilling til, om et vikarbureau, der udlejer plejepersonale, kan anses for et "organ, der er anerkendt som foretagende af almennyttig karakter" i momsdirektivets forstand, og dermed fritages for moms.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 132, stk. 1, litra g), i momsdirektivet 2006/112/EF skal fortolkes således, at hverken statsprøvede plejemedarbejdere, der leverer deres ydelser direkte til plejekrævende personer, eller et vikarbureau, der stiller sådant personale til rådighed for institutioner, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter, falder ind under begrebet "organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter" i direktivets forstand.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at fritagelsesbestemmelserne i momsdirektivet skal fortolkes strengt, da de udgør undtagelser fra hovedreglen om moms på alle leverancer mod vederlag. Dog skal fortolkningen være forenelig med formålet med fritagelserne og princippet om afgiftsneutralitet.

Domstolen fremhævede, at det er op til hver medlemsstat at fastlægge kriterierne for anerkendelse af organisationer som almennyttige, men at denne skønsbeføjelse skal udøves i overensstemmelse med EU-retten. Domstolen fandt, at tilrådighedsstillelse af personale ikke i sig selv udgør en ydelse af almen interesse på det sociale område, uanset personalets kvalifikationer eller den institution, de stilles til rådighed for.

Retlige Principper

• Fortolkning af fritagelsesbestemmelser: Fritagelser for moms skal fortolkes strengt, men i overensstemmelse med deres formål og princippet om afgiftsneutralitet.
• Medlemsstaternes skønsbeføjelse: Medlemsstaterne har en vis skønsbeføjelse vedrørende anerkendelse af organisationer som almennyttige, men denne skal udøves i overensstemmelse med EU-retten.
• Begrebet "afgiftspligtig person": En afgiftspligtig person er enhver, der selvstændigt udøver økonomisk virksomhed. Lønmodtagere er ikke omfattet af momsreglerne i deres ansættelsesforhold.
• Nær tilknytning til social bistand og social sikring: For at en ydelse kan fritages for moms efter artikel 132, stk. 1, litra g), skal den have nær tilknytning til social bistand og social sikring og leveres af et offentligretligt organ eller et organ, der er anerkendt som almennyttigt.