Landsskatteretten: Fradrag for udleje af arbejdsværelse og beskatning af fri bolig

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for udgifter ved udleje af arbejdsværelse

Landsskatteretten bemærkede, at udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af ejendomme som udgangspunkt kan fradrages i indkomstopgørelsen i henhold til Statsskatteloven § 6, litra e. Dog begrænses fradragsretten, når ejendommen tjener til bolig for ejeren, til renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, jf. Ligningsloven § 15 J, stk. 1.

Retten fandt, at klagerens udlejning af et lokale på 24 kvadratmeter (senere 10 kvadratmeter) i sin private bolig til eget selskab måtte anses for at være foranlediget af, at der var tale om interesseforbundne parter. Da lokalerne var en del af klagerens private bolig, og selskabets aktivitet ikke blev anset for at være af en sådan karakter, at lokalet udelukkende kunne anses for at være til brug for selskabet, fandt Landsskatteretten, at der kunne drages parallel til reglerne for fradrag for arbejdsværelse i hjemmet. På denne baggrund fandtes der ikke grundlag for at henføre nogen af ejendommens driftsudgifter til at være medgået til at erhverve den omhandlede lejeindtægt. SKATs afgørelse om ikke at anerkende fradraget blev derfor stadfæstet.

Værdi af delvis fri bolig

Landsskatteretten fastslog, at klageren var hovedaktionær i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1, idet han ejede 100 % af moderselskabet, som igen ejede 100 % af selskabet. Ifølge Ligningsloven § 16 A, stk. 5 skal en hovedaktionær, der modtager udbytte i form af en stillet bolig til rådighed, medregne værdien heraf i sin skattepligtige indkomst, beregnet efter Ligningsloven § 16, stk. 9.

Retten henviste til SKM2009.93.ØLR, der fastslog, at det er rådigheden og ikke anvendelsen, der skal beskattes ved helårsboliger. Landsskatteretten foretog en konkret vurdering af, om selskabets køb af lejligheden på [adresse3] var foretaget som led i selskabets erhvervsmæssige virksomhed. På baggrund af manglende oplysninger om forretningsmæssige overvejelser eller beregninger for erhvervelsen, og at selskabet i de omhandlede indkomstår kun ejede to udlejningsejendomme, vurderede Landsskatteretten, at købet af lejligheden var sket som følge af klagerens privatøkonomiske interesse. Købet blev således ikke anset for at være foretaget som led i selskabets erhvervsmæssige virksomhed, jf. SKM2016.590.BR.

Det forhold, at selskabet købte yderligere tre udlejningsejendomme i perioden 2015 til 2017, kunne ikke i sig selv dokumentere, at købet af lejligheden på [adresse3] oprindeligt blev foretaget som led i selskabets erhvervsmæssige virksomhed. Landsskatteretten fandt derfor, at klageren måtte anses for at have haft lejligheden til rådighed, og da klageren ikke havde bestridt SKATs beregning af værdien af delvis fri bolig, stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse på dette punkt.

Sagens tre hovedpunkter

1. Fri sommerbolig: Klageren hævdede, at ejendommen var et driftsaktiv købt for videresalg og i mellemtiden brugt som showroom. Han mente derfor ikke at have haft privat rådighed over den, jf. Ligningsloven § 16, stk. 5.
2. Fri bil: Klageren anførte, at en ansættelseskontrakt forbød privat kørsel. Bilen var parkeret ved hans bopæl, fordi selskabet havde adresse samme sted. Han skulle derfor ikke beskattes af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4.
3. Sparet privatforbrug: Klageren mente, at selskabets betaling af 1/3 af huslejen var en reel lejeudgift for selskabet, da en del af hans private lejlighed blev brugt som kontor og showroom. Der var derfor ikke tale om et sparet privatforbrug for ham, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på alle punkter og fandt, at klageren ikke havde afkræftet formodningen for privat rådighed over hverken sommerbolig eller bil, og at selskabets betaling af husleje udgjorde et skattepligtigt sparet privatforbrug.

Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.)