Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomstårene 2009-2013, specifikt vedrørende fradrag for udgifter ved udleje af et arbejdsværelse i egen bolig til et selskab, hvor klageren er eneejer, samt beskatning af værdi af delvis fri bolig i en ejendom ejet af selskabet og udlejet til klagerens søn.
Klageren udlejede en del af sin private bolig til sit selskab, [virksomhed2] ApS, for 48.000 kr. årligt. Lokalet blev anvendt til almindelige kontoropgaver. Klageren anmodede om fradrag for udgifter forbundet med denne udlejning. Derudover havde selskabet erhvervet en lejlighed, som klagerens søn flyttede ind i umiddelbart efter købet.
SKAT afviste klagerens fradrag for udgifter ved udleje af arbejdsværelset for alle indkomstår. SKAT begrundede afvisningen med, at arbejdet udført fra den private bopæl ikke havde tilstrækkeligt omfang og intensitet til at berettige fradrag for arbejdsværelse efter praksis, jf. Statsskatteloven § 6a. SKAT henviste til, at værelset ikke havde skiftet karakter tilstrækkeligt, og at det ikke blev brugt som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. SKAT forhøjede klagerens skattepligtige personlige indkomst for 2009-2013 med de modtagne lejeindtægter, da disse var skattepligtige efter Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b og Personskatteloven § 3, stk. 1. SKAT kunne ændre ansættelserne for 2009 og 2010, da der var tale om en kontrolleret transaktion, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5.
SKAT beskattede desuden klageren af værdien af delvis fri bolig for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Dette blev begrundet med, at selskabets udlejning af ejendommen til klagerens søn blev anset for en udlejning til klageren selv i dennes egenskab af hovedanpartshaver, jf. Ligningsloven § 16, stk. 9.
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af skatteansættelsen for alle år. Vedrørende fradraget for udlejning af arbejdsværelset anførte repræsentanten, at der ikke var tale om et spørgsmål om fradrag for hjemmekontor, men derimod om fradrag for udgifter forbundet med en skattepligtig lejeindtægt. Det blev fremhævet, at selskabet ikke havde andre lokaler til rådighed, og at det var økonomisk fornuftigt at leje værelset hos klageren. Vedrørende beskatning af fri bolig gjorde repræsentanten gældende, at selskabets erhvervelse af ejendommen var sket som led i selskabets erhvervsmæssige strategi om ejendomsinvestering og udlejning, og ikke i klagerens private interesse. Det blev fremhævet, at selskabet havde en bred formålsparagraf, havde foretaget flere ejendomsinvesteringer, og at udlejningen til sønnen var sket på markedsmæssige vilkår og var overskudsgivende.
Landsskatteretten bemærkede, at udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af ejendomme som udgangspunkt kan fradrages i indkomstopgørelsen i henhold til Statsskatteloven § 6, litra e. Dog begrænses fradragsretten, når ejendommen tjener til bolig for ejeren, til renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, jf. Ligningsloven § 15 J, stk. 1.
Retten fandt, at klagerens udlejning af et lokale på 24 kvadratmeter (senere 10 kvadratmeter) i sin private bolig til eget selskab måtte anses for at være foranlediget af, at der var tale om interesseforbundne parter. Da lokalerne var en del af klagerens private bolig, og selskabets aktivitet ikke blev anset for at være af en sådan karakter, at lokalet udelukkende kunne anses for at være til brug for selskabet, fandt Landsskatteretten, at der kunne drages parallel til reglerne for fradrag for arbejdsværelse i hjemmet. På denne baggrund fandtes der ikke grundlag for at henføre nogen af ejendommens driftsudgifter til at være medgået til at erhverve den omhandlede lejeindtægt. SKATs afgørelse om ikke at anerkende fradraget blev derfor stadfæstet.
Landsskatteretten fastslog, at klageren var hovedaktionær i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1, idet han ejede 100 % af moderselskabet, som igen ejede 100 % af selskabet. Ifølge Ligningsloven § 16 A, stk. 5 skal en hovedaktionær, der modtager udbytte i form af en stillet bolig til rådighed, medregne værdien heraf i sin skattepligtige indkomst, beregnet efter Ligningsloven § 16, stk. 9.
Retten henviste til SKM2009.93.ØLR, der fastslog, at det er rådigheden og ikke anvendelsen, der skal beskattes ved helårsboliger. Landsskatteretten foretog en konkret vurdering af, om selskabets køb af lejligheden på [adresse3] var foretaget som led i selskabets erhvervsmæssige virksomhed. På baggrund af manglende oplysninger om forretningsmæssige overvejelser eller beregninger for erhvervelsen, og at selskabet i de omhandlede indkomstår kun ejede to udlejningsejendomme, vurderede Landsskatteretten, at købet af lejligheden var sket som følge af klagerens privatøkonomiske interesse. Købet blev således ikke anset for at være foretaget som led i selskabets erhvervsmæssige virksomhed, jf. SKM2016.590.BR.
Det forhold, at selskabet købte yderligere tre udlejningsejendomme i perioden 2015 til 2017, kunne ikke i sig selv dokumentere, at købet af lejligheden på [adresse3] oprindeligt blev foretaget som led i selskabets erhvervsmæssige virksomhed. Landsskatteretten fandt derfor, at klageren måtte anses for at have haft lejligheden til rådighed, og da klageren ikke havde bestridt SKATs beregning af værdien af delvis fri bolig, stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse på dette punkt.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandler, hvorvidt en direktør og hovedanpartshaver korrekt var blevet beskattet af værdi af fri sommerbolig, fri bil og sparet privatforbrug for indkomstårene 2010-2014. Selskabet ejede en sommerbolig og en bil, og betalte desuden en del af huslejen for direktørens private lejlighed, hvor selskabet havde adresse.
Klageren argumenterede for, at han ikke skulle beskattes, da sommerboligen var en investeringsejendom til videresalg og blev brugt som showroom, at der var en aftale om, at firmabilen ikke måtte bruges privat, og at selskabet reelt lejede kontorlokaler i hans private lejlighed.
SKAT fandt, at klageren havde rådighed over goderne og beskattede ham i overensstemmelse hermed. De samlede forhøjelser for årene 2010-2014 var som følger:
Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2025 og 2026, hvor en markant regulering på 4,8 pct. i 2026 vil ændre personfradrag, topskat og beskæftigelsesfradrag.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
| Indkomstår | Værdi af fri sommerbolig (kr.) | Værdi af fri bil (kr.) | Værdi af sparet privatforbrug (kr.) |
|---|
| 2010 | 156.000 | 43.140 | 26.413 |
| 2011 | 156.000 | 43.140 | 19.056 |
| 2012 | 170.625 | 43.290 | 22.947 |
| 2013 | 170.625 | 45.145 | 23.248 |
| 2014 | 162.500 | 45.145 | 13.693 |
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på alle punkter og fandt, at klageren ikke havde afkræftet formodningen for privat rådighed over hverken sommerbolig eller bil, og at selskabets betaling af husleje udgjorde et skattepligtigt sparet privatforbrug.

Sagen omhandler en hovedanpartshaver, der i indkomstårene 2017-2021 udlejede et kontor i sin private bolig til sit selsk...
Læs mere
Sagen vedrørte en klage over ikke godkendt fradrag for huslejeudgifter i en personlig virksomhed, beskatning af fri boli...
Læs mereForslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.)