Maskeret udlodning: Leje af arbejdsværelse i egen bolig ikke erhvervsmæssigt begrundet

Sagen omhandler en hovedanpartshaver, der i indkomstårene 2017-2021 udlejede et kontor i sin private bolig til sit selskab. Selskabet fratrak 36.000 kr. årligt i husleje, mens klageren selvangav 24.000 kr. årligt som kapitalindkomst fra udlejningen. Skattestyrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst med 36.000 kr. årligt og nedsatte den selvangivne kapitalindkomst til 0 kr., idet lejen blev anset for maskeret udlodning.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen mente, at lejeforholdet ikke var erhvervsmæssigt begrundet og ikke opfyldte armslængdeprincippet jf. Ligningsloven § 2. Der var skærpet bevisbyrde for transaktioner mellem interesseforbundne parter. Det blev fremhævet, at lokalet ikke var dokumenteret uanvendeligt til private formål, og at arbejdets art og omfang ikke nødvendiggjorde et separat kontor. Skattestyrelsen henviste til praksis for erhvervsdrivendes brug af lokaler i egen bolig, hvor der lægges vægt på indretning og uanvendelighed til private formål. Manglende billeddokumentation og oplysninger om hovedarbejdssted blev også nævnt. Den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 blev anvendt.

Klagerens argumentation

Klageren fastholdt, at lejen ikke var maskeret udbytte. Selskabet er interessent i en tandlægeklinik, og lejen var begrundet i manglende egnede kontorlokaler på klinikken til fortroligt tilsyn, administration og ledelsesmæssige dispositioner. Lejen var fastsat ud fra en markedslejevurdering i overensstemmelse med Ligningsloven § 2. Klageren afviste, at reglerne om lønmodtageres fradragsret for hjemmekontor var relevante, da der var tale om en aftale mellem to skattesubjekter. Det blev anført, at lokalets placering og eventuelle private anvendelse ikke kunne medføre tilsidesættelse af lejeaftalen. Den skærpede bevisbyrde var opfyldt med fremsendt lejekontrakt og plantegning. Selskabet havde valgt den billigste løsning ved at leje hos hovedaktionæren, hvilket var i selskabets interesse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2017-2021, idet beløbene overført via mellemregningskontoen med selskabet blev anset for maskeret udlodning frem for indtægter fra udleje af arbejdsværelse.

Retsgrundlag

Landsskatteretten henviste til:

• Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1, der fastslår, at udlodninger fra selskaber til aktionærer medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte.
• Ligningsloven § 2, stk. 1, om armslængdeprincippet for transaktioner mellem interesseforbundne parter.
• Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, vedrørende fradrag for udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomsten, med skærpet bevisbyrde ved interesseforbundne parter, jf. SKM2009.625.BR.
• Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, om den forlængede ligningsfrist for kontrollerede transaktioner, der henviser til skattekontrollovens kapitel 4 eller Tonnageskatteloven § 13.
• SKM2008.211.HR og SKM2017.294.ØLR vedrørende maskeret udlodning og selskabets interesse.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten lagde vægt på, at:

• Udgifterne til leje af arbejdsværelse ikke var erhvervsmæssigt begrundet.
• Det lejede arbejdsværelse i klagerens private bolig ikke blev anvendt som klagerens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.
• Det ikke var dokumenteret, at arbejdsværelset udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Klageren havde ikke fremlagt billeder eller oplysninger om, at arbejdets art krævede en særlig indretning, der gjorde værelset uanvendeligt til private formål.
• Klageren ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at en tilsvarende lejeaftale ville være indgået med en uafhængig tredjemand i overensstemmelse med Ligningsloven § 2.
• Der ved leje af arbejdsværelse i klagerens bolig ikke var tale om et arbejdsværelse, som ville kunne udlejes til en uafhængig part.
• Det forhold, at der var separat indgang til arbejdsværelset, ikke ændrede resultatet, da værelset var integreret med resten af boligen, og lejeaftalen gav adgang til fællesarealer.

Da udgifterne ikke var afholdt i selskabets interesse, blev de anset for maskeret udlodning til klageren, jf. SKM2017.294.ØLR. Klageren havde ikke dokumenteret, at udgifterne angik selskabet.

Landsskatteretten fandt derfor, at klageren var skattepligtig af beløbene som maskeret udlodning. Den selvangivne kapitalindkomst på 24.000 kr. årligt blev nedsat til 0 kr.

Endelig fandt retten, at Skattestyrelsens ændring for indkomstårene 2017-2018 var foretaget rettidigt efter den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæstede herved Skattestyrelsens afgørelse.