Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En boligejer klagede over, at den bygningssagkyndige ikke havde beskrevet en række skader i tilstandsrapporten for ejendommen. Sagen blev behandlet af Ankenævnet for Huseftersyn.
Klageren påpegede fem konkrete mangler, som ikke var nævnt i rapporten:
For at vurdere de påståede mangler blev der udpeget en skønsmand, som afholdt en syns- og skønsforretning på ejendommen den 17. oktober 2001. Både klageren og den indklagede bygningssagkyndige var til stede under gennemgangen.
Ankenævnet for Huseftersyn fandt ikke grundlag for at pålægge den bygningssagkyndige et erstatningsansvar.
Nævnet tiltrådte skønsmandens vurdering af de påklagede forhold. Afgørelsen blev truffet med den begrundelse, at de samlede udbedringsudgifter for de konstaterede skader blev anset for at ligge under den mindstegrænse, som ankenævnet opererer med for at kunne pålægge erstatning.
Som følge af afgørelsen blev klageren pålagt at betale udgifterne til syns- og skønserklæringen på 3.500 kr. Klagerens indbetalte klagegebyr på 250 kr. blev ikke refunderet.

En ny analyse fra Deloitte og Bauherr kortlægger store udfordringer med indeklima og pladsmangel på landets FGU-institutioner.


Sagen drejer sig om en ejerskifteforsikring tegnet i Dansk Boligforsikring A/S, hvor forsikringstagerne klager over, at selskabet har afvist dækning for revner i gulvene.
Ejendommen er opført i 1976, og klagerne overtog den 23. marts 2012. En tilstandsrapport fra 18. august 2011 anfører:
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Klagerne anmeldte via advokat den 30. marts 2012 en revne i klinkegulvet i køkkenet, der gyngede. Selskabets konsulent besigtigede forholdet den 1. maj 2012.
Selskabet afviste dækning, da der ikke var tale om en skade, og forholdet var korrekt anmærket i tilstandsrapporten.
Klagerne fik udarbejdet et notat af et rådgivende ingeniør- og arkitektfirma den 5. juli 2012, der konstaterede revner i flere gulve med lunker. Notatet konkluderede, at revnerne skyldtes defekte dækelementer, og at køber var ført bag lyset.
Klagerne påstår, at selskabet skal anerkende, at der er tale om en dækningsberettigende skade.
Selskabet anfører, at revnerne er beskrevet i tilstandsrapporten med en K1-anmærkning og er uden konstruktiv betydning. Selskabet mener, at der er tale om ældre sætninger uden tegn på udvikling, og at der ikke er nærliggende risiko for skade.
Klagerne fastholder, at nedbøjningen er dokumentation for et problem og tegn på et varslet brud. De har fremlagt et overslag på reparation af skaderne på 425.000 kr.
Der er udarbejdet en skønserklæring af 26. juni 2013 i forbindelse med en klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. Erklæringen konkluderer, at der er begået konstruktive fejl ved opførelsen af huset, men at dækelementerne ikke er overbelastet ud over det sikkerhedsmæssigt forsvarlige, og at der ikke er risiko for kollaps eller yderligere skadeudvikling.
Klagerne mener, at skønserklæringen ikke er fyldestgørende og påpeger manglende mål på lunke og manglende anførelse af revne i køkkenet samt manglende anførelse af revner og lunker i køkken-alrum.

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (FRIDA) vedrørende dækning under en ejer...
Læs mere
Klagerne, der har tegnet en ejerskifteforsikring hos Købstædernes Forsikring, klager over selskabets afvisning af dæknin...
Læs mereLov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud)