Skattepligt af rejsegodtgørelse grundet manglende kontrol og overtrædelse af modregningsforbuddet

Klagerens argumentation

Klageren gjorde gældende, at kontrollen var til stede, da han som eneejer og chauffør havde fuldt indblik i rejserne. Revisor fremlagde en rekonstrueret opgørelse baseret på færgetider fra Viking Line og BroBizz-data fra Øresundsbroen for at dokumentere rejsernes varighed. Klageren mente, at fejlagtige satser (logigodtgørelse til chauffører) alene burde medføre beskatning af differencen og ikke hele beløbet.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at hele den udbetalte rejsegodtgørelse på 148.200 kr. var skattepligtig A-indkomst jf. Kildeskatteloven § 43.

Retten lagde særlig vægt på følgende punkter:

• Skærpet bevisbyrde: Da klageren er hovedanpartshaver, stilles der skærpede krav til dokumentation for udbetaling af skattefrie godtgørelser.
• Mangelfulde kørselsrapporter: Rapporterne indeholdt ikke de lovpligtige oplysninger om start- og sluttidspunkter samt specifikke mål jf. Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.
• Uberettiget logigodtgørelse: Som chauffør er klageren udelukket fra at modtage skattefri logigodtgørelse i henhold til Ligningsloven § 9a, stk. 2, nr. 4.
• Modregningsforbuddet: Den konstante månedlige udbetaling på 22.000 kr. understøttede antagelsen om, at godtgørelsen indgik som en del af en forud aftalt bruttoløn.

"Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelser for at være på rejse eller for erhvervsmæssig kørsel."

Klageren blev dog indrømmet et ligningsmæssigt rejsefradrag på 25.000 kr. i overensstemmelse med Ligningsloven § 9a, stk. 7.

Rejsegodtgørelse til [person2]

[person2], en ansat med skiftende arbejdsopgaver i Jylland, modtog rejsegodtgørelse. Skattestyrelsen fandt, at rejsebilagene var mangelfulde, da de manglede oplysninger om modtagerens adresse, rejsens start- og sluttidspunkt samt mål og delmål. Ligesom for [person1] var godtgørelsen udbetalt med faste beløb i næsten hele perioden. Selskabet argumenterede for, at [person2] ofte kørte dagen før for at være klar til tidlige møder, og at direktøren havde kendskab til hendes rejser, men dette blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation.

Befordringsgodtgørelse til [person3]

[person3], ansat i administrationen, modtog befordringsgodtgørelse fra november 2017 for ugentlig kørsel til [by3]. Skattestyrelsen bemærkede, at [person3]s månedsløn faldt markant samtidig med, at hun begyndte at modtage skattefri kørselsgodtgørelse. Dette blev anset som en ulovlig lønomlægning, jf. Ligningsloven § 9, stk. 4, 3. pkt.. Selskabet forklarede lønnedgangen med en tilbagerulning af en tidligere lønstigning og ændrede arbejdsopgaver, men dette var ikke underbygget af objektive kendsgerninger.