Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Sagsøgte
Ankestyrelsen
Advokat: Christian Bo Kolding-Krøger, Inge Houe, Rikke Lenette Omme
Relaterede love
Sagen omhandler, hvorvidt en handicaphjælpers fald og tilskadekomst under en julefrokost kan anerkendes som en arbejdsskade i henhold til Arbejdsskadesikringsloven, og hvem der i den forbindelse skulle anses for at være arbejdsgiver.
Sagen blev anlagt den 3. oktober 2019 og drejer sig om en hændelse fra den 7. december 2014, hvor sagsøgeren, der var ansat som handicaphjælper, faldt og slog hovedet under en julefrokost på Dickens Pub i Silkeborg. Spørgsmålet var, om skaden var en arbejdsskade, og hvem der var sagsøgerens arbejdsgiver i lovens forstand.
Sagsøgeren blev oprindeligt ansat hos Vidne 1 som handicaphjælper den 1. april 2013, med løn betalt af Silkeborg Kommune. Fra den 27. oktober 2014 indgik sagsøgeren en aftale med firmaet Focus on Care v/ Person om ansættelse hos Vidne 1, hvor hun fortsat udførte de samme opgaver inden for personlig pleje. Lønnen blev herefter betalt af Person, som i ansættelseskontrakten var betegnet som "arbejdsgiver". Ansættelsen var omfattet af reglerne om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA).
Skaden blev anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) den 22. november 2016, som den 19. februar 2018 anerkendte faldulykken som en arbejdsskade. Denne afgørelse blev dog indbragt for Ankestyrelsen af Tryg, der var arbejdsskadeforsikringsselskab for Focus on Care v/ Person. Ankestyrelsen omgjorde AES's afgørelse den 30. august 2018, idet flertallet ikke fandt, at skaden var en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregik under, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 5.
Sagsøgeren fremsatte følgende påstande:
Ankestyrelsen påstod frifindelse.
Der blev afgivet forklaringer af sagsøgeren, Vidne 2 og Vidne 1. Sagsøgeren og Vidne 2 opfattede begge Vidne 1 som deres arbejdsgiver, selv efter aftalen med Focus on Care. Julefrokosten blev arrangeret af Vidne 1, som også betalte for bowling og mad. Vidne 1 forklarede, at han som arbejdsleder havde valgt at outsource administrative opgaver til Focus on Care, men stadig varetog den daglige arbejdsledelse.
Sagsøgeren gjorde gældende, at Vidne 1 var hendes arbejdsgiver på ulykkestidspunktet i henhold til Arbejdsskadesikringsloven. Selvom administrative opgaver var outsourcet til Focus on Care, varetog Vidne 1 fortsat den praktiske arbejdsledelse, herunder ansættelse, oplæring og afholdelse af personalemøder. Sagsøgeren mente, at faldulykken skete i forbindelse med arbejdet, da julefrokosten var arrangeret og delvist finansieret af Vidne 1, og deltagelsen havde en naturlig forbindelse til hendes arbejde som handicaphjælper. Det forhold, at hun ikke var på vagt eller modtog løn under arrangementet, medførte ikke, at Arbejdsskadesikringsloven ikke fandt anvendelse.
Ankestyrelsen fastholdt sin afgørelse af 30. august 2018 og gjorde gældende, at sagsøgeren ikke var omfattet af personkredsen i Arbejdsskadesikringsloven på skadestidspunktet. Det blev anført, at det var Focus on Care, og ikke Vidne 1, der var sagsøgerens arbejdsgiver på ulykkestidspunktet, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 48, stk. 1. Focus on Care havde hverken iværksat, planlagt, inviteret til eller finansieret julefrokosten. Ankestyrelsen fremhævede, at sagsøgeren ikke virkede som handicaphjælper under julefrokosten, ikke modtog løn, og indtog alkohol, hvilket ikke var foreneligt med et virke som handicaphjælper. Et socialt arrangement arrangeret af Vidne 1 kunne ikke sidestilles med et arrangement arrangeret af sagsøgerens arbejdsgiver, Focus on Care.
Retten fastslog, at der var enighed om, at sagsøgeren ikke modtog løn eller udførte arbejde som handicaphjælper på tidspunktet for skaden. Det blev også fastslået, at Vidne 1 havde forladt julefrokosten, da ulykken indtraf omkring kl. 02.30 den 7. december 2014.
Det blev yderligere lagt til grund, at Vidne 1, som modtager af tilskud i henhold til reglerne om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), alene fungerede som arbejdsleder for sagsøgeren. Hans opgaver bestod i at tilrettelægge arbejdet og fungere som daglig leder, mens arbejdsgiveropgaven med administration af ydelsen samt de praktiske og juridiske opgaver var overladt til den private virksomhed Focus on Care.
På baggrund heraf fandt retten, at sagsøgeren ikke havde tilvejebragt et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse. Det blev heller ikke godtgjort, at sagen var utilstrækkeligt oplyst, da Ankestyrelsen traf sin afgørelse, herunder at der ikke var anført, hvilke nødvendige oplysninger der manglede for Ankestyrelsen.
Retten tog derfor Ankestyrelsens påstand om frifindelse til følge.
Ankestyrelsen frifindes.
Statskassen skal betale sagsomkostninger til Ankestyrelsen på 47.139,24 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8 a.
Når uheldet er ude, er det ikke ligegyldigt, om du er frivillig eller menighedsrådsmedlem, når det gælder forsikringsdækning. Læs artiklen her og bliv klogere på, hvordan du er dækket – og om du bør gøre noget anderledes.

Klageren havde en fritidsulykkesforsikring i GF-Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste dækning for en ulykke. Selskabet afviste dækning, da skaden ikke var sket i fritiden.
Den 16. april 2013 væltede klageren på cykel og pådrog sig et større venstre lårbensbrud og en skade på hoften. Han anmeldte skaden som arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen, idet han var underleverandør og omdelte produkter for et firma. Han oplyste, at han parkerede sin bil og kørte produktomdeling per cykel, og at han væltede på vej tilbage til bilen.
Højesteret har den 2. maj 2025 afsagt dom mod Ankestyrelsen om tilskadekomst i forbindelse med hjemmearbejde.
D. 11. oktober 2023 blev Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) frifundet i en principiel sag om, hvorvidt følgerne efter en besvimelse skulle anerkendes som en arbejdsskade.
Klageren henviste til en mail fra Forsikringsoplysningen, hvoraf det fremgik, at transport til og fra arbejde altid er fritid.
Klageren anførte, at han omdelte aviser som betalt motion i fritiden, typisk i weekenden, med en pseudo arbejdstid mindre end 10 timer ugentligt. Han modtog afregning via et egetableret smba.
Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at klageren ikke var omfattet af Arbejdsskadesikringsloven § 2, Arbejdsskadesikringsloven § 3, Arbejdsskadesikringsloven § 4 og Arbejdsskadesikringsloven § 5, da han arbejdede for sin egen virksomhed og ikke havde tegnet en indehaverforsikring. Ankestyrelsen kom frem til samme resultat.
Klageren anførte, at han som vikar var udsendt til at arbejde som omdeler i firmaet på samme vilkår som firmaets øvrige medarbejdere, og at arbejdet blev udført i hans fritid. Han forventede, at enten hans eller firmaets forsikringsselskab ville påtage sig ansvaret.
Selskabet fastholdt afvisningen, da skaden var sket under arbejde for andre, og klageren udelukkende var forsikret i fritiden. Selskabet henviste til Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, at klageren arbejdede for sin egen virksomhed.
Klageren uddybede, at hans smba var en lille forening af filantropiske mænd og kvinder, der arbejdede som ulønnede vikarer for avisdistributører. Han mente, at sikringspligten tilfaldt brugervirksomheden, og at hans fritidsforsikring burde dække, da arbejdet foregik i hans normale fritid. Han anførte, at forsikringen var solgt som en helårs helgardering.
Selskabet fastholdt, at klageren var under arbejde, da ulykken skete, og at hans personskade dermed ikke var omfattet af fritidsulykkesforsikringen.

Sagen omhandler en forsikringstagers klage over Codan Forsikring A/S' afvisning af at dække en ulykke under hendes ulykk...
Læs mere
Klageren havde en fritidsulykkesforsikring hos Himmerland Forsikring. Den 13. oktober 2006 kom klageren til skade ved et...
Læs mere