Landsskatteretten: Beskatning af kursgevinst og fradragskonto for kommanditister – Non Recourse lån og yderligere hæftelse

Sagen omhandlede en klager, der var kommanditist i K/S [virksomhed2], et investeringsprojekt der havde til formål at erhverve og administrere en engelsk forretningsejendom. Ejendommen blev solgt på tvangsauktion i december 2012, og kommanditselskabet blev senere erklæret konkurs. SKAT havde beskattet klageren af en kursgevinst på 822.636 kr. i indkomståret 2012, idet SKAT anså et 1. prioritetslån i ejendommen for at være et non-recourse lån, hvor frigørelse for gælden skete ved tvangsrealisationen. SKAT afviste desuden at medregne en aftalt forøget hæftelse på 200.000 kr. på klagerens fradragskonto, da den ikke var offentliggjort over for kreditorer og ikke ansås for reel.

SKATs argumentation

SKAT argumenterede for, at lånet fra [finans1]/[finans2] var et non-recourse lån, hvor långiver alene havde sikkerhed i aktivet (ejendommen). Da ejendommen blev solgt, blev kommanditselskabet frigjort for gælden, og dette udløste en skattepligtig kursgevinst i fremmed valuta i henhold til Kursgevinstloven § 23 og Kursgevinstloven § 26, stk. 3. SKAT henviste til SKM2010.42.BR som analog praksis. Vedrørende den forøgede hæftelse mente SKAT, at den ikke kunne medregnes på fradragskontoen, da den ikke fremgik af selskabets årsrapport og dermed ikke var offentliggjort over for kreditorer, hvilket var et krav ifølge Den juridiske vejledning afsnit 3.3.4 (nu C.C.3.3.4).

Klagerens argumentation

Klageren bestred, at lånet var et non-recourse lån, idet dette ikke udtrykkeligt fremgik af lånedokumentet, og banken fortsat opgjorde restgælden efter salget af ejendommen. Klageren henviste til, at det obligationsretlige udgangspunkt er, at låntager hæfter for gælden, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt. Klageren anførte desuden, at selv hvis der var tale om en gældseftergivelse, var den fulde resthæftelse indbetalt, hvorfor der ikke var grundlag for beskatning i henhold til praksis gengivet i Den juridiske vejledning. Klageren gjorde gældende, at den forøgede hæftelse på 200.000 kr. var reel og påtaget uden regresret, og derfor skulle medregnes på fradragskontoen i henhold til Den juridiske vejledning afsnit C.C.3.3.4, punkt (c). Klageren henviste til SKM2005.450.VLR for at understøtte, at blot en teoretisk hæftelse var tilstrækkelig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at beskatte klageren af en gevinst på gæld i fremmed valuta i indkomståret 2012. Retten bemærkede, at:

• Låneaftalen, herunder punkt 11, alene dokumenterede, at banken havde sikkerhed i ejendommen. Der var ingen dokumentation for, at der var aftalt non-recourse vilkår.