Landsskatteretten: Godkendelse af forskerskatteordning trods manglende formel ansættelseskontrakt ved ansættelses start

Sagen omhandlede en klagers mulighed for at blive omfattet af forskerskatteordningen i Kildeskatteloven §§ 48 E-F. SKAT havde afvist ansøgningen med den begrundelse, at kravet om en dansk arbejdsgiver ved påbegyndelse af ansættelsesforholdet ikke var opfyldt, da de formelle kontrakter først blev indgået flere måneder efter den faktiske ansættelsesstart.

Klageren, der var ansat i et tysk selskab ([virksomhed1] AG) siden 2008, indgik en udstationeringskontrakt til det danske datterselskab ([virksomhed2] A/S) med virkning fra 1. juni 2012. Denne kontrakt blev dog først underskrevet den 15. oktober 2012. Et tillæg til udstationeringsaftalen, der overførte arbejdsgiverbeføjelserne til det danske selskab, blev underskrevet den 14. november 2012. Klageren var dog registreret som direktør i [virksomhed2] A/S i CVR fra den 1. juni 2012, og bestyrelsen havde godkendt ham som direktør den 16. april 2012. Lønnen blev udbetalt af det tyske selskab og derefter opkrævet hos det danske selskab via fakturaer.

SKAT fastholdt, at betingelserne i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 3 ikke var opfyldt, da der ikke forelå en kontrakt med en dansk virksomhed, hvoraf lønkravet fremgik på ansættelsestidspunktet. SKAT argumenterede, at de senere indgåede kontrakter ikke kunne tillægges tilbagevirkende kraft, og at en CVR-registrering som direktør alene ikke var tilstrækkelig til at statuere en ansættelse, der opfyldte forskerskatteordningens betingelser, især når andre forhold pegede mod en udstationering uden reel dansk ansættelse, jf. SKM2009.310SR.

Klagerens repræsentant anførte, at det alene er et krav, at den pågældende er ansat, og at CVR-registreringen som direktør fra 1. juni 2012, kombineret med det faktum, at klageren de facto udførte direktøropgaver fra denne dato, beviste et juridisk ansættelsesforhold. Der blev henvist til en ikke-offentliggjort landsskatteretskendelse (LSR 2010.10-10444), hvor en CVR-registrering som direktør var tilstrækkelig til at anse en person for ansat, selv uden en formel kontrakt eller udførelse af normale direktørfunktioner. Klageren mente derfor, at betingelserne for at anvende forskerskatteordningen var opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten gav klageren medhold og fandt, at betingelserne for at anvende forskerskatteordningen i Kildeskatteloven §§ 48 E-F var opfyldt. Retten anerkendte, at det som udgangspunkt kræves, at der foreligger en ansættelseskontrakt med en dansk arbejdsgiver fra ansættelsens start, hvoraf den aftalte løn fremgår. Dog fandt Landsskatteretten, at der i denne konkrete sag var tilvejebragt et tilstrækkeligt sikkert grundlag for ansættelsen, der kunne sidestilles med en egentlig kontrakt.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Klageren var indtrådt i direktionen i det danske selskab, [virksomhed2] A/S, den 1. juni 2012, hvilket fremgik af CVR-rapporten fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
• Bestyrelsen havde den 16. april 2012 godkendt klageren som direktør for det danske selskab, hvilket fremgik af et bestyrelsesreferat af 24. april 2012.
• Klageren havde godtgjort, at han ifølge ansættelsesvilkårene var berettiget til og havde opretholdt et vederlag på minimum 69.300 kr. (2010-niveau) om måneden fra ansættelsens start. Dette blev understøttet af det fremlagte bestyrelsesreferat af 24. april 2012 og en lønberegningsopgørelse af 16. april 2012, der viste klagerens løn for perioden 1. juni 2012 – 31. maj 2015.

Retten henviste til, at formålet med forskerskatteordningen er at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne ved at fremme forskning og produktudvikling. Selvom en formel kontrakt blev underskrevet senere, ansås den dokumenterede ansættelse og lønaftale fra startdatoen for tilstrækkelig til at opfylde betingelserne i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 5.