Landsskatteretten stadfæster SKATs forhøjelse af momstilsvar for 2011 og 2012 grundet manglende dokumentation for indbetalingers oprindelse
Dato
27. februar 2018
Hoved Emner
Moms
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Moms, Skønsmæssig ansættelse, Bankindsætninger, Dokumentationskrav, Regnskabsmateriale, Udokumenterede indtægter, Lån
Sagen omhandler SKATs forhøjelse af en virksomheds momstilsvar for afgiftsperioderne 2011 og 2012. Virksomheden, der skiftede branche og navn flere gange i perioden, blev afmeldt for moms i juni 2011, men genaktiveret i marts 2012 under en ny branche. SKAT anmodede om regnskabsmateriale, men modtog kun årsrapport for 2012 og kontoudtog, hvilket førte til en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret.
Faktiske oplysninger og SKATs beregninger
SKAT gennemgik virksomhedens bankkontoudskrifter og konstaterede en række indsætninger. For 2011 blev der fundet samlede indsætninger på 58.000 kr. Heraf blev 20.000 kr. anset for lønudbetalinger, mens de resterende 38.000 kr. blev anset for omsætning, da de ikke kunne sandsynliggøres som beskattede midler eller indkomstopgørelsen uvedkommende. SKAT beregnede salgsmomsen af dette beløb til 7.600 kr. (38.000 kr. x 20%).
For 2012 konstaterede SKAT betydelige indsætninger på virksomhedens bankkonti, herunder dankortindsættelser, kontante indbetalinger, kundekortindsættelser og FNR-indsættelser (fra [virksomhed5] A/S). SKAT sammenholdt de samlede indsætninger med den bogførte omsætning og fandt en difference på 540.076 kr. Dette beløb blev anset for yderligere omsætning, og salgsmomsen heraf blev beregnet til 108.015 kr. (540.076 kr. x 20%).
SKATs afgørelse var baseret på, at virksomheden ikke havde sandsynliggjort, at de indsatte midler stammede fra allerede beskattede midler eller var indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. SKM2008.905.HR og SKM2010.384.HR. Manglende bilagsmateriale og kontospecifikationer forhindrede dokumentation af driftsomkostninger, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. SKAT henviste til Momsloven § 4 og Momsloven § 27 for momspligten og Skattekontrolloven § 3, stk. 4, Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og Skattekontrolloven § 6, stk. 1 for den skønsmæssige forhøjelse.
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant nedlagde påstand om, at SKATs forhøjelse skulle nedsættes til 0 kr. for begge perioder. For 2011 anførte repræsentanten, at de resterende 31.274 kr. (udover løn og tilbagebetaling fra [person1]) ikke var skattepligtige indtægter, men lån og diverse tilbagebetalinger, herunder en bankoverførsel på 30.000 NOK fra familie i Norge i april 2010.
For 2012 argumenterede repræsentanten, at FNR-indsætningerne ikke var indtægt, men ekstra hævninger fra kunder og omsætning vedrørende Danske Spil og Lotto, som er momsfritaget. Desuden henviste repræsentanten til to gældsbreve på hhv. 50.000 kr. og 70.000 kr., som SKAT ikke ville godkende, selvom de ifølge repræsentanten opfyldte SKATs krav. Repræsentanten forklarede, at de lånte penge var modtaget kontant og brugt til varelager og forpagtning af butikker. Virksomhedens indehaver var ny i Danmark og ikke bekendt med alle regler på skatte- og afgiftsområdet.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 2011 og 2012. Retten fandt, at SKAT havde været berettiget til at tilsidesætte virksomhedens regnskab og foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret, da virksomheden ikke havde fremlagt tilstrækkeligt regnskabsmateriale udover årsrapport for 2012 og kontoudtog. Dette var i strid med Momsloven § 55 og Opkrævningsloven § 5, stk. 2.
For afgiftsperioden 2011 var der indsat 58.000 kr. på virksomhedens indehavers bankkonto. Virksomheden hævdede, at 25.726 kr. var lønindtægter, 1.000 kr. var afdrag på et lån til en person, og de resterende 31.274 kr. var tilbagebetalinger fra andre låntagere. Landsskatteretten lagde vægt på, at virksomhedens indehaver ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret låneforholdene med underskrevne og daterede lånedokumenter, der specificerede tilbagebetalingsvilkår, afdrag og rentebetalinger. Der var heller ikke dokumenteret en pengestrøm fra virksomhedens indehaver til låntagerne, jf. SKM 2009.37 HR. Kun 20.000 kr. af de indsatte beløb kunne anses for lønindtægter, da de øvrige indsætninger ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort som værende lønindtægter eller stammende fra allerede beskattede midler. De udokumenterede bankindsætninger blev derfor anset for salg i virksomheden, hvoraf der skulle svares moms i henhold til Momsloven § 4, stk. 1.
For afgiftsperioden 2012 havde virksomheden fremlagt lånedokumenter for lån på hhv. 70.000 kr. og 50.000 kr. Virksomheden hævdede, at beløbene var modtaget kontant og brugt til varelager og forpagtning. Landsskatteretten fandt, at det ikke var dokumenteret, at bankindsætningerne vedrørte private lån, da pengestrømmen fra långiver til låntager ikke kunne følges, jf. SKM 2009.37 HR. Virksomheden havde heller ikke dokumenteret, at FNR-indsætningerne (fra betalingskort) ikke udgjorde indtægter i virksomheden, eller at en del af disse indeholdt betalinger, hvor kunder havde hævet over beløbet, eller at der var tale om momsfritaget omsætning fra Danske Spil og Lotto. SKATs anerkendelse af et gebyr på 13.785 kr. til [virksomhed5] A/S som momsfrit i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra c blev også stadfæstet, da der ikke var betalt moms af beløbet, og der derfor ikke kunne gives momsfradrag herfor.
Samlet set stadfæstede Landsskatteretten SKATs skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret for begge afgiftsperioder på grund af manglende dokumentation og utilstrækkeligt regnskabsgrundlag.
Lignende afgørelser