Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler to hovedspørgsmål vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2010 og 2012. For indkomståret 2010 drejede sagen sig om fradrag for tab på en fordring mod et selskab, mens indkomståret 2012 omhandlede fradrag for betalingsforpligtelser i henhold til leasingkontrakter.
Klageren havde indtil 2008 drevet en personlig virksomhed, som blev overdraget til [virksomhed2] ApS, stiftet af klageren selv. Klageren var direktør i selskabet og dets moderselskab. I indkomståret 2010 modtog klageren 57.000 kr. i løn fra [virksomhed2] ApS, selvom årslønnen ifølge ansættelseskontrakten var aftalt til 4.900.000 kr. Klageren indberettede selv den fulde aftalte løn samt A-skat og AM-bidrag via selskabets digitale adgang. Efter konkursdekret over selskabet i juni 2010 nulstillede SKAT den indberettede, men ikke indbetalte A-skat og AM-bidrag, hvilket Landsskatteretten og Byretten stadfæstede.
Klagerens repræsentant påstod, at klagerens skatteansættelse for 2010 skulle nedsættes med 4.892.910 kr., svarende til differencen mellem den indberettede og den faktisk modtagne løn. Argumentet var, at klageren havde en fordring på selskabet, og at der ikke var tale om en hovedaktionærfordring, der afskar fradragsretten efter Kursgevinstloven § 14, stk. 2. Klageren anførte, at han kun formelt havde ejet anparterne i moderselskabet i mindre end én dag ved stiftelsen, hvorefter de blev overdraget til en tredjemand for 1 kr. Klageren bestred at have haft bestemmende indflydelse som hovedaktionær, da han alene var ansat og ikke medejer, og at den manglende lønudbetaling skyldtes selskabets dårlige økonomi.
SKAT fastholdt, at klageren ikke var berettiget til fradrag, da der var tale om en hovedaktionærfordring. SKAT henviste til byretsdommen, der fandt selskabets økonomi, ledelse og ejerforhold uigennemskuelige, og at klageren havde disponeret enerådende og haft en væsentlig økonomisk interesse i selskabet.
Klageren anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012 vedrørende betalingsforpligtelser i henhold til leasingkontrakter. Disse kontrakter var indgået af klagerens personligt drevne virksomhed i perioden 2005-2007 og blev ikke overført, da virksomheden blev omdannet til et ApS i 2008. Klageren blev ved dom afsagt af Retten i [by2] den 20. april 2012 dømt til at betale 1.438.711,78 kr. (inkl. renter og sagsomkostninger) vedrørende misligholdelse af leasingaftalerne. Beløbet var opgjort til 1.558.131,12 kr. pr. 31. december 2012.
Klagerens repræsentant påstod, at det idømte beløb, inklusiv renter til og med 31. december 2012, kunne fradrages i klagerens indkomst for indkomståret 2012. Det blev anført, at omkostningerne relaterede sig til erhvervsvirksomhed og dermed var fradragsberettigede driftsomkostninger i henhold til . Da dommen var endelig og ikke anket, var der indtrådt en endelig retlig forpligtelse. Renteudgifter kunne fradrages i det indkomstår, hvori betaling sker, jf. .
SKAT afviste genoptagelse for 2012 med den begrundelse, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation, herunder selve dommen, saldobalance og kontoudtog for virksomheden i 2008. SKAT mente ikke, at der var tale om en erhvervsmæssigt begrundet udgift, da der ikke var nogen erhvervsmæssig indtægt at erhverve, sikre eller vedligeholde i indkomståret 2012.
Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at SKAT havde genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 efter pålæg fra Landsskatteretten den 24. oktober 2013. SKAT havde i den forbindelse anmodet om yderligere dokumentation, som klageren ikke havde fremlagt.
Retten henviste til Kursgevinstloven § 14, stk. 1, hvorefter gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dog kan tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i Aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1, ikke fradrages, jf. Kursgevinstloven § 14, stk. 2. Aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1 definerer hovedaktionæraktier som aktier eller anparter, der ejes af den skattepligtige, der ejer eller inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.
Klagerens repræsentant havde anført, at klageren ikke modtog den aftalte løn på 4.900.000 kr. fra [virksomhed2] ApS, men kun 57.000 kr., og dermed led et tab på 4.892.910 kr. Det blev endvidere oplyst, at klageren på stiftelsestidspunktet den 15. december 2007 overdrog samtlige anparter i [virksomhed4] ApS (og dermed i [virksomhed2] ApS) til tredjemand for 1 kr., og at klageren derfor kun havde ejet anparterne i mindre end én dag.
Landsskatteretten fandt det ikke bevist, at klageren på stiftelsestidspunktet den 15. december 2007 overdrog anparterne i [virksomhed4] ApS. Retten henviste herved til Retten i [by1]s dom af 30. oktober 2013, og til at klageren under denne sag ikke var fremkommet med oplysninger, der kunne føre til et andet resultat.
Landsskatteretten anså herefter klageren for at have været hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS, hvorfor dennes tab på fordring mod selskabet ikke kunne fradrages, jf. Kursgevinstloven § 14, stk. 2.
Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse.
Vedrørende den fremsatte principale påstand bemærkede Landsskatteretten indledningsvis, at det var med rette, at SKAT havde anset klagerens henvendelse som en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen.
Det fremgår af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Anmodningen om genoptagelse var fremsat den 26. november 2013, og SKAT havde umiddelbart herefter anmodet klageren om at indsende dokumentation. Klageren havde i e-mail af 10. februar 2014 oplyst, at der ingen aktivitet var i virksomheden i 2008, samt oplyst journalnummer på den i 2012 afsagte byretsdom vedrørende manglende betaling i forbindelse med indgåede leasingkontrakter. Klageren havde i forbindelse med indgivelsen af klagen den 2. juni 2014 til Skatteankestyrelsen fremlagt byrettens dom.
Landsskatteretten fandt derfor, at dokumentationen var fremlagt inden for fristen for ordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.
Klagerens repræsentant havde oplyst, at klageren ikke havde betalt nogen del af det idømte beløb, hvorfor beløbet fortsat forrentes. Han havde endvidere anført, at klageren var berettiget til fradrag for renteudgiften for 2012, da renteudgifter først kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, når renteudgiften for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret, jf. Ligningsloven § 5, stk. 8.
Den afsagte dom, hvorved kravet var endeligt fastslået og opgjort, var fremlagt i forbindelse med klagens indgivelse til Skatteankestyrelsen. Landsskatteretten fandt på den baggrund, at der var fremlagt oplysninger, der ikke tidligere havde indgået i sagens behandling ved Skattestyrelsen. Retten fandt derfor, at betingelserne for genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 var opfyldt.
Landsskatteretten pålagde derfor Skattestyrelsen at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.


Sagen omhandlede en klagers anmodning om fradrag for et tab på 433.293 kr. på et udlån til selskabet [virksomhed1] ApS i indkomståret 2020. Klageren var medejer af selskabet, som blev stiftet i 2009 og senere likvideret i 2018 og opløst i 2020. Klageren havde en ejerandel på 20-24,99 % og havde løbende foretaget udlån til selskabet, startende med 30.000 kr. i 2011.
Et gældsbrev på 30.000 kr. var fremlagt, men det var udateret og usigneret af klageren. Gældsbrevet angav en forrentning på 3 % p.a. og betingede indfrielse af, at selskabet havde likviditet og overskud. Klagerens revisor oplyste, at der ikke forelå yderligere aftalegrundlag for gælden. Selskabets regnskaber viste negativt resultat og en egenkapital, der fra 2013 var mindre end den registrerede selskabskapital på 200.000 kr., hvilket udløste en bemærkning om .
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Mens Nordsøfonden har været udfordret af faldende oliepriser i 2014, vidner en rekordstor 7. udbudsrunde om fortsat interesse for efterforskning på dansk område.
Klageren fremlagde kontoudtog fra sin egen bankkonto og selskabets bankkonto for at dokumentere overførsler. Skattestyrelsen udarbejdede et regneark, der viste differencer mellem de bogførte gældsposter i selskabets regnskaber og de faktiske ind- og udbetalinger på selskabets bankkonto, der kunne henføres til klageren. Ved udgangen af 2017 var den bogførte gæld 433.293 kr., mens de dokumenterede indbetalinger var 307.109 kr.
| Regnskabsår | Gæld, ultimo (ifølge regnskab) | Dokumenterede indbetalinger (ifølge kontoudtog) | Difference |
|---|---|---|---|
| 2012 | 51.383 kr. | 58.400 kr. | +7.017 kr. |
| 2013 | 133.880 kr. | 121.400 kr. | -12.480 kr. |
| 2014 | 208.353 kr. | 202.500 kr. | -5.853 kr. |
| 2015 | 351.246 kr. | 256.101 kr. | -95.145 kr. |
| 2016 | 402.255 kr. | 307.109 kr. | -95.146 kr. |
| 2017 | 433.293 kr. | 307.109 kr. | -126.184 kr. |
| 2018 | 433.293 kr. | 302.109 kr. | -131.184 kr. |
Klageren havde ikke anmeldt sit krav i selskabets konkursbo.
Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse om at slette fradraget for tabet. Begrundelsen var, at lånedokumentationen var utilstrækkelig, da der ikke var udarbejdet daterede og underskrevne lånedokumenter, der fastslog lånets størrelse, forrentning og tilbagebetaling. Styrelsen vurderede, at der ikke var fuld klarhed over lånets størrelse, og at de indbetalte beløb snarere måtte anses for tilskud til selskabet, givet klagerens betydelige interesser i selskabet som medstifter, direktionsmedlem og bestyrelsesmedlem. Endvidere blev det fremhævet, at fordringen ikke var anmeldt i konkursboet, hvilket indikerede, at der ikke var tale om et lån med tilbagebetalingspligt. Skattestyrelsen fandt ikke, at det fremsendte materiale kunne godkende fradrag efter Kursgevinstloven § 14.
Klageren påstod, at han skulle tilkendes fradrag for tabet, idet han havde foretaget private indskud til selskabet, som hans revisor havde beregnet berettigede ham til et skattefradrag. Han henviste til, at han nu havde fremsendt bankudskrifter, som tidligere var efterspurgt af Skattestyrelsen.

Sagen omhandler en klagers anmodning om fradrag for et tab på 310.194 kr. i indkomståret 2011, der opstod som følge af e...
Læs mere
Sagen omhandler [virksomhed1] ApS's krav om fradrag for afskrivning på en havetraktor og for tab på en fordring, som SKA...
Læs mere