Manglende fradrag for tab på udlån til [virksomhed1] ApS

Sagen omhandlede en klagers anmodning om fradrag for et tab på 433.293 kr. på et udlån til selskabet [virksomhed1] ApS i indkomståret 2020. Klageren var medejer af selskabet, som blev stiftet i 2009 og senere likvideret i 2018 og opløst i 2020. Klageren havde en ejerandel på 20-24,99 % og havde løbende foretaget udlån til selskabet, startende med 30.000 kr. i 2011.

Faktiske omstændigheder

Et gældsbrev på 30.000 kr. var fremlagt, men det var udateret og usigneret af klageren. Gældsbrevet angav en forrentning på 3 % p.a. og betingede indfrielse af, at selskabet havde likviditet og overskud. Klagerens revisor oplyste, at der ikke forelå yderligere aftalegrundlag for gælden. Selskabets regnskaber viste negativt resultat og en egenkapital, der fra 2013 var mindre end den registrerede selskabskapital på 200.000 kr., hvilket udløste en bemærkning om Selskabsloven § 119.

Klageren fremlagde kontoudtog fra sin egen bankkonto og selskabets bankkonto for at dokumentere overførsler. Skattestyrelsen udarbejdede et regneark, der viste differencer mellem de bogførte gældsposter i selskabets regnskaber og de faktiske ind- og udbetalinger på selskabets bankkonto, der kunne henføres til klageren. Ved udgangen af 2017 var den bogførte gæld 433.293 kr., mens de dokumenterede indbetalinger var 307.109 kr.

Klageren havde ikke anmeldt sit krav i selskabets konkursbo.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse om at slette fradraget for tabet. Begrundelsen var, at lånedokumentationen var utilstrækkelig, da der ikke var udarbejdet daterede og underskrevne lånedokumenter, der fastslog lånets størrelse, forrentning og tilbagebetaling. Styrelsen vurderede, at der ikke var fuld klarhed over lånets størrelse, og at de indbetalte beløb snarere måtte anses for tilskud til selskabet, givet klagerens betydelige interesser i selskabet som medstifter, direktionsmedlem og bestyrelsesmedlem. Endvidere blev det fremhævet, at fordringen ikke var anmeldt i konkursboet, hvilket indikerede, at der ikke var tale om et lån med tilbagebetalingspligt. Skattestyrelsen fandt ikke, at det fremsendte materiale kunne godkende fradrag efter Kursgevinstloven § 14.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at han skulle tilkendes fradrag for tabet, idet han havde foretaget private indskud til selskabet, som hans revisor havde beregnet berettigede ham til et skattefradrag. Han henviste til, at han nu havde fremsendt bankudskrifter, som tidligere var efterspurgt af Skattestyrelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om ikke at godkende fradrag for tab på udlån til selskabet for indkomståret 2020.

Sagens realitet

Retten fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der forelå en fordring på selskabet på 433.293 kr. Begrundelsen herfor var:

• Der var ikke udfærdiget et gældsbrev for det fulde beløb, der fastslog, at klageren havde et retsgyldigt krav mod selskabet, som kunne gøres gældende ved domstolene.
• Gældens størrelse, som angivet i selskabets regnskaber, kunne ikke afstemmes med hverken klagerens eller selskabets bankkonti. De beløb, der beviseligt var overført, blev derfor betragtet som indskud i selskabet, ikke som lån med tilbagebetalingspligt.

Landsskatteretten bemærkede desuden, at der i øvrigt ikke ville være fradrag for tab på fordringen efter Kursgevinstloven § 14, stk. 1, da klageren ikke havde foretaget retslige skridt med henblik på at inddrive fordringen, f.eks. ved at anmelde kravet i konkursboet. Der blev henvist til SKM2004.138.ØLR.

Sagens formalitet

Landsskatteretten konstaterede, at Skattestyrelsen burde have sendt et forslag til afgørelse forud for afgørelsen af 12. januar 2022, jf. Skatteforvaltningsloven § 19 og Skatteforvaltningsloven § 20. Retten fandt dog, at denne sagsbehandlingsfejl ikke konkret havde haft betydning for sagens afgørelse, og Skattestyrelsens afgørelse var derfor ikke ugyldig som følge af manglende partshøring.