Manglende dokumentation for momsfradrag vedrørende underleverandørydelser

Sagen omhandlede en virksomheds ret til momsfradrag for underleverandørydelser i perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2012. SKAT havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med 255.606 kr., da de ikke godkendte fradrag for købsmoms vedrørende ydelser fra underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3].

Virksomheden, der var registreret inden for rengøring af bygninger og erhvervslokaler, havde angivet købsmoms baseret på 9 fakturaer fra [virksomhed2] og 16 fakturaer fra [virksomhed3]. Disse fakturaer var summariske, uden angivelse af timesats, timeantal, specifikation af arbejdet, leveringssted eller leveringsdato. Virksomheden kunne desuden ikke fremlægge underliggende kontrakter, timesedler eller dokumentation for betaling af fakturaerne.

SKATs begrundelse

SKAT begrundede afgørelsen med, at det ikke var påvist, at betalingerne var overgået til underleverandørerne, at der manglede dokumentation for levering, kontrakter og kvitteringer for betalingernes modtagelse. Desuden havde de to underleverandører hverken selvangivet eller momsangivet indtægterne. SKAT henviste til Statsskatteloven § 6 og Momsloven § 37, og understregede købers særlige forpligtelse til at dokumentere fradragsretten, hvis der rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Virksomhedens anbringender

Virksomhedens repræsentant påstod, at momsfradraget skulle godkendes. Det blev anført, at virksomheden af økonomiske årsager ikke havde haft professionel bistand til bogføring, og at SKATs skønsmæssige ansættelse derfor var forkert. Virksomheden argumenterede desuden for, at:

• Klienten var blevet faktureret af underleverandørerne og derfor kunne fratrække udgifterne i sin indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
• Det var kutyme i branchen at afregne kontant med udlejningsbureauer, hvilket vanskeliggjorde dokumentation sammenlignet med bankoverførsler.
• Bankudskrifter dokumenterede kontanthævninger svarende til fakturabeløbene.
• Det var usandsynligt, at klienten alene havde udført alle de fakturerede timer til [virksomhed6] A/S, hvilket indikerede behov for eksternt mandskab.
• Underleverandørerne måtte have modtaget betaling for det udførte arbejde, og fakturaerne i sig selv burde formodes at være betalt.
• Det ikke skulle være klientens risiko, at underleverandørerne ikke havde selvangivet eller momsangivet indtægterne, og at SKATs krav om dokumentation i realiteten opstillede et krav om solidarisk hæftelse uden hjemmel.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar, da virksomheden ikke havde dokumenteret, at betingelserne for momsfradrag i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 og Momsloven § 37, stk. 2 var opfyldt.

Retten lagde særlig vægt på følgende:

• Der var ikke fremlagt kontrakter indgået mellem virksomheden og de omhandlede underleverandører ([virksomhed2] og [virksomhed3]).
• Der var ikke fremlagt underskrevne arbejdssedler eller andet materiale, der kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at arbejdet faktisk var udført.
• De fremlagte fakturaer opfyldte ikke betingelserne i henhold til Momsbekendtgørelsen § 40, da de manglede specifikationer som timesats, timeantal, leveringssted og leveringsdato.
• Virksomheden havde ikke fremlagt dokumentation for betalingen af de omhandlede fakturaer. De fremlagte kontoudskrifter, der viste kontanthævninger, ændrede ikke ved dette, da der ikke var direkte sammenhæng mellem hævningerne og de specifikke fakturabetalinger.

Retten henviste til, at det påhviler virksomheden at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt, jf. Momsbekendtgørelsen § 84 og principperne i Momssystemdirektivet artikel 167, Momssystemdirektivet artikel 168, Momssystemdirektivet artikel 178 og Momssystemdirektivet artikel 179. Virksomhedens anbringender om branchekutyme for kontantafregning og underleverandørernes manglende selvangivelse kunne ikke føre til et andet resultat, da den primære dokumentationspligt påhviler den fradragsberettigede virksomhed.