Landsskatteretten: Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomstårene 2011 og 2012 stadfæstet

Sagen omhandler Landsskatterettens stadfæstelse af SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens virksomhedsoverskud for indkomstårene 2011 og 2012. Klageren havde ikke selvangivet indkomst for de pågældende år, og SKAT havde på baggrund af oplysninger fra politiet om store bankindsættelser og udstedte fakturaer foretaget en skønsmæssig ansættelse af omsætningen. SKAT ansatte klagerens eget overskud til 360.000 kr. årligt og betragtede det resterende overskud som løn til ansatte.

Klageren gjorde gældende, at ikke alle indsættelser på bankkontoen var udtryk for virksomhedsomsætning, og at der skulle gives yderligere fradrag for driftsomkostninger i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. SKAT havde allerede givet et skønsmæssigt fradrag på 10 % for udokumenterede omkostninger.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at de konstaterede indtægter stammede fra allerede beskattede eller fritagne midler. Retten foretog justeringer i SKATs opgørelse for 2011 og 2012, herunder korrektion for interne bankoverførsler, lån, og indtægter, der ikke tilhørte klageren. På trods af disse justeringer var bruttoavancerne fortsat af en størrelse, der indikerede, at klageren måtte have haft underleverandører eller ansatte. Da klageren ikke fremlagde dokumentation herfor, tiltrådte Landsskatteretten SKATs skøn over klagerens egen indkomst og anså de resterende beløb som løn til uregistrerede ansatte. Landsskatteretten stadfæstede dermed SKATs afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Enhver skatteyder har pligt til at selvangive sin indkomst, jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6b, stk. 1. Hvis selvangivelsen ikke er fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at konstaterede indtægter stammer fra allerede beskattede eller fritagne midler, jf. SKM2008.905.H.

Landsskatteretten fandt, at klageren havde drevet virksomhed og haft skattepligtig indkomst, da der var konstateret indsættelser på bankkonti og udstedte fakturaer til tredjemand, og klageren ikke havde godtgjort, at disse midler var undtaget beskatning.

Indkomståret 2011

Landsskatteretten justerede SKATs opgørelse for 2011. En indsættelse på 12.600 kr. den 5. juli 2011 blev identificeret som en overførsel mellem egne konti og skulle derfor ikke medregnes som indkomst. Ligeledes blev det præciseret, at ikke-momsbelagt husleje på 75.000 kr. fra [virksomhed8] skulle tillægges omsætningen ekskl. moms efter momsfradrag. Den korrigerede opgørelse er som følger:

Indkomståret 2012

For 2012 blev der konstateret yderligere indsættelser og justeringer foretaget:

• En indsættelse på 2.000 kr. fra [person10] den 20. april 2012 blev medregnet.
• Indsættelser fra [virksomhed10] på 10.000 kr. og 5.000 kr. blev anset for lån og ikke medregnet som indkomst.
• En betaling fra [virksomhed9] på 100.000 kr. den 18. september 2012 blev anset for indtægt uden konkret fakturasammenhæng.
• Restbeløb fra faktura 192 (86.458,65 kr.) og hele faktura 194 (245.833,48 kr.) fra [virksomhed9] blev medregnet.
• Indbetalinger fra [virksomhed16] på 126.059,38 kr. og 61.303,75 kr. blev ikke medregnet, da de vedrørte udliciteret kredithåndtering for [virksomhed20].
• Differencen på 135.000 kr. fra fakturaer til [virksomhed12] ApS, som ikke var dækket af betalinger, blev medregnet.
• Faktura nr. 178 på 18.750 kr. til [virksomhed13] A/S, som ikke var betalt til klagerens konto, blev medregnet som indkomst.

Den korrigerede opgørelse for 2012 er som følger:

Landsskatteretten fandt, at de opgjorte bruttoavancer for 2011 og 2012 var af en sådan størrelse, at det måtte formodes, at klageren ikke selv kunne have udført alt arbejdet. Da klageren ikke fremlagde dokumentation for underleverandører eller ansatte, tiltrådte Landsskatteretten SKATs skøn på 360.000 kr. årligt som klagerens egen indkomst, og de resterende beløb blev anset for løn til uregistrerede ansatte. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.