Afvisning af sag om påstået forskelsbehandling af enlig mor grundet behov for mundtlig bevisførelse

Virksomheden argumenterede for, at de reelt kun havde haft tre måneder til at vurdere klagerens egnethed grundet sygdom og nedlukning. De fremhævede desuden, at en anden medarbejder måtte flyttes til en anden butik som følge af samarbejdsvanskeligheder med klageren.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om at afvise at behandle klagen.

Nævnets begrundelse var baseret på, at der forelå en fundamental uenighed om de faktiske omstændigheder ved opsigelsen. Klageren hævdede, at regionschefen telefonisk havde begrundet afskedigelsen med, at hun ikke var "fleksibel nok", mens indklagede benægtede, at en sådan udtalelse var fundet sted.

Da sagens udfald afhang af, om indklagede havde lagt vægt på klagerens manglende fleksibilitet som enlig forælder – hvilket ville være i strid med Ligebehandlingsloven § 4, stk. 1 – vurderede nævnet, at en afklaring krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1, kan nævnet afvise klager, der ikke egner sig til skriftlig behandling. Da nævnet ikke har hjemmel til at optage mundtlige forklaringer, blev klagen afvist, og parterne blev henvist til at anlægge sag ved domstolene for at få prøvet, om reglerne om delt bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16 a var overtrådt.

• Mangelfuld dokumentation: Manglende dagbogsnotater og registrering af aftaler i kalenderen, hvilket vanskeliggjorde kollegernes arbejde.
• Private gøremål i arbejdstiden: Klageren blev beskyldt for at foretage private indkøb, lave mad til familien, ordne bankforretninger og modtage manuvision-behandlinger af en kollega, mens hun var på vagt.
• Manglende fleksibilitet: Kritik af klagerens ønske om færre aften- og weekenvagter af hensyn til privatlivet, hvilket lagde pres på de øvrige medarbejdere.
• Konflikt i ansættelsesudvalg: Klageren havde angiveligt ønsket at fravælge kvindelige ansøgere i den fødedygtige alder for at sikre stabilitet, hvilket ledelsen fandt etisk problematisk.

Klagers argumentation

Klageren gjorde gældende, at opsigelsen blot tre uger efter den ufrivillige abort skabte en formodning for, at hendes køn og graviditetsforløb var den reelle årsag. Hun bestred rigtigheden af flere af de fremlagte notater og anførte, at hun aldrig havde modtaget en formel skriftlig advarsel. Hun påpegede desuden, at hun som medstifter havde udvist stor fleksibilitet og ofte påtaget sig ekstra opgaver, og at hendes faglige kompetencer tidligere var blevet anerkendt af ledelsen.