Unionsborgerskab: Pligt til at anerkende forældreskab af samme køn etableret i anden medlemsstat for at sikre barnets frie bevægelighed (Sag C-490/20)

Efter X’s skilsmisse fra barnets far inddrog de nederlandske myndigheder X’s opholdsret, og hun blev udvist til Thailand. X ansøgte efterfølgende om opholdstilladelse i Nederlandene. De nederlandske myndigheder afviste ansøgningen, idet de mente, at den etablerede Zambrano-retspraksis (som sikrer, at unionsborgere ikke tvinges til at forlade EU) ikke fandt anvendelse, da barnet aldrig har opholdt sig i Unionen.

X hævdede, at afslaget fratager hendes mindreårige barn muligheden for at indrejse og opholde sig i Unionen, hvilket truer den effektive virkning af barnets status som unionsborger. X gjorde gældende, at barnet er helt afhængigt af hende, især efter hun vendte tilbage til Thailand for at varetage den daglige omsorg.

Statssekretæren fastholdt, at da barnet aldrig havde opholdt sig i Unionen, kunne afslaget ikke tvinge barnet til at forlade Unionens territorium, og dermed var Zambrano-doktrinen ikke relevant. Den forelæggende ret ønskede at vide, om den manglende forudgående bopæl i EU afskærer muligheden for afledt opholdsret, samt hvilke kriterier der gælder for vurderingen af afhængighedsforholdet.