Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Østrig, Europa-Kommissionen, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Regan
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den østrigske Verwaltungsgerichtshof vedrørende fortolkningen af statsstøttereglerne, især anmeldelsespligten i artikel 108, stk. 3, TEUF, og anvendelsen af gruppefritagelsesforordningen (GBER, forordning nr. 651/2014).
Tvisten udspringer af østrigske skatteafgørelser vedrørende Dilly’s Wellnesshotel GmbH, en servicevirksomhed, som fik afvist godtgørelse af energiafgifter for perioder i 2011 og 2013/2014. Afvisningen skyldtes en national lovændring (BBG 2011), der indsnævrede retten til godtgørelse til kun at omfatte virksomheder, hvis hovedaktivitet bestod i produktion af materielle goder, hvilket udelukkede servicevirksomheder.
Den nationale ret ønskede afklaret, om denne indsnævring af støttemodtagerkredsen krævede anmeldelse til Kommissionen, og om den senere indførte GBER (forordning 651/2014) potentielt kunne lovliggøre støtten retroaktivt, uanset tidligere formelle fejl under den ældre forordning (nr. 800/2008).
Domstolen fastslog, at selvom en national lovændring, der indsnævrer kredsen af støttemodtagere under en eksisterende ordning, principielt udgør en ændring, der skal anmeldes, kan støtten potentielt blive fritaget for anmeldelsespligten og derved lovliggjort under overgangsbestemmelserne i den nye GBER (forordning nr. 651/2014).
En national lovgivning, der ændrer en støtteordning ved at reducere kredsen af modtagere, er principielt undergivet anmeldelsespligten i artikel 108, stk. 3, TEUF. En sådan ændring er ikke blot af rent formel eller administrativ art, men kan påvirke vurderingen af støtteforanstaltningens selektivitet og forenelighed med det indre marked.
Domstolen fastslog, at overgangsbestemmelsen i artikel 58, stk. 1, i forordning nr. 651/2014 tillader retroaktiv anvendelse af fritagelsen:
Artikel 58, stk. 1, i forordning nr. 651/2014 skal fortolkes således, at støtte, der ydes inden ikrafttrædelsen af den nævnte forordning på grundlag af en støtteordning som den, der er omhandlet i tvisterne i hovedsagerne, i henhold til samme forordning kan fritages fra den anmeldelsespligt, der er fastsat i artikel 108, stk. 3, TEUF.
Fritagelsen forudsætter dog, at al individuel støtte opfylder alle de materielle betingelser i forordningen (med undtagelse af gennemsigtighedskravene i artikel 9).
Domstolen fandt, at den østrigske beregningsformel for energiafgifter, som entydigt er fastsat i national lovgivning og som medfører nedsatte afgiftssatser, er i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3, i forordning nr. 651/2014. Bestemmelsen tillader, at afgiftslempelser baseres på en lempelse af den gældende miljøafgiftssats, hvilket den østrigske metode, der fastsætter en af to alternative nedsatte satser, anses for at opfylde.

Danske gartnerier kan mellem den 9. februar 2026 og den 6. marts 2026 søge om de minimis-støtte som følge af indførelsen af CO2-afgiften (fossile brændsler) og emissionsafgiften (fjernvarme).



Dilly’s Wellnesshotel GmbH, et østrigsk selskab inden for servicesektoren, anmodede om godtgørelse af energiafgifter for regnskabsåret 2011 i henhold til den østrigske lovgivning (EAVG).
Sagen udspringer af en ændring i østrigsk lovgivning (BBG 2011), hvorefter kun virksomheder, hvis hovedaktivitet består i produktion af materielle goder, fortsat havde ret til godtgørelse af energiafgifter, hvorved servicevirksomheder som Dilly’s Wellnesshotel blev udelukket fra ordningen.
Den ændrede lovgivning blev ikke anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til EUF-Traktatens artikel 108, stk. 3. Republikken Østrig gjorde gældende, at støtteordningen var fritaget for den obligatoriske anmeldelsespligt i medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 (den generelle gruppefritagelsesforordning, GBER), specifikt artikel 25, der omhandler støtte i form af lempelser af miljøafgifter.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg præsenterer forslag til at forenkle og udvide rammerne for EU's generelle gruppefritagelsesforordning.
Afgiftssatser i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Bundesfinanzgericht (den forelæggende ret) rejste tvivl om gyldigheden af fritagelsen, da den nationale lovgivning ikke opfyldte flere af de formelle betingelser fastsat i GBER’s kapitel I, herunder især kravet i artikel 3, stk. 1, om en udtrykkelig henvisning til forordningen.
De centrale præjudicielle spørgsmål vedrørte, om:
| Spørgsmål | Centrale problemstillinger |
|---|---|
| 1 | Hvorvidt manglende udtrykkelig henvisning til GBER i national lovgivning er til hinder for fritagelse fra anmeldelsespligt? |
| 2 & 3 | Hvorvidt manglende overholdelse af materielle betingelser (miljøbeskyttelse og tidsbegrænsning) ligeledes er til hinder for fritagelse? |
Domstolen fokuserede udelukkende på det første spørgsmål, da dets besvarelse var afgørende for sagens udfald.
Lovforslaget har to hovedformål: For det første at ligestille alle kakaodrikke afgiftsmæssigt for at sikre fair konkurre...
Læs mereDette lovforslag fra Skatteministeriet introducerer en række ændringer på skatte- og afgiftsområdet med det overordnede ...
Læs mere