Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Spanien, EU’s institutioner og organer, Nederlandene, Europa-Kommissionen, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Jürimäe
Denne præjudicielle forelæggelse vedrører fortolkningen af det generelle EU-retlige princip om beskyttelse af den berettigede forventning i relation til en national erstatningssag. Sagen drejer sig om, hvorvidt en landbruger kan opnå erstatning i henhold til national ret for skade, der skyldes, at en national forvaltningsmyndighed har afgivet urigtige oplysninger om anvendelsen af en præcis EU-forordning, selvom landbrugeren ikke kunne påberåbe sig det tilsvarende EU-retlige princip for at opnå selve den ansøgte støtte.
Sagen i hovedstolen er anlagt af Sense Visuele Communicatie en Handel vof (Sense), et nederlandsk interessentskab, mod Ministeren for Landbrug, Natur og Fødevarekvalitet. Sense søgte i 2018 om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve for unge landbrugere i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013.
Den nederlandske erhvervsstyrelse (RVO) meddelte Sense, at en af interessentskabets partnere (A) opfyldte kravene som 'ung landbruger'. Sense stolede på denne information og undlod at købe betalingsrettigheder på det åbne marked. Ansøgningen blev efterfølgende afvist, da partner A fyldte 41 år i ansøgningsåret (2018), hvilket strider mod den præcise aldersbetingelse i artikel 50, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1307/2013 (ikke ældre end 40 år i ansøgningsåret).
Da Sense led økonomisk skade ved at miste subsidier (grundbetaling og grøn betaling), anlagde de erstatningssøgsmål, dog ikke for at opnå betalingsrettighederne (hvilket ville stride mod klar EU-ret), men for at få dækket det tab, der fulgte af de urigtige oplysninger, baseret på det nationale retsprincip om beskyttelse af den berettigede forventning.
Domstolen fastslog, at EU-retten, herunder princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, ikke er til hinder for, at en borger i medfør af det princip om berettiget forventning, der er anerkendt i national ret, opnår erstatning for skade forvoldt af en national myndigheds urigtige fortolkning af en præcis EU-bestemmelse.
Domstolen bekræftede først den faste praksis: Da artikel 50, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1307/2013 er en præcis EU-bestemmelse, kan princippet om beskyttelse af den berettigede forventning i EU-retten ikke påberåbes for at opnå en fordel (betalingsrettigheder), der strider mod denne bestemmelse.
Selvom den nationale myndigheds fejlfortolkning vedrørte EU-retten, og den retsundergivne ikke kunne opnå selve ydelsen, må EU-retten ikke forhindre adgangen til rent national erstatning, forudsat at tre kumulative betingelser er opfyldt for at sikre EU-rettens forrang og finansielle interesser:
Der er markant flere unge landmænd, der har søgt om økonomisk støtte til at etablere sig i landbrugserhvervet, end hvad der var afsat midler til. Den store interesse glæder fødevareminister Jacob Jensen (V), der har som mærkesag at få flere unge til at vælge landbruget som levevej. Ministeren har besluttet at finde midler til at imødekomme de ekstra ansøgere.
En landbruger klagede over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 3. december 2019, som pålagde tilbagebetaling af tidligere udbetalt støtte til unge nyetablerede landbrugere for støtteåret 2017. Landbrugeren, der var medejer af et interessentskab, havde oprindeligt ansøgt om støtte i 2015, hvor landbrugsvirksomheden angiveligt blev påbegyndt.
Interessentskabet blev etableret den 1. januar 2011 med en driftsfællesskabskontrakt, der gav klageren 50 % ejerandel og tegningsret i forening med den anden interessent. I 2015 blev der indgået en tillægskontrakt, der præciserede klagerens ansvar for markdriften. Landbrugsstyrelsen havde i en orientering af 5. september 2016 anset klageren for driftsleder fra den 1. januar 2015, hvilket dannede grundlag for udbetaling af støtte i 2017.
Fiskeristyrelsen har gennemgået håndteringen af sager om motorkraft og kvotekoncentration, hvilket har afsløret kritisable forhold i forvaltningen. Ministeren iværksætter nu en række tiltag for at rette op på fejlene og sikre fremtidig korrekt sagsbehandling.
Ekspertgruppen om unge landbrugere har netop udgivet deres rapport. Her vurderer de konkrete forslag til, hvordan unge kan få bedre økonomiske vilkår for at komme i gang som landbrugere.
Landbrugsstyrelsen krævede støtten tilbagebetalt med den begrundelse, at klageren var landbrugsmæssigt etableret allerede i 2011. Ifølge styrelsen kunne støtte til unge nyetablerede landbrugere kun modtages i op til fem år efter den landbrugsmæssige etablering, jf. forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 5, og forordning (EU) 2017/2393 artikel 6. Styrelsen erkendte, at orienteringen fra 2016 beroede på en forkert fortolkning af EU-reglerne, men fastholdt, at klageren ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget fejlen, da klageren var fuldt vidende om de faktiske etableringsforhold, jf. forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 7, stk. 1 og stk. 3.
Klageren anførte, at etableringstidspunktet skulle betragtes som 2015, baseret på Landbrugsstyrelsens tidligere orientering og dagældende retningslinjer. Klageren gjorde gældende, at styrelsen ikke kunne kræve tilbagebetaling, da fejlen var styrelsens, og klageren ikke med rimelighed kunne have opdaget den. Klageren henviste til princippet om berettigede forventninger og anførte, at Landbrugsstyrelsens konkrete og klare orientering af 5. september 2016 havde skabt en berettiget forventning, som klageren havde indrettet sig efter. Klageren fremhævede, at retsstillingen vedrørende etableringstidspunktet ikke var en klar regel i fællesskabsretten.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om tilbagebetaling af støtte til unge landbrugere for støtteåret 2015. S...
Læs mere
Agroferm A/S anlagde sag mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende tilbagebetaling af produktionsres...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
