Fradrag for betaling for frigivelse af chartergaranti – formuedisposition eller driftsomkostning?

Sagen omhandler et selskabs (herefter benævnt selskabet) fradrag for en betaling på 5.594.050 kr. i indkomståret 2011, som blev afholdt for at blive fritstillet fra en chartergaranti. Selskabet, der er administrationsselskab i en koncern med international skibsfart og tonnagebeskattet, ejede 50 % af et holdingselskab, som igen ejede datterselskaber med skibe. Selskabet og en tysk partner havde stillet chartergarantier over for bankerne som betingelse for finansiering af skibsbyggerierne.

I 2011 solgte holdingselskabet sine anparter i datterselskaberne til den tyske partner. Som en del af salgsaftalen blev det aftalt, at selskabet skulle betale et beløb for at blive fritstillet fra sine chartergarantier, da det ikke længere havde indflydelse på eller indirekte ejerandele i skibene. Selskabet fratrak beløbet som en driftsomkostning i sin selvangivelse.

SKAT nægtede fradrag med den begrundelse, at chartergarantien var indgået for at sikre værdien af selskabets aktier i det associerede selskab, og at betalingen for at blive frigivet fra denne forpligtelse derfor var en formuedisposition uden skattemæssig virkning. SKAT anførte desuden, at hvis garantien var blevet udløst, ville betalingen være omfattet af tonnageskatteloven og dermed ikke fradragsberettiget efter de almindelige skatteregler.

Selskabet fastholdt, at betalingen var en almindelig forretningsmæssig disposition og et udslag af en normal driftsrisiko, der var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Selskabet henviste til Højesterets dom i TfS1984.2H, hvor en lignende betaling blev anerkendt som en fradragsberettiget driftsomkostning. Subsidiært argumenterede selskabet for, at betalingen skulle fordeles forholdsmæssigt mellem almindelig indkomst og tonnagebeskattet indkomst i henhold til Tonnageskatteloven §§ 9, 10 og 15, da indtægter fra K/S [virksomhed5] (skattemæssigt transparent) blev beskattet delvist efter almindelige regler og delvist efter tonnageskatteloven.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for betalingen på 5.594.250 kr. for at blive fritstillet fra chartergarantier. Begrundelsen var, at betalingen blev anset for at være en del af de samlede vilkår for overdragelsen af datterselskabernes anparter og dermed en regulering af overdragelsessummen for anparterne.

Landsskatteretten fandt, at betalingen reelt var udtryk for, at værdien af selskabets aktier i det indirekte ejede selskab var blevet tilsvarende mindre efter salget af anparterne til det tyske selskab. Dette kvalificerede betalingen som en formuedisposition, der ikke er fradragsberettiget som en driftsomkostning i medfør af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.