Fradrag for administrationsomkostninger i holdingselskab – skattepligtig indkomst

Sagen omhandlede et holdingselskabs ret til fradrag for administrationsomkostninger, et såkaldt management fee, på 5.371.753 kr. Selskabet drev holdingvirksomhed med helejede datterselskaber i Estland, Letland og Litauen, som primært genererede skattefrie udbytter og skattepligtige finansielle indtægter, herunder renteindtægter fra datterselskaberne.

SKAT havde nægtet fradrag for management fee'et med den begrundelse, at omkostningerne ikke var afholdt med henblik på opnåelse af skattepligtig indkomst, men snarere som pleje af selskabets formue, der hovedsageligt bestod af skattefrie aktiver. SKAT henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2 vedrørende skattefrie udbytter.

Selskabets repræsentant påstod fradrag godkendt og argumenterede for, at udgiften til management fee var en sædvanlig og nødvendig driftsomkostning, der var afgørende for selskabets indkomsterhvervelse. Det blev fremhævet, at selskabet havde betydelige skattepligtige renteindtægter i indkomståret 2006 og de omkringliggende år. Selskabet henviste til Højesterets dom (SKM2012.13.HR), som fastslog, at management fees kan være fradragsberettigede, selvom hovedparten af indtægterne forventes at være skattefrie, så længe der er skattepligtige indtægter. Selskabet mente, at det ikke var afgørende for fradragsretten, i hvilken udstrækning selskabet havde til hensigt at generere skattepligtige eller skattefri indtægter, så længe udgiften bidrog til en samlet indkomst, hvoraf en del var skattepligtig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkendte fradrag for administrationsomkostninger på 5.371.753 kr.

Begrundelse

Flertallet af retsmedlemmerne, herunder retsformanden, fandt, at udgiftsafholdelsen lå inden for de naturlige rammer af selskabets holdingvirksomhed. Udgiften blev derfor anset for fradragsberettiget som en driftsomkostning i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Det blev bemærket, at situationen ikke var sammenlignelig med Højesterets dom af 29. november 2011 (SKM2012.13.HR), da den omhandlede et ventureselskabs udgifter til kapitalforvaltning, mens nærværende sag vedrørte almindelig administration af et holdingselskab.

Et retsmedlem fandt derimod, at udgiften vedrørte både selskabets kapitalinteresser og dets skattepligtige indtægtserhvervelse, og derfor kun burde være begrænset fradragsberettiget til dækning af almindelige administrationsomkostninger og håndtering af lånemellemværenderne mellem selskabet og dets datterselskaber.

Kendelsen blev afsagt i overensstemmelse med stemmeflertallet.