Landsskatteretten stadfæster efteropkrævning af told for tekstilvarer fra Kina grundet uoverensstemmelser i dokumentation og manglende videresalg

SKAT fandt en række uoverensstemmelser i de fremlagte importdokumenter for alle fire varepartier, herunder:

• Forkerte fakturanumre og -datoer på toldværdideklarationer.
• Uunderskrevne fakturaer.
• Forskellige eksportører/sælgere angivet på fakturaer, Bill of Lading, oprindelsescertifikater og toldværdideklarationer.
• Sammenfaldende telefon- og faxnumre for forskellige virksomheder, der tilhørte en tredje virksomhed.
• Ejendommelige fakturanummersystemer mellem forskellige leverandører.
• Uoverensstemmelser mellem angivne leveringsbetingelser (DAP vs. CIF).
• Forskellige adresser og produktområder for de angivne leverandører ved internetsøgning.

SKAT anfægtede ikke kreditordningen, men satte spørgsmålstegn ved den usædvanligt lange kreditperiode på 120 dage. Selskabet havde ikke fremlagt dokumentation for udførsel af kontanter fra EU, som krævet ved kontant betaling.

SKATs gennemgang af regnskabsmaterialet for 1. kvartal 2012 viste yderligere uregelmæssigheder, herunder bilagsnumre, der ikke var i datorækkefølge, og et betydeligt tab på videresalg af varer, hvilket rejste tvivl om bogføringens overensstemmelse med Bogføringslovens § 7, stk. 2.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT konkluderede, at den af selskabet anvendte transaktionsværdi ikke kunne lægges til grund for toldværdien, jf. EF-Toldkodeksens artikel 29. Da det ikke var muligt at fastsætte toldværdien efter de alternative metoder i EF-Toldkodeksens artikel 30 (identiske/lignende varer, subtraktionsmetoden eller beregnet værdi), skulle toldværdien fastsættes efter rimelige fremgangsmåder, jf. EF-Toldkodeksens artikel 31.

SKAT fastsatte toldværdien ud fra gennemsnitspriser for samme varer indfortoldet i samme periode, baseret på følgende kriterier:

Baseret på denne metode opkrævede SKAT yderligere told for angivne varer med 1.199.157 kr. og for ikke-angivne varer med 59.104 kr., i alt 1.258.261 kr.

SKAT fremhævede desuden eksempler på uoverensstemmelser mellem mængder angivet i dusin (DOZ) på købsfakturaer og i styk (stk.) på videresalgsfakturaer og toldangivelser, hvilket resulterede i en betydelig underangivelse af importerede varer. Eksempler herpå var:

| Referencenummer | Angivet i toldsystem (stk.) | Købsfaktura (DOZ) | Svarende til (stk.) | Indsmuglet (stk.) | |-----------------|-----------------------------|-------------------|---------------------|-------------------|| | [...70] | 28.139 | 28.139 | 337.668 | 309.529 | | [...05] | 20.497 | 20.497 | 245.964 | 225.467 | | [...26] | 32.176 | 32.176 | 386.112 | 353.936 |

Selskabets opfattelse

Selskabet nedlagde principalt påstand om, at den efteropkrævede told skulle nedsættes til 0 kr., da de angivne transaktionsværdier var korrekte, og for nogle varepartier var betaling dokumenteret via bankoverførsel. Subsidiært gjorde selskabet gældende, at toldværdien skulle fastsættes efter EF-Toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra c), baseret på enhedsprisen ved salg i Fællesskabet til uafhængige parter. Selskabet anførte, at SKATs statistiske værdier var uanvendelige, da de importerede varer var af meget lav kvalitet, og at det var urimeligt at sammenligne dem med gennemsnitlige produkter. Selskabet erkendte en fejl i den angivne adresse på fakturaerne, men fastholdt, at den korrekte told var betalt, og at der ikke var sket indsmugling.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om efteropkrævning af yderligere told på 1.258.261 kr. for tekstilvarer importeret fra Kina. Retten fandt, at der var tilstrækkelig begrundet tvivl om de angivne transaktionsværdier, og at toldværdien derfor ikke kunne fastsættes efter EF-Toldkodeksens artikel 29, stk. 1, jf. Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 181a, stk. 1.

Retten lagde til grund, at SKAT havde konstateret en række uoverensstemmelser i selskabets dokumentation, herunder:

• Forkerte fakturanumre og -datoer på toldværdideklarationer i forhold til fakturaer.
• Uoverensstemmelser i kontaktoplysninger og oplysninger om eksportør på tværs af fakturaer, Bill of Lading og oprindelsescertifikater.
• Ejendommeligheder i fakturanummersystemer mellem forskellige leverandører.
• Uoverensstemmelser mellem angivne leveringsbetingelser (DAP vs. CIF).
• Manglende dokumentation for kontant betaling og udførsel af kontanter fra EU, jf. Forordning (EF) nr. 1889/2005 artikel 3, stk. 1.
• Regnskabsmæssige uregelmæssigheder, herunder negativ kassebeholdning og bilagsnumre, der ikke var i datorækkefølge, hvilket antydede manglende daglig bogføring i overensstemmelse med Bogføringslovens § 7, stk. 2.
• Tvivl om selskabets videresalg af varer med et betydeligt tab.

Landsskatteretten afviste selskabets subsidiære påstand om at anvende EF-Toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra c), da der ikke var sket et faktisk videresalg af de pågældende varepartier. Selskabets ordrer var enten annulleret eller ikke leveret.

Retten fandt, at SKATs metode til fastsættelse af toldværdien efter EF-Toldkodeksens artikel 31, stk. 1, var en rimelig fremgangsmåde. Denne metode tog udgangspunkt i gennemsnitspriser for samme varer indfortoldet i samme periode fra Kina, hvor de 10% laveste og højeste angivne toldværdier samt virksomhedens egne angivelser var udeladt. Selskabet havde ikke godtgjort, at varerne var af en så ringe kvalitet, at gennemsnitsmetoden førte til et urimeligt resultat, og metoden blev ikke anset for at medføre en vilkårlig eller fiktiv værdi efter EF-Toldkodeksens artikel 31, stk. 2, litra g).

Den samlede efteropkrævning på 1.258.261 kr. blev derfor stadfæstet.

Selskabet påstod principalt, at varepartierne skulle frigives uden sikkerhedsstillelse. Subsidiært anmodede selskabet om, at sikkerhedsstillelsen blev beregnet med subtraktionsmetoden efter EF-Toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra c), og mere subsidiært, at en toldsats på 6,5 % blev anvendt for visse varegrupper. Selskabet fremlagde en redegørelse fra sin revisor, der forklarede de negative kassebeholdninger med opstartsfasen og behov for ekstra finansiering. Forskydningen i regnskabsbeholdningen blev forklaret med modregning af debitor- og kreditorbeløb. Selskabet anførte, at bogføringsloven ikke kræver daglig bogføring, og at sortering af bilag efter art er acceptabelt. Vedrørende varelageret forklarede selskabet, at den angivne forskel mellem køb og salg var udtryk for værdien af varelageret, som opgøres årligt.

For de enkelte varepartier forklarede selskabet uoverensstemmelserne i dokumentationen med brug af booking- og eksportagenter, og at fejl i angivelsen af leveringsbetingelser var en simpel fejl. Den lange betalingsfrist på 120 dage blev forklaret med den fremmedartede forretningskultur i Kina, hvor langsigtede relationer prioriteres over enkelte transaktioner. Selskabet mente, at disse forklaringer burde føre til, at transaktionsværdien blev lagt til grund. Selskabet fremlagde desuden dokumentation for videresalgspriser for at understøtte anvendelsen af subtraktionsmetoden.