Hævninger på mellemregningskonto anset som yderligere løn grundet insolvens

Sagen omhandler beskatning af hævninger foretaget af en hovedaktionær fra selskabets mellemregningskonto, som SKAT og Skatteankenævnet anså for yderligere løn. Selskabet, [virksomhed1] ApS, blev tvangsopløst af skifteretten i oktober 2012, da det ikke havde indsendt årsrapport for 2011, jf. en analogi af Konkursloven § 143, stk. 1.

Faktiske oplysninger

• Klageren var direktør og hovedaktionær i [virksomhed1] ApS fra november 2007 til oktober 2012.
• Selskabets årsrapport for 2010 viste et tilgodehavende hos klageren på 379.979 kr. pr. 31. december 2010.
• Revisionspåtegningen for 2010 angav, at tilgodehavendet burde nedskrives til 0 kr., da det blev anset for uerholdeligt grundet klagerens betalingsvanskeligheder, hvilket skabte stor usikkerhed om selskabets fortsatte drift.
• Årsrapporten for 2009 viste et mellemværende med ledelsen på 392.000 kr., som revisor bemærkede var i strid med Selskabsloven § 210 og potentielt ansvarspådragende for ledelsen.
• SKAT beskattede klageren af hævninger på mellemregningskontoen med 309.439 kr., opgjort som saldoen ultimo 2009 fratrukket tilskrevne renter og nettoindskud i 2010.
• Klagerens skattepligtige formue var ifølge SKATs kontroloplysninger negativ ved udgangen af 2009 (6.012.263 kr.) og 2010 (3.715.973 kr.).

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse om, at hævningerne skulle anses for yderligere løn. Nævnet begrundede dette med, at lån fra et selskab til en hovedaktionær kun anerkendes skattemæssigt, hvis aktionæren er solvent. Da klagerens formue var negativ i 2009 og 2010, ansås han ikke for at have været i stand til at tilbagebetale lånet på almindelige vilkår. Hævningerne blev derfor beskattet som løn i henhold til Statsskatteloven § 4. Nævnet afviste klagerens argument om, at hævningerne var anvendt til betaling af regninger i andre selskaber, idet revisionspåtegningen specifikt henviste til et ulovligt lån til et medlem af ledelsen i strid med Selskabsloven § 210.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at han ikke skulle beskattes af den negative mellemregningskonto. Han anførte, at Skatteankenævnets konklusion om hans insolvens var baseret på utilstrækkelig dokumentation, og at han ville fremlægge supplerende materiale. Han fastholdt, at beløbet på 392.463 kr. ikke udelukkende var et lån til ham personligt, men hovedsageligt til andre selskaber tilknyttet [virksomhed6], herunder [virksomhed5] ApS, for at dække tab. Han accepterede dog beskatning af 75.000 kr., som han erkendte var et personligt lån, og anmodede om en afdragsordning grundet sin dårlige økonomiske situation.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om, at hævningerne på mellemregningskontoen skulle beskattes som yderligere løn.

Retten lagde vægt på følgende:

• Praksis, jf. SKM2015.99, fastslår, at hævninger foretaget af en hovedanpartshaver i sit selskab anses for yderligere løn eller udlodning, hvis hovedanpartshaveren ikke er i stand til at tilbagebetale lånet.
• Klageren var hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS.
• Selskabets regnskaber for 2009 og 2010 viste et tilgodehavende hos hovedanpartshaveren.
• Revisionspåtegningerne for 2009 og 2010 anførte, at der var tale om et ulovligt anpartshaverlån, og for 2010 blev det specifikt bemærket, at lånet måtte anses for uerholdeligt.
• SKAT havde reguleret tilgodehavendet ultimo 2009 med klagerens nettoindskud i 2010, hvilket resulterede i en beskatning af DKK 309.439.
• Klagerens formueoplysninger viste insolvens ved udgangen af 2009, og han havde ikke godtgjort, at han havde betalingsevne. Dette blev yderligere underbygget af revisionspåtegningen for 2010.
• Der var ikke fremlagt dokumentation for, at mellemregningskontoen skulle udgøre et andet beløb end det, der fremgik af selskabets årsrapporter.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at det hævede beløb skulle anses som yderligere løn, der er skattepligtig efter Statsskatteloven § 4. Retten fandt således ikke grundlag for at ændre Skatteankenævnets afgørelse.