Landsskatteretten: Værdi af fri bolig og hævninger på mellemregningskonto

Sagen omhandlede to hovedspørgsmål for en hovedanpartshaver: beskatningsgrundlaget for værdi af fri bolig og hvorvidt hævninger på en mellemregningskonto skulle anses for yderligere løn.

Klageren, der sammen med sin hustru ejede 85 % af et selskab, havde siden marts 2007 beboet en del af en ejendom ejet af selskabet. SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for årene 2007-2009 med yderligere værdi af fri bolig, beregnet ud fra 6 % af boligdelens anskaffelsessum og en skønnet andel af forbrugsudgifter. Klageren påstod, at SKATs beregning var forkert, idet fordelingen mellem bolig og erhverv skulle ske med udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering, jf. Vurderingsloven § 33, stk. 5 og Ligningsloven § 16, stk. 9. Klageren argumenterede desuden for, at tillægget på 1 % skulle beregnes ud fra ejendomsværdien pr. 1. januar 2002, som var lavere på grund af skattestoppet, jf. Ejendomsværdiskatteloven § 4A.

Det andet spørgsmål vedrørte hævninger på mellemregningskontoen i 2008, som SKAT havde anset for yderligere skattepligtig løn på 71.700 kr. SKATs begrundelse var, at klageren ikke havde tilstrækkelig likviditet til at tilbagebetale beløbet på hævetidspunktet, og at der derfor ikke var tale om et reelt lån. Klageren bestred dette og fremførte, at hævningerne civilretligt var gæld, og at han var solvent på hævetidspunktet med et indestående på bankkontoen og en bil af betydelig værdi. Klageren henviste desuden til, at gælden faktisk var blevet nedbragt og senere indfriet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse vedrørende værdi af fri bolig og hævninger på mellemregningskontoen.

Værdi af fri bolig

Landsskatteretten fastsatte værdien af fri bolig for klageren til:

Retten fandt, at den skattepligtige værdi af fri bolig skulle fastsættes efter Ligningsloven § 16, stk. 9. Beregningsgrundlaget for den 5 %-del skulle tage udgangspunkt i selskabets anskaffelsessum for boligdelen (1.710.985 kr.), idet den fordeling mellem bolig og erhverv, der følger af anskaffelsessummen, skulle anvendes, når denne udgjorde det største beløb. Retten afviste således klagerens argument om at anvende den offentlige vurderings fordeling.

Vedrørende tillægget på 1 % af beregningsgrundlaget, der skal modsvare ejendomsværdiskatten, var Landsskatteretten enig med klagerens repræsentant. Tillægget skulle beregnes på baggrund af den del af ejendomsværdien pr. 1. januar 2002, der var henført til boligdelen (711.200 kr.), jf. Ejendomsværdiskatteloven § 4A. Dette medførte en nedsættelse af tillægget i forhold til SKATs oprindelige beregning. Endvidere blev SKATs skønnede private andel af forbrugsafgifter m.m. fastholdt.

Hævninger på mellemregningskontoen

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og nedsatte forhøjelsen af klagerens indkomst fra hævninger på mellemregningskontoen til 0 kr. Retten lagde vægt på, at lån fra et selskab til en hovedaktionær kan anerkendes skattemæssigt, hvis aktionæren er solvent på hævetidspunktet, jf. Statsskatteloven § 4. På baggrund af klagerens indestående på bankkontoen og værdien af en bil ved regnskabsårets slutning i 2008, fandt retten, at klageren ikke kunne anses for insolvent på hævetidspunktet. Der var derfor ikke grundlag for at beskatte hævningerne som yderligere løn.