Maskeret udbytte: Hævninger på mellemregningskonto ikke anerkendt som lån

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende maskeret udbytte for indkomstårene 2007 og 2008. Skatteankenævnet havde ansat maskeret udbytte til henholdsvis 290.680 kr. for 2007 og 183.664 kr. for 2008, hvilket Landsskatteretten stadfæstede.

Klageren ejede [virksomhed1] ApS, som igen ejede 50 % af [virksomhed2] ApS. Klageren drev også en personlig erhvervsvirksomhed under navnet [virksomhed1], som udstedte fakturaer til [virksomhed1] ApS for henholdsvis 150.000 kr. i 2007 og 130.000 kr. i 2008. Klageren havde ikke selvangivet A-indkomst for disse år.

Klageren hævede beløb fra en mellemregningskonto med [virksomhed1] ApS, uden at der forelå skriftlige låneaftaler. Mellemregningskontoen udgjorde 1.059.383 kr. i 2007 og 1.243.047 kr. i 2008. De hævede beløb var 290.680 kr. i 2007 og 183.664 kr. i 2008.

Skatteankenævnets begrundelse

Skatteankenævnet henviste til Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6b, som pålægger enhver at selvangive indkomst og dokumentere indtægts- og formueforhold. Med henvisning til praksis (fx TfS 2000.796.H) fastslog nævnet, at en hovedanpartshaver har en skærpet bevisbyrde for, at der foreligger en reel låneaftale. Da klageren ikke kunne løfte denne bevisbyrde, blev hævningerne anset for skattepligtig indkomst i henhold til Ligningsloven § 16a, stk. 1. Nævnet fandt, at klagerens formueopgørelse ikke var fyldestgørende til at bedømme hendes betalingsevne.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at den yderligere aktieindkomst skulle nedsættes til 0 kr. for begge indkomstår. Argumentationen var baseret på, at lån fra selskab til hovedaktionær skal anerkendes skattemæssigt, når aktionæren er solvent, jf. Ligningsvejledningen 2007 og 2008, S.F.2.2.4.2. Klageren fastholdt, at hun var solvent i indkomstårene 2006-2009 og i stand til at tilbagebetale lånet. Som bevis herfor fremhævede hun, at der ikke var rejst inkassosager eller afgivet insolvenserklæringer mod hende, og at hun havde afdraget 79.053 kr. på lånet i 2009. Klageren fremlagde følgende formueopgørelse:

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten henviste til gældende praksis og Ligningsvejledningen 2007 og 2008, S.F.2.2.4.2, som fastslår, at lån, der opstår ved hovedaktionærens løbende hævninger fra en mellemregningskonto til private udgifter, kan anerkendes skattemæssigt, hvis aktionæren er solvent. Hvis aktionæren derimod ikke antages at kunne tilbagebetale lånet, skal hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I tilfælde hvor aktionæren ikke udfører arbejde for selskabet svarende til hævningerne, betragtes disse som maskeret udbytte.

Efter en samlet vurdering af klagerens økonomiske forhold fandt Landsskatteretten, at klageren ikke var i stand til at indfri mellemregningen med selskabet i de relevante indkomstår. Denne vurdering baseredes på:

• Størrelsen af mellemregningen sammenholdt med klagerens oplyste formue.
• Det faktum, at klageren gennem sin personlige virksomhed kun modtog vederlag fra selskabet på henholdsvis 150.000 kr. i 2007 og 130.000 kr. i 2008.

Landsskatteretten anså herefter hævningerne på mellemregningskontoen som vederlag for klagerens arbejde i selskabet. Da arbejdet ifølge oplysningerne blev udført gennem den personlige virksomhed, blev hævningerne betragtet som udlodning i henhold til Ligningsloven § 16a.

Skatteankenævnets afgørelse blev stadfæstet for begge indkomstår.