Forhøjelse af personlig indkomst pga. ulovlige aktionærlån

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2008 og 2009 med yderligere løn fra egne selskaber, [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS. Klageren var ejer og direktør i begge selskaber.

Revisor påpegede i årsrapporterne, at klageren havde modtaget ulovlige aktionærlån: 3.723.575 kr. fra [virksomhed1] A/S i 2008 og 1.375.077 kr. fra [virksomhed2] ApS i 2009. Klageren selvangav 0 kr. i indkomst for begge år og havde en negativ formue. Selskaberne udbetalte ikke løn til klageren i de pågældende år, og begge selskaber gik konkurs i 2012. Kurator fandt ingen dokumentation for tilbagebetaling af lånene eller eksistensen af låneaftaler.

Klageren hævdede, at lånet fra [virksomhed1] A/S var indfriet i 2009, og at lånet fra [virksomhed2] ApS var indfriet ved gældsovertagelse af et tilgodehavende i et datterselskab, som klageren ejede, men som havde negativ egenkapital. Klageren anførte, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af mangelfuld sagsoplysning (officialmaksimen) og subsidiært, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for insolvens. Klageren argumenterede desuden for, at en eventuel beskatning skulle ske som maskeret udbytte, jf. Ligningsloven § 16 A, da beløbene langt oversteg almindeligt vederlag for arbejdsindsatsen.

SKATs afgørelse var baseret på Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a og Ligningsvejledningen, som fastslår, at lån til hovedaktionærer skal beskattes som løn, hvis aktionæren ikke er solvent og ikke kan tilbagebetale lånet. SKAT vurderede klageren som insolvent baseret på hans negative formue og manglende lønindkomst.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at anse SKATs sagsoplysning for mangelfuld i henhold til officialmaksimen, da SKAT havde et tilstrækkeligt faktisk og retligt grundlag til at afgøre sagen.

Det blev lagt til grund, at klageren havde en gæld til [virksomhed1] A/S pr. 31. december 2008 på 3.723.575 kr. og en gæld til [virksomhed2] ApS pr. 31. december 2009 på 1.375.077 kr. Dette blev baseret på revisors påtegninger af årsrapporterne, idet klagerens fremlagte råbalancer og kontoudtog blev fundet inkonsistente, og bogholders samt revisors erklæringer var i direkte modstrid med årsrapporterne.

Retten henviste til Ligningsvejledningen 2008 og 2009, S.F.2.2.4.2 (nu Den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3), som fastslår, at lån fra selskab til hovedaktionær skal beskattes som løn, hvis aktionæren ikke er i stand til at tilbagebetale lånet. Hvis aktionæren ikke udfører arbejde svarende til hævningerne, betragtes disse som maskeret udbytte, jf. principperne i Ligningsloven § 16 A.

Med henvisning til byretsdommene SKM2008.913.BR og SKM2009.523.BR blev det fastslået, at bedømmelsen af tilbagebetalingsevnen alene skal foretages i det indkomstår, hvori pengene blev lånt, og at indfrielse af gælden i senere indkomstår ikke tillægges betydning.

Landsskatteretten vurderede, at klageren ikke var i stand til at tilbagebetale sine lån i indkomstårene 2008 og 2009. Dette blev begrundet med klagerens negative formue og manglende lønindkomst i de pågældende år.

Da klageren var direktør for de omhandlede selskaber, og der var et betydeligt skøn for lønniveauet i selskaber, hvor direktøren selv er ejer, fandt Landsskatteretten grundlag for at anse de omhandlede beløb for løn for arbejde, der var svarende til de foretagne hævninger/lån.

På baggrund heraf stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens personlige indkomst.