Stadfæstelse af aktieavancebeskatning efter skilsmisse – medregning af tidligere ægtefælles aktiebeholdning

Aktiebeholdning og bundgrænser

Oversigt over klagerens og ægtefællens samlede aktiebeholdning sammenholdt med bundgrænsen for ægtefæller:

Klagerens argument var, at hvis hendes beholdning alene blev vurderet mod bundgrænsen for enlige, ville den ikke overstige grænsen, og avancen ville være skattefri. Skatteankenævnet fastholdt dog, at ægtefællens beholdning skulle medregnes i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 44, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om beskatning af klagerens aktieavance. Retten fastslog, at gevinst ved salg af aktier er skattepligtig i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 1 og Aktieavancebeskatningsloven § 12, og at gevinsten opgøres efter Aktieavancebeskatningsloven § 26.

Landsskatteretten bemærkede, at overgangsbestemmelsen i Aktieavancebeskatningsloven § 44 (nuværende) medfører skattefrihed for aktier erhvervet før den 1. januar 2006, hvis visse betingelser er opfyldt. En central betingelse er, at kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier den 31. december 2005 ikke oversteg 136.600 kr. for enlige og 273.100 kr. for ægtefæller. Det er endvidere et krav, at aktierne den 31. december 2005 var optaget til handel på et reguleret marked, ikke har ændret status, og har været ejet i mindst tre år på salgstidspunktet.

Retten fandt, at klageren og hendes daværende ægtefælles samlede beholdning af børsnoterede aktier den 31. december 2005 havde en kursværdi på 319.501 kr., hvilket oversteg beløbsgrænsen på 273.100 kr. for ægtefæller. Klageren havde dermed ikke opfyldt betingelserne for skattefrihed efter Aktieavancebeskatningsloven § 44.

Det blev anført, at det var uden betydning for vurderingen af skattefrihed efter overgangsbestemmelsen, at klageren og ægtefællen blev skilt i 2010, da den afgørende dato for vurderingen af beløbsgrænsen var den 31. december 2005, hvor de var samlevende ægtefæller.

Landsskatteretten fandt heller ikke grundlag for at anvende overgangsreglen om syntetisk indgangsværdi efter den tidligere aktieavancebeskatningslovs § 37, jf. den nugældende Aktieavancebeskatningsloven § 46, stk. 1. Dette skyldtes, at værdien af klageren og hendes daværende ægtefælles aktiebeholdning ikke forud for 2006 havde befundet sig under bundgrænsen i tre på hinanden følgende indkomstår. Aktieavancen blev derfor anset for skattepligtig, og opgørelsen foretaget af Skatteankenævnet blev lagt til grund.

SKAT afviste fradrag for renteudgifter, da klageren ikke opfyldte betingelserne for grænsegængerstatus. SKAT argumenterede for, at udbytteindtægter ikke indgår i den kvalificerende indkomst, som defineret i Kildeskatteloven § 5 A, men kun i globalindkomsten. SKAT mente også, at beskæftigelsesfradraget skulle fragå den kvalificerende indkomst, og at befordringsfradraget skulle medregnes med det selvangivne beløb, uanset om klageren ønskede at reducere det. SKATs beregning viste, at den kvalificerende indkomst udgjorde 73,47 % af globalindkomsten, hvilket var under de krævede 75 %.

SKAT beregnede endvidere tvangsafdrag på henstandssaldoen for 2008 og 2009 i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 39 A. SKATs standpunkt var, at den tekniske skat af udbytter skulle beregnes efter reglerne for enlige, da klagerens fulde skattepligt til Danmark var ophørt, hvilket medførte, at samlivet i skattemæssig henseende blev anset for ophævet jf. Kildeskatteloven § 4, stk. 6. Dette betød, at klageren kun havde ret til én bundgrænse ved opgørelsen af aktieindkomst, og ikke kunne udnytte ægtefællens uudnyttede bundgrænse.

Klagerens repræsentant påstod, at rentefradraget skulle godkendes, da klageren opfyldte grænsegængerbetingelserne. Repræsentanten argumenterede principalt for, at udbytte, der fuldt ud beskattes i Danmark, skulle indgå i den kvalificerende indkomst for at overholde EU-retten. Subsidiært blev det anført, at beskæftigelsesfradraget ikke skulle indgå i den kvalificerende indkomst, da det ikke er en udgift, men et beregningsmæssigt fradrag, og at befordringsfradraget kunne nedsættes inden for den ordinære genoptagelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Klageren påstod også, at tvangsafdragene på henstandssaldoen ikke skulle beregnes, idet beregningen skulle ske som for en gift person med to bundgrænser, da klageren var sambeskattet med sin ægtefælle efter grænsegængerreglerne. Dette, mente repræsentanten, var i strid med EU-retten, da det medførte en højere skat for fraflyttere end for personer bosat i Danmark.