Udlæg i fast ejendom var ikke tilstrækkelig sikkerhed til at undgå inddragelse af momsregistrering

En virksomhed med betydelige restancer af moms og personskatter fik inddraget sin momsregistrering, efter at den undlod at stille en af SKAT krævet sikkerhed. Virksomheden argumenterede for, at kravet om sikkerhedsstillelse var urimeligt, da SKAT allerede havde sikkerhed i form af et tinglyst udlæg i indehaverens faste ejendom. Virksomheden mente, at dette udgjorde en tilstrækkelig sikkerhed, og at et yderligere krav var at anse for "dobbelt" sikkerhed.

SKAT fastholdt kravet med henvisning til, at restancen på 586.455 kr. var reel og stigende. SKAT vurderede, at udlægget i den faste ejendom ikke var en betryggende sikkerhed, da det havde en lav prioritet (9. prioritet), og det var yderst tvivlsomt, om et salg af ejendommen ville dække gælden. Derfor var der en nærliggende risiko for tab for staten ved virksomhedens fortsatte drift.

Sagen for Landsskatteretten handlede om, hvorvidt SKAT med rette kunne kræve sikkerhedsstillelse og efterfølgende inddrage momsregistreringen, når der allerede var foretaget udlæg i fast ejendom.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om både kravet om sikkerhedsstillelse og den efterfølgende inddragelse af virksomhedens momsregistrering.

Rettens Begrundelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne i Opkrævningslovens § 11, stk. 1 var opfyldt, da virksomheden havde:

• Fire forsinkede betalinger inden for de seneste 12 afregningsperioder.
• En restance relateret til virksomhedsdriften, der væsentligt oversteg 25.000 kr.

Retten tiltrådte SKATs skøn om, at virksomhedens fortsatte drift udgjorde en "nærliggende risiko for tab for staten", jf. Opkrævningslovens § 11, stk. 3. Dette blev begrundet med den løbende og stigende oparbejdelse af gæld.

Vurdering af Sikkerhed

Retten fastslog, at det udlæg, SKAT havde i ejerens faste ejendom, ikke udgjorde en betryggende sikkerhed. Begrundelsen var:

• Det var usikkert, om en tvangsrealisation af ejendommen ville dække SKATs krav på grund af udlæggets lave prioritet (9. prioritet).
• Selv hvis det dækkede den nuværende gæld, ville den forventede fortsatte stigning i restancen betyde, at SKAT fremover ikke ville have fuld sikkerhed.

Da virksomheden ikke stillede den krævede sikkerhed inden for den fastsatte frist, var inddragelsen af momsregistreringen berettiget i henhold til Opkrævningslovens § 11, stk. 9. Virksomhedens argumenter om, at restancen var opstået på et forkert grundlag, eller at der var et potentielt tab på debitorer, blev afvist, da disse forhold ikke var formelt afklaret med SKAT.