Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Piçarra
Sagen omhandler fire asylansøgere (K.S., M.H.K., R.A.T. og D.S.), der havde indgivet ansøgninger om international beskyttelse i Irland. De irske myndigheder traf afgørelse om at overføre dem til andre medlemsstater (primært Storbritannien og Østrig) i henhold til Dublin III-forordningen (EU-forordning nr. 604/2013), da disse stater blev anset for ansvarlige for behandlingen af asylansøgningerne.
Irsk national ret (Regulations 2018), der implementerede EU’s Modtagelsesdirektiv (2013/33/EU), foreskrev, at når der var truffet en afgørelse om overførsel i henhold til Dublin III-forordningen, ophørte personen med at være en 'ansøger' og blev i stedet klassificeret som en 'modtager'. Denne omklassificering medførte, at de pågældende mistede retten til adgang til det irske arbejdsmarked.
Da sagsøgerne fik afslag på deres ansøgninger om arbejdstilladelse, indbragte de sagerne for de irske domstole. Sagerne rejste en række præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af Modtagelsesdirektivets artikel 15 (adgang til beskæftigelse), særligt i relation til Dublin-procedurer og den nationale definition af 'ansøger'. Desuden ønskede de irske domstole afklaret, om en forsinkelse i asylproceduren kunne tilskrives ansøgeren, hvis denne enten ikke havde søgt asyl i den første medlemsstat, vedkommende indrejste i, eller hvis forsinkelsen skyldtes en lovlig klage med opsættende virkning mod overførselsafgørelsen.
Irland har en særstatus ('opt-in/opt-out') i EU's område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Landet havde valgt at implementere Modtagelsesdirektivet (2013/33/EU), men ikke Asylproceduredirektivet (2013/32/EU). Et indledende spørgsmål var, om det ikke-bindende direktiv (2013/32/EU) alligevel kunne anvendes til at fortolke det direktiv, som Irland havde implementeret (2013/33/EU).
Domstolen fastslog, at artikel 15 i Modtagelsesdirektivet (2013/33/EU) skal fortolkes bredt og er til hinder for en national lovgivning, der automatisk nægter en asylansøger adgang til arbejdsmarkedet alene på grundlag af, at der er truffet en afgørelse om overførsel i henhold til Dublin III-forordningen.
Domstolen præciserede, at status som 'ansøger' under Modtagelsesdirektivet bevares, indtil der er truffet en endelig afgørelse om ansøgningen om international beskyttelse. En Dublin-overførselsafgørelse udgør ikke en endelig afgørelse om beskyttelsesansøgningen, og den berørte person beholder derfor sine rettigheder, herunder adgangen til arbejdsmarkedet, indtil den faktiske overførsel finder sted. Denne fortolkning sikrer asylansøgernes værdighed og uafhængighed, hvilket er et formål med direktivet (præmis 69-70).
Domstolen behandlede spørgsmålet om, hvornår en forsinkelse i den nationale asylbehandling kan tilskrives ansøgeren, hvilket ellers ville fjerne retten til arbejdsmarkedet efter ni måneder (Artikel 15, stk. 1).
| Handling | Kan forsinkelse tilskrives ansøgeren? | Begrundelse (Art. 15, stk. 1) |
|---|---|---|
| Undladelse af at indgive ansøgning i første indrejseland (Art. 13 i Dublin III) | Nej | Dublin III pålægger ikke ansøgeren pligt til at indgive ansøgningen i det første land. Ansvarsafgørelsen afhænger af de hierarkiske kriterier i kapitel III. |
| Anlæggelse af sag med opsættende virkning mod overførsel | Nej | Ansøgeren udøver sin ret til effektiv retsbeskyttelse i henhold til Chartrets artikel 47 og Dublin III-forordningens artikel 27. Denne ret kan ikke i sig selv udgøre en forsinkelse, der kan tilskrives ansøgeren. |
| Manglende samarbejde med myndighederne | Ja | Forsinkelse kan tilskrives ansøgeren, hvis denne undlader at samarbejde om at fastslå identitet eller andre nødvendige oplysninger, jf. principperne i Direktiv 2013/32 (Art. 13). |

EU-Domstolen fastslår i en ny dom, at Flygtningenævnet har forelæggelseskompetence og præciserer reglerne for overførselsfrister i Dublin-sager.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État (Frankrig) vedrørende fortolkningen af direktiv 2003/9/EF om minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere og forordning (EF) nr. 343/2003 (Dublin II-forordningen) om fastlæggelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.
Cimade og Groupe d’information et de soutien des immigrés (GISTI) har anlagt sag mod den franske indenrigsminister vedrørende lovligheden af et interministerielt cirkulære, som udelukker asylansøgere fra at modtage midlertidig venteydelse, når Frankrig anmoder en anden medlemsstat om at overtage eller tilbagetage asylansøgerne i henhold til Dublin II-forordningen.
De præjudicielle spørgsmål drejer sig om, hvorvidt direktiv 2003/9/EF garanterer asylansøgere ret til minimumsmodtagelsesforhold, mens proceduren for overtagelse eller tilbagetagelse verserer, hvornår denne forpligtelse ophører, og hvilken medlemsstat der har pligt til at bære den økonomiske byrde i forbindelse med disse modtagelsesforhold.
Publikationen 'Tal og fakta på udlændingeområdet' udkommer en gang årligt og indeholder primært en lang række statistiske opgørelser over antallet af ansøgninger og afgørelser om opholdstilladelser mv. på udlændingeområdet.
Integration - en udfordring for kommunerne.

Sagen omhandler en rwandisk statsborger, M.M., der søgte asyl i Irland, hvilket blev afvist. Efterfølgende ansøgte han o...
Læs mere
Sagen omhandler en nederlandsk virksomhed, Essent Energie Productie BV, der var blevet pålagt en bøde for at have beskæf...
Læs mereForslag til Lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale (Ændring af visse regler om hjælp til hjemrejse, adgang til hjemrejsestøtte og administrativ frihedsberøvelse, implementering af bestemmelse i statsborgerretskonventionen, gennemførelse af rådsafgørelse om Kroatiens fulde optag i Schengensamarbejdet, ophævelse af revisionsbestemmelser, ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.)
Asylansøgeres grundlæggende rettigheder og Dublin III-forordningen: Forholdet mellem medlemsstaternes forpligtelser