Landsskatteretten: Personlig indkomst - Rette indkomstmodtager og ekstraordinær genoptagelse

Sagen omhandler en klager, der indrejste til Danmark i 2006 og blev fuldt skattepligtig. Klageren var ansat hos et Jersey-baseret selskab, [virksomhed2] Ltd, som han ifølge SKAT og Landsskatteretten var den reelle ejer af. [virksomhed2] Ltd udlejede klageren til [virksomhed1] A/S i Danmark, som videreudlejede ham til [virksomhed3] (en dansk afdeling af et stort olie- og gasselskab) som "Senior Drilling Engineer".

SKAT havde ekstraordinært genoptaget klagerens skatteansættelse for 2006 og forhøjet hans personlige indkomst med 862.434 kr. SKATs begrundelse var, at klageren var rette indkomstmodtager af honoraret fra [virksomhed1] A/S, og at konstruktionen med Jersey-selskabet alene havde til formål at unddrage dansk beskatning. SKAT henviste til, at klageren agerede på selskabets vegne, at selskabet blev opløst kort efter klagerens direkte ansættelse hos [virksomhed1] A/S i 2007, og at en bil købt af selskabet blev registreret til klagerens ægtefælle som et "aktionærlån". SKAT vurderede, at klageren var i et tjenesteforhold baseret på kriterier fra cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, herunder at [virksomhed3] havde instruktionsbeføjelse, og at klageren ikke bar væsentlig økonomisk risiko.

Klagerens repræsentant bestred, at klageren var rette indkomstmodtager, da [virksomhed2] Ltd var kontraktparten med [virksomhed1] A/S og bar den økonomiske risiko, herunder forpligtelse til at tegne ansvarsforsikring på op til 10 mio. kr. Repræsentanten henviste til praksis, der anerkender selskaber som rette indkomstmodtagere, selvom arbejdet kun kan udføres af en fysisk person (TfS 1998, 485 HR og TfS 1999, 110 LSR). Det blev også anført, at modellen var sædvanlig i olieindustrien og etableret før klagerens tilflytning til Danmark. Subsidiært krævede klageren fradrag for hele den løn, han havde selvangivet fra [virksomhed2] Ltd (605.626 kr.), samt eventuelle driftsudgifter afholdt af selskabet. Klageren bestred desuden, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt, da der ikke forelå grov uagtsomhed eller forsæt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klageren var rette indkomstmodtager af et honorar på 862.434 kr. fra [virksomhed1] A/S for indkomståret 2006, og at skatteansættelsen kunne genoptages ekstraordinært.

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren var den reelle ejer af selskabet [virksomhed2] Ltd på Jersey. Dette blev baseret på, at klageren alene handlede på selskabets vegne, herunder ved indgåelse af aftaler med [virksomhed1] A/S, og at en bil købt af [virksomhed2] Ltd blev registreret til klagerens ægtefælle med en betalingsoplysning om "aktionærlån". Det blev ikke anset for dokumenteret, at [virksomhed11] Ltd ejede [virksomhed2] Ltd.

Retten fandt, at der ikke forelå en erhvervsmæssig begrundelse for, at honoraret for klagerens arbejde blev indbetalt til [virksomhed2] Ltd i stedet for direkte til klageren. Det blev bemærket, at der ikke var fremlagt regnskaber for [virksomhed2] Ltd, og at selskabet blev opløst kort efter, at klageren i 2007 blev direkte ansat af [virksomhed1] A/S til en væsentligt højere løn for samme stilling.

Ud fra en samlet vurdering af aftaleforholdet mellem klageren, [virksomhed2] Ltd, [virksomhed1] A/S og [virksomhed3], fandt Landsskatteretten, at klageren måtte anses for at være lønmodtager i et tjenesteforhold. Dette blev begrundet med følgende punkter:

• Klageren blev anset for at være aftalepart i kontrakten med [virksomhed1] A/S, da han skulle underskrive som "konsulenten", og aftalen direkte vedrørte hans faglige kvalifikationer.
• [virksomhed3] bestemte arbejdstiden, tilrettelagde arbejdet, havde instruktionsbeføjelsen og førte tilsyn med klagerens arbejde.
• [virksomhed3] afholdt væsentlige udgifter som rejse, hotel, sikkerhedsudstyr, offshore dagssats og kursusudgifter.
• Der var ingen dokumentation for, at [virksomhed2] Ltd havde afholdt udgifter i forbindelse med aftalen. Selv hvis udgifter var afholdt, ville de ikke være fradragsberettigede for selskabet, da de vedrørte klagerens personlige indkomsterhvervelse, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Klageren skulle derfor beskattes af differencen mellem det samlede honorar på 1.221.300 kr. og den selvangivne lønindkomst på 358.866 kr. for perioden maj til oktober 2006, hvilket udgjorde 862.434 kr.

Vedrørende den ekstraordinære genoptagelse fandt Landsskatteretten, at betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Retten vurderede, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at lade konsulenthonoraret udbetale til [virksomhed2] Ltd i stedet for direkte til sig selv som rette indkomstmodtager. Fristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev anset for overholdt, og SKATs afgørelse var dermed gyldig.