Manglende fradrag for underskud af kunstnervirksomhed - manglende erhvervsmæssig drift

Sagen omhandler en klage over Skatteankenævnets afgørelse om nægtelse af fradrag for underskud af virksomhed på 18.632 kr. for indkomståret 2011. Klageren driver en personlig kunsthandel og gallerivirksomhed, som har været underskudsgivende i en længere periode.

Faktiske oplysninger

Klageren, uddannet kunstner, startede sin virksomhed i 2002. Hun har ikke hævet løn fra virksomheden, men har modtaget løn/dagpenge/aktiveringsydelse fra kommunen. Virksomheden modtog i 2005 et tilskud på 57.200 kr. til indretning af atelier og køb af produktionsudstyr. Klageren har udstillet sine kunstværker i Danmark og internationalt (Norge, Sydkorea, Italien, USA) og har modtaget adskillige legater.

Virksomhedens skattemæssige resultater og klagerens øvrige indkomster fra 2002-2014 var som følger:

Driftsresultatet af virksomheden før renter for indkomstårene 2009-2013 var som følger:

Klageren har ikke udarbejdet budgetter for 2010-2014.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for virksomhedsunderskuddet, da virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig. Nævnet lagde vægt på, at virksomheden i perioden 2002-2011 havde været underskudsgivende med et samlet underskud på 151.359 kr. De fandt ikke, at der var udsigt til, at virksomheden kunne give et overskud, der kunne dække en rimelig honorering af arbejdsindsatsen og forrentning af det oparbejdede underskud. Nævnet mente, at den fortsatte drift måtte være motiveret af andre hensyn end driftsøkonomiske. De bemærkede desuden, at overskuddet i 2012 ikke inkluderede afskrivninger, og at et foredragshonorar på 9.750 kr. var medregnet, hvilket ville have resulteret i et negativt driftsresultat, hvis afskrivninger var foretaget.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at hun var berettiget til fradrag for underskuddet, idet virksomheden drives erhvervsmæssigt med henblik på økonomisk gevinst. Hun argumenterede for, at afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og hobbyvirksomhed er afgørende, og at hendes virksomhed opfyldte rentabilitets- og intensitetskriterierne.

Klageren fremhævede, at kunstnerbranchen er særlig og kræver tid til at etablere renommé og kundekreds. Hun henviste til sine internationale udstillinger, modtagne legater og et regionalt tilskud som bevis på professionalisme. Det positive resultat i 2012 blev fremhævet som bevis på rentabilitet. Underskuddet i 2011 blev tilskrevet sygdom og finanskrisen, som havde en negativ effekt på salg af luksusprægede produkter. Klageren henviste til Den Juridiske Vejledning afsnit C.C. 1.3.1., der anerkender, at en virksomhed kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode, hvis der er udsigt til rentabilitet på længere sigt. Hun henviste også til retspraksis (SKM2008.641.BR, LSR 20/12-10 journal nr. 1001932, TfS 1991.409.LSR), der i visse tilfælde har anerkendt underskudsgivende kunstnervirksomheder som erhvervsmæssige.

Vedrørende intensitetskriteriet anførte klageren, at hun løbende har forsøgt at udvide sit indkomstgrundlag gennem nye projekter (design af busholdeplads, lampeserie) og undervisning. Hun fastholdt, at virksomheden besad den nødvendige intensitet og seriøsitet. Klageren bestred Skatteankestyrelsens vurdering af, at der ville have været driftsunderskud i 2012 og 2013, hvis afskrivninger var foretaget, idet hendes regnskaber ikke var omfattet af Årsregnskabsloven § 2, stk. 4 og Årsregnskabsloven § 43, stk. 2, og at Afskrivningsloven § 5, stk. 3 kun hjemler adgang til afskrivning, ikke et krav.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse og nægtede klageren fradrag for underskud af virksomhed på 18.632 kr. for indkomståret 2011. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvor Landsskatteretten lagde vægt på, om virksomheden var etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, og om den var drevet med tilstrækkelig høj intensitet.

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2, som fastslår, at udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomst kan fradrages, men at private udgifter ikke kan. For ikke-erhvervsmæssige virksomheder kan fradrag alene foretages for udgifter forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet), og underskud kan ikke fradrages i anden indkomst.

Retten bemærkede følgende:

• Rentabilitet: Virksomheden havde regnskabsmæssige underskud i årene 2002-2011, som ikke levnede plads til en driftsherreløn. Selvom der var et mindre overskud i 2012 (9.002 kr.) og 2013 (2.108 kr.), var der ikke foretaget afskrivninger på produktionsudstyr, lokaleindretning og nyanskaffelser i disse år. Med udgangspunkt i tidligere års afskrivninger vurderede Landsskatteretten, at der også i 2012 og 2013 ville have været driftsunderskud efter driftsmæssige afskrivninger. For 2014 forelå intet regnskab, og klageren havde ikke godtgjort en positiv økonomisk udvikling.
• Intensitet: Omsætningen var meget lav i 2009 (9.557 kr.), 2010 (0 kr.) og 2011 (0 kr.). Landsskatteretten fandt, at virksomheden i disse år var af et så underordnet omfang, at den ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn. Derfor blev virksomheden ikke anset for erhvervsmæssigt drevet i indkomståret 2011.