Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en billedkunstlærer, der også er udøvende billedkunstner, og spørgsmålet om fradrag for udgifter relateret til den kunstneriske praksis for indkomstårene 2011 og 2012. Klageren modtog løn som lærer og arbejdslegater fra Statens Kunstfond, samt en mindre indtægt fra salg af kunst i 2012. Klageren argumenterede for, at udgifterne til den kunstneriske praksis var nødvendige for at opretholde ansættelsen som lærer og derfor fradragsberettigede som lønmodtagerudgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
SKAT havde oprindeligt ikke godkendt de fulde fradrag, idet de anså klageren for honorarmodtager og mente, at arbejdslegaterne ikke kunne medregnes som indtægt i en kunstnerisk virksomhed. SKAT henviste til SKM2013.241.HR, som omhandlede en livsvarig ydelse, der ikke fordrede modydelse. Klageren fastholdt, at hans situation var analog med SKM2006.565.LSR, hvor en musiklærer fik medhold i fradrag for udgifter til at opretholde sin faglige kunnen som lønmodtager.
Klageren påpegede, at hans ansættelse på [virksomhed1] krævede, at han sideløbende var udøvende billedkunstner for at opretholde et højt fagligt niveau. Udgifter til værksted, materialer og udstillingsaktiviteter var derfor nødvendige for at sikre og vedligeholde hans lønindkomst. Han argumenterede for, at arbejdslegaterne fra Statens Kunstfond var irrelevante for fradragsspørgsmålet, da de var ansøgte engangsydelser og ikke vederlag for konkrete arbejder, men en anerkendelse af hans kunstneriske virke. Han henviste til, at legaterne var beskattet som almindelig indkomst i henhold til SKM2013.856.HR.
Klageren fremhævede også, at SKAT ikke havde forholdt sig til hans argumenter om lønmodtagerforholdet og lighedsprincippet i forvaltningen. Han henviste til yderligere sager, herunder TfS 1996, 553 ØLD og SKM2007.334.ØLR, der understøttede fradragsret for udgifter til øvelokaler og udstyr for undervisere med en sideløbende kunstnerisk praksis.
Landsskatteretten fandt, at udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, og udgiften må ikke være af privat karakter, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. Bevisbyrden for udgifternes afholdelse og fradragsberettigelse påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.
Landsskatteretten vurderede, at klageren ikke kunne anses for honorarmodtager i forhold til sit virke som udøvende kunstner, da de modtagne arbejdslegater fra Statens Kunstfond ikke var arbejdsmarkedspligtige honorarer. Legaterne, der var modtaget til fortsat kunstnerisk arbejde, blev ikke anset for ydet som indkomst for konkrete arbejder, men som en anerkendelse af klagerens virke som kunstner. Dette stemmer overens med Statens Kunstfonds oplysning om, at der ikke skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Legaterne blev derfor henregnet til en ikke-arbejdsmarkedspligtig B-indkomst og kunne ikke betragtes som indkomst i den kunstneriske virksomhed, jf. principperne i SKM2014.219.LSR.
Som lønmodtager kan udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde fradrages, i det omfang de overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. for indkomstårene 2011 og 2012, jf. Ligningsloven § 9, stk. 1 og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten vurderede, om klagerens kunstneriske virksomhed var erhvervsmæssig. En virksomhed anses for erhvervsmæssig, hvis den er etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, jf. TfS 1999, 863 og SKM2007.107.HR. Virksomheden skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til det, med mulighed for forrentning af kapital og rimelig driftsherreløn.
Landsskatteretten fandt derfor, at klagerens kunstneriske virksomhed ikke var erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår. Underskud fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fratrækkes i anden indkomst, jf. nettoindkomstprincippet i Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 5. Dog fik klageren i indkomståret 2012 skattemæssigt fradrag for virksomhedsudgifter på 12.000 kr., svarende til de skattepligtige virksomhedsindtægter, således at virksomhedsresultatet blev 0 kr.
Landsskatteretten gav klageren delvis medhold.

Salmedigter Hans Anker Jørgensen, organist Tina Christiansen og sanger Jonas H. Petersen modtager hver 75.000 kroner.



Sagen omhandler en selvstændig kunstners ret til fradrag for underskud i sin virksomhed for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Klageren, der er uddannet kunstner og har haft flere udstillinger, har sideløbende med sin kunstneriske virksomhed haft lønnet beskæftigelse, herunder en åremålsansættelse som professor, hvor egen kunstnerisk praksis var en forudsætning for ansættelsen.
SKAT havde ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 64.972 kr. (2010), 10.674 kr. (2011) og 104.711 kr. (2012). SKATs begrundelse var, at virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, primært på grund af manglende rentabilitet. Virksomheden havde udvist konstante underskud siden 2006, og der var ikke udsigt til en rimelig fortjeneste. SKAT fastholdt, at lønindtægten fra professoratet var A-indkomst og ikke skulle indgå i vurderingen af den selvstændige virksomheds erhvervsmæssighed.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Skatterådet har afgjort, at bridgespil skal betragtes som en kulturel aktivitet og derfor kan fritages for moms. Afgørelsen sikrer, at bridgeklubber fortsat kan undgå moms på kontingenter og turneringsgebyrer.
Klagerens repræsentant gjorde gældende, at virksomheden var erhvervsmæssig bivirksomhed, og at der derfor var ret til fradrag for driftsomkostninger, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Repræsentanten henviste til Højesterets praksis for kunstnervirksomhed (SKM2013.241.HR og SKM2013.534.HR), der udover rentabilitet også lægger vægt på virksomhedens omfang, deltagelse i udstillinger og kunstnerens faglige baggrund. Det blev fremhævet, at klagerens kunstnervirksomhed var en forudsætning for hendes ansættelse som professor, og at lønindtægten derfor undtagelsesvis skulle inddrages i rentabilitetsvurderingen. Klageren forventede desuden øget indtjening efter ophør af professoratet, da hun herefter ville drive virksomheden på fuld tid.
Subsidiært blev det anført, at udgifterne skulle godkendes som lønmodtagerfradrag, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 9, da de var en forudsætning for indtjeningen i ansættelsesforholdet.
Klagerens virksomhed havde følgende resultater i årene 2005-2018:
| År | Resultat (kr.) |
|---|---|
| 2005 | 44.040 |
| 2006 | -49.932 |
| 2007 | -60.207 |
| 2008 | -40.429 |
| 2009 | -73.469 |
| 2010 | -64.972 |
| 2011 | -10.674 |
| 2012 | -104.711 |
| 2013 | -59.648 |
| 2014 | 40.314 |
| 2015 | -57.968 |
| 2016 | -90.412 |
| 2017 | -43.470 |
| 2018 | 4.068 |
Omsætningen i de påklagede år var 0 kr. (2010), 117.600 kr. (2011) og 0 kr. (2012). I 1. halvår 2019 var omsætningen steget til 170.590 kr.

Sagen omhandler spørgsmålet, om klagerens virksomhed som udøvende billedkunstner kan anses for erhvervsmæssig i skattere...
Læs mere
Sagen omhandlede, hvorvidt en professionel klassisk sanger skulle anses som honorarmodtager eller selvstændig erhvervsdr...
Læs mereÆndring af momsreglerne for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet