Landsskatterettens afgørelse om maskeret udbytte, lønbeskatning, fri motorcykel, skattepligt og skønsmæssig indkomstansættelse

Sagen omhandler en række skattemæssige tvister for indkomstårene 2007-2011, hvor Landsskatteretten tog stilling til spørgsmål om maskeret udbytte, anpartshaverlån, værdiansættelse af fri motorcykel, skattepligt og skønsmæssig ansættelse af indkomst samt ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser. Klageren var eneanpartshaver og direktør i flere selskaber, hvoraf flere gik konkurs.

SKAT havde oprindeligt anset udgifter til renovering af klagerens private ejendom, afholdt af selskabet, for maskeret udbytte. Ligeledes var en overpris ved salg af ejendom fra klageren til selskabet anset for maskeret udbytte. Landsskatteretten fandt dog, baseret på manglende dokumentation og en syns- og skønserklæring, at der ikke var grundlag for disse forhøjelser.

Vedrørende anpartshaverlån, som SKAT havde beskattet som løn på grund af formodet insolvens, vurderede Landsskatteretten klagerens solvens for hvert indkomstår. Klageren blev fundet solvent for 2007, men insolvent for 2008, hvilket førte til delvis nedsættelse af SKATs forhøjelse.

Beskatningen af fri motorcykel blev justeret nedad af Landsskatteretten, idet der blev taget højde for motorcyklens anskaffelsespris, videresalgspris og sæsonbestemt brug, samt klagerens egen selvangivelse.

Spørgsmålet om skattepligt til Danmark for indkomstårene 2009-2011 blev fastholdt af Landsskatteretten, da klageren ikke tilstrækkeligt havde dokumenteret ophør af bopæl i Danmark eller længerevarende ophold i Tyskland. Dette medførte, at SKATs skønsmæssige ansættelse af indkomst for 2010 og 2011 blev stadfæstet.

Endelig blev SKATs adgang til at foretage ændringer for 2007 og 2008 godkendt, da sagen faldt inden for den udvidede ordinære ansættelsesfrist for kontrollerede transaktioner, og SKATs afgørelse opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav.

Udgifter afholdt af selskab anset for maskeret udbytte

Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at [virksomhed1] ApS eller et andet af klageren domineret selskab havde afholdt udgifter til forbedringer af klagerens ejendom. Dette skyldtes manglende dokumentation for de hævdede udgifter på 2.500.000 kr. Landsskatteretten ændrede derfor SKATs afgørelse og nedsatte klagerens skattepligtige indkomst med 1.250.000 kr. for indkomståret 2007 og med 1.250.000 kr. for indkomståret 2008.

Ubeskattede hævninger i [virksomhed1] ApS anset som løn

Landsskatteretten vurderede klagerens solvens på tidspunktet for hævningerne. Med henvisning til en syns- og skønserklæring af 22. marts 2017, som fastsatte ejendommens handelsværdi til 5.800.000 kr. for 2007 og 5.500.000 kr. for 2008, fandt Landsskatteretten, at klageren var solvent pr. 31. december 2007. Der var derfor ikke grundlag for at beskatte anpartshaverlånet for dette år. SKATs afgørelse for indkomståret 2007 blev nedsat med 368.997 kr.

For indkomståret 2008 fandt Landsskatteretten derimod, at klagerens formue ikke kunne modsvare gælden til selskabet, og at værdierne af anparter og selskabets ejendom ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Klageren blev anset for insolvent på lånetidspunktet i 2008, og lånebeløbet blev anset for udlodning efter Ligningsloven § 16a, stk. 1. SKATs afgørelse for indkomståret 2008 blev stadfæstet med 388.971 kr.

Værdi af fri motorcykel

Landsskatteretten fastsatte den skattepligtige markedsværdi af den fri motorcykel til 7.600 kr. månedligt, baseret på principperne i SKM2003.126.ØLR og SKM2003.181.LR. Da klageren var registreret som bruger i kørselsperioden (1. april til 31. oktober), skulle beskatning ske for 7 måneder i 2007 og 2008, og 3 måneder i 2009. Klageren havde allerede selvangivet 36.000 kr. for 2007 og 2008. Landsskatteretten nedsatte værdien af fri motorcykel for indkomstårene 2007 og 2008 til i alt 53.200 kr., hvilket resulterede i en forhøjelse på 17.200 kr. for hvert af disse år. For indkomståret 2009 blev værdien nedsat til 22.800 kr. i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 4.

Overpris ved salg af ejendom anset for maskeret udlodning

Landsskatteretten fandt, at den offentlige ejendomsvurdering ikke kunne lægges til grund for værdiansættelsen af ejendommen, der blev solgt mellem interesseforbundne parter. Med henvisning til syns- og skønserklæringen af 22. marts 2017 blev handelsværdien pr. 5. januar 2009 fastsat til 5.500.000 kr. Da dette svarede til salgsprisen, var der ikke grundlag for at beskatte klageren af maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16a, stk. 1 og Ligningsloven § 2, stk. 1. SKATs afgørelse for indkomståret 2009 blev ændret, og klagerens skattepligtige indkomst nedsat med 750.000 kr.

Skattepligt til Danmark og skønsmæssigt anslåede indtægter

Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte den 1. juni 2009. Dette skyldtes manglende dokumentation for betalt husleje i Tyskland, utilstrækkelige beviser for længerevarende ophold i Tyskland, og at klageren fortsat havde haft sommerbolig til rådighed i Danmark. Klageren blev derfor anset for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Landsskatteretten fandt endvidere, at klageren ikke opfyldte betingelserne for skattelempelse efter Ligningsloven § 33a, stk. 1, da det ikke var godtgjort, at klageren højst havde opholdt sig 42 dage i Danmark inden for seksmånedersperioder, eller at lønindkomsten var erhvervet ved personligt arbejde i tjenesteforhold. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Da klageren ikke havde selvangivet indkomst for indkomstårene 2010 og 2011, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og Skattekontrolloven § 6, stk. 6. Landsskatteretten var enig i det udøvede skøn på 500.000 kr. for hvert af indkomstårene, da det var baseret på klagerens egne indkomst- og formueoplysninger og ikke oversteg tidligere indkomster. SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008

Landsskatteretten fastslog, at klageren som eneanpartshaver i selskabet var omfattet af personkredsen i Skattekontrolloven § 3b, hvilket medfører en udvidet ordinær ansættelsesfrist i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. Da SKATs afgørelse blev truffet inden for denne frist, var der ikke tale om en ekstraordinær genoptagelse, og betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 var derfor ikke relevante. Landsskatteretten bemærkede endvidere, at SKATs afgørelse opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, og afgørelsen var derfor ikke ugyldig.