Maskeret udlodning ved hævninger på mellemregningskonto – Forlænget ansættelsesfrist og solvensvurdering
Dato
22. september 2016
Hoved Emner
Selskabsbeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Maskeret udlodning, Hovedaktionær, Mellemregningskonto, Ansættelsesfrist, Kontrollerede transaktioner, Kaution, Konkursbo
Sagen omhandler en klage over Skatteankenævnets afgørelse om forhøjelse af klagerens aktieindkomst med 215.317 kr. for indkomståret 2008, som følge af maskeret udlodning fra klagerens selskab, [virksomhed1] ApS. Selskabet, der drev transportvirksomhed, blev stiftet i august 2007 og erklæret konkurs i april 2010.
I selskabets årsrapport for perioden 29. august 2007 til 30. juni 2008 var der indregnet et tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse på 215.317 kr. Revisor havde bogført beløbet som en privat mellemregning med selskabets direktør, da posterne ikke kunne defineres nærmere via selskabets bogføring. Kurator i konkursboet oplyste, at klageren afviste at skylde selskabet beløbet, og at kurator ikke kunne be- eller afkræfte, hvorvidt der forelå et ulovligt anpartshaverlån i strid med Anpartsselskabsloven § 49. Kurator valgte ikke at forfølge kravet yderligere på grund af usikkerhed om lånets eksistens og inddrivelsesmuligheder, samt boets manglende midler.
SKAT varslede i juli 2012 en afgørelse om beskatning af den maskerede udlodning. Klagerens repræsentant gjorde gældende, at sagen var forældet, da ændringen var foretaget uden for de ordinære ansættelsesfrister i Skatteforvaltningsloven § 26. SKAT fastholdt dog sin afgørelse med henvisning til den forlængede ligningsfrist for kontrollerede transaktioner i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 sammenholdt med Skattekontrolloven § 3b.
Klageren anførte desuden, at en kautionsforpligtelse på 219.161 kr. vedrørende en leasingkontrakt, som klageren angiveligt havde kautioneret for, skulle modregnes i mellemværendet med selskabet. SKAT og Skatteankenævnet afviste modregning med den begrundelse, at der var tale om to forskellige forhold, og at et eventuelt regreskrav på selskabet ville være opstået efter selskabets konkurs og dermed værdiløst.
Klageren havde ikke selvangivet lønindtægter for 2007 og 2008 og havde en beskeden eller negativ formue i årene 2007-2009.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om forhøjelse af klagerens aktieindkomst med 215.317 kr. for indkomståret 2008. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:
Ansættelsesfrist
Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse var truffet inden for den udvidede ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. Klageren var eneanpartshaver i selskabet og dermed omfattet af personkredsen i Skattekontrolloven § 3b vedrørende kontrollerede transaktioner. Højesterets dom i SKM2012.221.HR bekræfter, at den udvidede frist gælder for enhver ansættelsesændring vedrørende kontrollerede transaktioner, ikke kun transfer pricing-korrektioner.
Maskeret udlodning
Retten lagde til grund, at selskabets tilgodehavende på 215.317 kr. hos klageren, opstået i indkomståret 2008, udgjorde maskeret udlodning. Dette skyldtes, at klageren ikke havde tilbagebetalt beløbet til selskabets konkursbo og havde en beskeden eller negativ formue i de relevante indkomstår (2007-2009). Klageren blev derfor anset for ikke at have været i stand til at indfri gælden på lånetidspunkterne. I henhold til Ligningsloven § 16a, stk. 1 medregnes udlodninger fra selskaber til aktionærer som udbytte til den skattepligtige indkomst. Praksis før ikrafttrædelsen af Ligningsloven § 16e (lån ydet fra 14. august 2012) fastslog, at lån til hovedaktionærer, der ikke kunne tilbagebetales, skulle beskattes som løn eller maskeret udbytte.
Kaution og modregning
Landsskatteretten afviste klagerens anmodning om modregning af en eventuel kautionsforpligtelse vedrørende en leasingaftale. Begrundelsen var, at et sådant krav på selskabet ikke var opstået i indkomståret 2008, og derfor ikke kunne modregnes i den maskerede udlodning. Desuden ville et regreskrav skulle anmeldes i konkursboet, hvor der ikke var midler, hvilket ville gøre fordringens værdi lig nul. Tab på fordringer behandles desuden efter Kursgevinstloven § 13 (dagældende §§ 13-17), som for personer som udgangspunkt ikke giver fradrag for tab på fordringer, medmindre de er erhvervet i næring eller i tilknytning til erhvervsmæssig drift efter Statsskatteloven § 6, litra a.
Lignende afgørelser