Ejendom anset for udlejningsejendom i tomgangsperiode - Fritaget for ejendomsværdiskat

Sagen omhandler, hvorvidt en ejer af en ejendom skulle betale ejendomsværdiskat for indkomståret 2010 i en periode, hvor ejendommen stod tom efter en tidligere aftægtsforpligtelse var ophørt og før en ny lejer flyttede ind. Ejeren, der var begrænset skattepligtig og bosiddende i Italien, havde ejet ejendommen siden 2000, hvor hans mor havde haft en livslang vederlagsfri bopælsret (aftægtsret).

Efter moderens død i august 2009, igangsatte ejeren en omfattende renovering og forsøgte aktivt at udleje ejendommen via udlejningsfirmaer. En lejekontrakt blev indgået i november 2010 med virkning fra 1. januar 2011.

SKATs argumentation

SKAT mente, at ejendommen stod til ejerens fulde rådighed fra moderens død, og at han derfor skulle betale ejendomsværdiskat for 2010. SKAT lagde vægt på:

• At aftægtsforpligtelsen var ophørt.
• At ejendommen var stor og attraktiv.
• At renoveringen var omfattende og planlagt, hvilket indikerede personlig interesse.
• At ejendommen ikke var ubeboelig under hele renoveringsperioden.

Klagerens argumentation

Klageren argumenterede for, at ejendommen skulle anses for en erhvervsmæssig udlejningsejendom, og at han derfor var fritaget for ejendomsværdiskat jf. Ejendomsværdiskatteloven § 1, stk. 1, 2. pkt.. Han fremførte:

• At ejendommen var en investering, og han aldrig havde boet der.
• At han umiddelbart efter moderens død tog skridt til at renovere og udleje ejendommen.
• At en tomgangsperiode mellem to lejeforhold ikke udløser ejendomsværdiskat, når hensigten om udlejning er klar.
• At ejendommen i perioder var ubeboelig grundet renovering, jf. Ejendomsværdiskatteloven § 11.
• At han kunne dokumentere hotelophold i Danmark under sine besøg.

Landsskatteretten gav klageren medhold og fastslog, at der ikke skulle betales ejendomsværdiskat for ejendommen i indkomståret 2010.

Retten konkluderede, at ejendommen bevarede sin status som udlejningsejendom for klageren i hele 2010. Afgørelsen var baseret på, at ejendommen var undtaget fra ejendomsværdiskat efter Ejendomsværdiskatteloven § 1, stk. 1, 2. pkt., da den blev anset for erhvervsmæssigt udlejet.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• En tidligere afgørelse fra Landsskatteretten havde allerede fastslået, at ejendommen var en udlejningsejendom for klageren.
• Ejendommen var under renovering i hele indkomståret 2010 med henblik på udlejning.
• Ejendommen var aktivt udbudt til leje gennem et udlejningsfirma.
• Der blev indgået en lejekontrakt i november 2010.
• Det kunne ikke dokumenteres, at klageren havde benyttet ejendommen som bolig i 2010.

På denne baggrund fandt retten, at klagerens hensigt om at fortsætte udlejningen var tilstrækkeligt dokumenteret, og at tomgangsperioden ikke ændrede ejendommens status som udlejningsejendom.