Pro forma aktieoverdragelser annullerede avancebeskatning, men ikke beskatning af maskeret udbytte

Sagen omhandlede en række skattemæssige forhøjelser for en klager, der havde overført en betydelig aktieportefølje og ejendomme til selskaber, han kontrollerede. Klageren hævdede, at han ikke var den reelle ejer, men blot forvaltede værdierne for sin familie, og at overførslerne skete pro forma for at beskytte dem i en bodelingssag.

SKAT havde oprindeligt beskattet klageren af aktieavancer, renteindtægter fra mellemregninger og maskeret udbytte fra selskaberne, samt af et skønnet overskud fra udlejningsejendomme.

Landsskatteretten traf en delt afgørelse. Retten anerkendte, baseret på en dom i en straffesag, at overdragelserne af aktier til selskaberne var pro forma. Derfor var der ikke grundlag for at beskatte klageren af aktieavance eller af beregnede renter på mellemregningskonti med selskaberne. Disse forhøjelser blev nedsat til nul.

Til gengæld fastholdt Landsskatteretten, at klageren var den reelle ejer af både aktier og ejendomme. Derfor blev han anset for skattepligtig af maskeret udbytte, når værdier blev trukket ud af selskaberne til ham personligt. Forhøjelserne for maskeret udbytte blev dog nedsat betydeligt, da de dele, der vedrørte de pro forma aktieoverførsler, blev fjernet. SKATs skønsmæssige ansættelse af overskud fra udlejningsejendomme og pålignet ejendomsværdiskat blev stadfæstet, da klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation.

Landsskatteretten behandlede først klagerens formelle indsigelser om, at SKATs afgørelse skulle være ugyldig. Retten afviste disse indsigelser.

Formalitet

Klageren anførte, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl, herunder brud på sagsoplysningsprincippet (officialprincippet), magtfordrejning og manglende vejledning om omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29.

Landsskatteretten fandt, at SKAT havde handlet korrekt. Da klageren ikke selv havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation, var SKAT berettiget til at indhente oplysninger og foretage en skønsmæssig ansættelse i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Retten fandt ingen tegn på magtfordrejning eller uproportionalitet, da SKATs afgørelse var baseret på en saglig vurdering af de indhentede oplysninger. Endelig fandt retten, at SKAT ikke havde pligt til at vejlede om omgørelse, da betingelserne herfor, herunder at dispositionen skulle være lagt klart frem, åbenlyst ikke var opfyldt.

Aktieavance og Renteindtægter (Pro Forma Overdragelser)

Landsskatteretten fandt, baseret på en byrets- og landsretsdom i en relateret straffesag, at klageren var den reelle ejer af den omhandlede aktieportefølje. Selvom aktierne formelt var overført til selskaber kontrolleret af klageren ([virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS), var det aldrig hensigten, at selskaberne skulle blive reelle ejere. Overdragelserne blev anset for at være pro forma.

Konsekvensen var, at der ikke var sket en reel afståelse af aktierne fra klageren til selskaberne. Derfor blev SKATs forhøjelser vedrørende aktieavance og renteindtægter på de deraf følgende mellemregningskonti annulleret.

• Forhøjelse vedrørende aktieavance på 641.963 kr. blev nedsat til 0 kr.
• Forhøjelse vedrørende renter fra [virksomhed2] ApS på 868.533 kr. blev nedsat til 0 kr.
• Forhøjelse vedrørende renter fra [virksomhed3] ApS på 646.109 kr. blev nedsat til 0 kr.

Maskeret Udbytte

Selvom aktieoverdragelserne var pro forma, var klageren den reelle ejer af aktierne og hovedanpartshaver i selskaberne. Derfor blev værdier, der blev overført fra selskaberne til klageren, anset for skattepligtigt udbytte i henhold til Ligningsloven § 16a.

Derudover fandt retten, at klageren var skattepligtig af faktisk udloddet udbytte fra de aktier, der reelt tilhørte ham, men var registreret i selskabernes navn. Opgørelsen heraf blev hjemvist til SKAT.

Overskud af Udlejningsvirksomhed

Landsskatteretten stadfæstede, at klageren var den reelle ejer af 10 udlejningsejendomme, da overdragelsen til [virksomhed3] ApS ikke var reel. Da klageren ikke havde fremlagt et fyldestgørende regnskab, var SKAT berettiget til at fastsætte overskuddet skønsmæssigt. SKATs skøn på 460.000 kr. blev anset for velbegrundet og blev stadfæstet.

Ejendomsværdiskat

Retten fandt, at klageren havde rådighed over sin bolig på [adresse1] og ikke drev erhvervsmæssig udlejning fra ejendommen. Derfor var han korrekt blevet pålagt ejendomsværdiskat i henhold til Ejendomsværdiskatteloven § 1. SKATs afgørelse om en ejendomsværdiskat på 23.877 kr. blev stadfæstet.