Maskeret udlodning: Lån fra ApS til hovedanpartshaver anset som udlodning grundet manglende tilbagebetalingsevne

Sagen omhandlede beskatning af lån fra ApS [virksomhed1] til selskabets eneanpartshaver og direktør. SKAT havde anset lånene for maskeret udlodning med følgende beløb:

Selskabet, der primært udlejede ejendomme, gik konkurs i 2012. Kurator oplyste, at selskabets eneste aktiv var et ulovligt og uerholdeligt anpartshaverlån på 500.909 kr. Klagerens personlige formue var negativ i de relevante indkomstår.

SKATs argumentation

SKAT argumenterede for, at lånene, som var opstået i forbindelse med sælgerpantebreve ved salg af ejendomme til klageren samt skyldige renter, skulle anses for maskeret udlodning. Dette skyldtes klagerens insolvens på lånetidspunkterne, hvilket gjorde tilbagebetaling usandsynlig. SKAT henviste til, at lån til insolvente anpartshavere skal beskattes som løn eller maskeret udbytte på tidspunktet for hævningen. SKAT påpegede desuden, at lån mellem et selskab og dets anpartshavere er ulovlige i henhold til Selskabsloven § 210, medmindre de er led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition jf. Selskabsloven § 212. Da selskabet ikke havde solgt ejendomme til andre end klageren, blev det ikke anset for en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Ændringen af skatteansættelsen var foretaget inden for den forlængede ligningsfrist i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5.

Klagerens argumentation

Klageren nedlagde principal påstand om, at SKAT var afskåret fra at foretage forhøjelsen for 2009, da SKAT tidligere havde gennemgået og godkendt selskabets regnskab og ejendomssalg. Subsidiært anførte klageren, at afgørelserne var ugyldige på grund af manglende begrundelse i henhold til Forvaltningsloven § 24, idet SKAT havde henvist til Ligningsloven § 16e og Selskabsloven § 212, som ikke var trådt i kraft på tidspunktet for transaktionerne. Klageren bestred også, at hans udtalelse i skifteretten om et ”ulovligt anpartshaverlån” kunne bruges som begrundelse. Endnu mere subsidiært gjorde klageren gældende, at forhøjelsen stred mod gældende praksis på tidspunktet for handlen, hvor sælgerpantebreve var acceptable, hvis handlen var på normale vilkår og til handelspris, hvilket SKAT implicit havde anerkendt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse var tilstrækkeligt begrundet i henhold til Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2. Retten bemærkede, at SKAT havde henvist til de relevante retsregler, hovedhensyn for skønsudøvelsen og de oplysninger, der var tillagt væsentlig betydning.

Det blev endvidere fastslået, at SKAT ikke havde afskåret sig fra at ændre klagerens indkomstansættelse, selvom der tidligere var foretaget en gennemgang af selskabets regnskaber og ejendomssalg. Ændringen var foretaget inden for den ordinære (forlængede) ligningsfrist i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. SKATs afgørelse blev derfor ikke anset for ugyldig på formelle punkter.

I realiteten tiltrådte Landsskatteretten SKATs afgørelse. Retten henviste til, at alt, hvad der udloddes fra et selskab til en anpartshaver, henregnes til udbytte i henhold til Ligningsloven § 16a, stk. 2. Før ikrafttrædelsen af Ligningsloven § 16e (vedrørende lån ydet fra 14. august 2012), var praksis, at lån fra et selskab til dets hovedanpartshaver skattemæssigt skulle anerkendes som lån, medmindre det kunne godtgøres, at det ikke var hensigten, at lånene skulle tilbagebetales, eller at hovedanpartshaveren på lånetidspunktet var uomtvisteligt ude af stand til at tilbagebetale lånet.

Landsskatteretten lagde vægt på klagerens samlede økonomi, herunder den oplyste negative formue, og fandt, at klageren ikke havde været i stand til at tilbagebetale de pågældende lån på lånetidspunkterne. Det blev anset for uden betydning for klagerens tilbagebetalingsevne, at ejendommene var overdraget til handelsprisen, og at der var udstedt sælgerpantebreve med sikkerhed i ejendommene.

På baggrund heraf blev det tiltrådt, at lånene i skattemæssig henseende skulle anses for maskeret udlodning til klageren.

SKATs afgørelse blev herefter stadfæstet.