Maskeret udlodning: Lån fra selskab til hovedanpartshavers nabo
Dato
23. marts 2023
Hoved Emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Maskeret udbytte, Selskabsudlån, Hovedanpartshaver, Forretningsmæssig begrundelse, Tab på fordringer, Aktieindkomst, Dominerende indflydelse
Klageren, ejer og direktør i [virksomhed1] ApS, klagede over Skattestyrelsens forhøjelse af hans aktieindkomst i indkomståret 2017. Forhøjelsen skyldtes, at et tab på et udlån fra selskabet til klagerens nabo blev anset for maskeret udbytte. Selskabet, der oprindeligt drev revisionsvirksomhed og senere blev en passiv kapitalvirksomhed, havde udlånt penge til naboen i 2012, 2016 og 2017. Lånene var sikret med pant i naboens ejendom, forrentet med 3% årligt, og afdragsfrie i 10 år, med forfald i 2022.
Faktiske forhold
Selskabet udlånte i alt 711.150 kr. fordelt på flere gældsbreve:
Gældsbrev dato | Beløb (kr.) |
---|---|
1/1 2012 | 511.150 |
4/7 2016 | 100.000 |
2/2 2017 | 50.000 |
19/4 2017 | 50.000 |
Total | 711.150 |
Renter blev tilskrevet hovedstolen, og den samlede gæld inkl. renter udgjorde 768.343 kr. i 2017. Efter naboens død i 2017 og salg af den pantsatte ejendom, blev dødsboet insolvent. Selskabet anmeldte et krav på 538.279 kr. i boet, men modtog kun en dividende på 52,98% (285.157,60 kr.), hvilket efterlod en restgæld på 253.121,40 kr. Selskabet havde foretaget fradrag for hensættelse til tab på udlån med 384.172 kr. i regnskabsperioden 1. juli 2016 til 30. juni 2017.
Skattestyrelsens argumentation
Skattestyrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst med 384.172 kr., idet de mente, at selskabet ikke drev pengeudlånsvirksomhed, og at lånene ikke var ydet på almindelige forretningsmæssige vilkår. Argumenterne inkluderede:
- Lånene var afdragsfrie og forfaldt først i 2021.
- Der blev ikke opkrævet løbende renter af yderligere lån.
- Manglende forretningsmæssig begrundelse for at yde lånene.
- Lånene blev anset for udbetalt i kraft af klagerens dominerende indflydelse i selskabet, da låntagerne var naboer.
Skattestyrelsen henviste til, at tabet var påført selskabet i kraft af klagerens dominerende indflydelse og derfor skulle anses for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren efter Ligningsloven § 16 A.
Klagerens argumentation
Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Repræsentanten anførte, at:
- Selskabet tidligere havde foretaget udlån, herunder til et datterselskab og et uafhængigt selskab, og havde behov for at anbringe likvide midler.
- Lånene til naboen var forretningsmæssigt begrundet, da de gav et bedre afkast end statsobligationer og var sikret med pant i ejendom med betydelig friværdi.
- Der var ikke tale om udlån til nærtstående i henhold til Kursgevinstloven § 14, stk. 2 eller Ligningsloven § 2.
- For at statuere maskeret udbytte skulle udgiften være afholdt i aktionærens interesse og ikke være en driftsomkostning. Klageren havde ikke opnået personlig økonomisk fordel.
- Hvis Landsskatteretten alligevel fandt, at der forelå maskeret udlodning, skulle klageren have fradrag for tabet i sin kapitalindkomst efter Kursgevinstloven § 14, stk. 1, da fordringen i så fald måtte anses for udlagt til ham.
- Skattestyrelsen havde i deres seneste udtalelse foreslået, at kun lånene fra 2017 (2 x 50.000 kr. = 100.000 kr.) kunne beskattes som maskeret udlodning grundet forældelsesreglerne i skatteforvaltningsloven.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten fandt, at de udbetalte lån til klagerens nabo måtte anses for ydet alene som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Retten lagde vægt på, at lånene savnede forretningsmæssig begrundelse, og at dispositionen havde til formål at lade selskabet bære risikoen for et eventuelt tab på fordringerne frem for klageren personligt.
Landsskatteretten bemærkede, at der alene kunne tages stilling til den påklagede afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017. På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at beløbet på 100.000 kr., som var trukket ud af selskabet i indkomståret 2017, skulle anses for maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1. Dette skyldtes, at beløbet blev anset for at have passeret klagerens økonomi i forbindelse med udlånet til naboen.
Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse, således at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 blev nedsat fra 384.172 kr. til 100.000 kr.
Lignende afgørelser