Omgørelse af afslag på forlængelse af opholdstilladelse for serbisk statsborger trods modtagelse af sociale ydelser

Samlet set har ansøgeren været i beskæftigelse i 4 år og 9 måneder i Danmark, før helbredsmæssige forhold førte til overgang til førtidspension.

Udlændingenævnet traf i december 2022 afgørelse om at ændre Udlændingestyrelsens tidligere afslag, således at den serbiske statsborgers opholdstilladelse alligevel kunne forlænges. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en konkret og samlet vurdering af sagens omstændigheder jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde i sin vurdering afgørende vægt på følgende faktorer:

• Langvarigt ophold: Ansøgerens 13 års lovlige ophold i Danmark talte tungt imod en nægtelse af forlængelse.
• Arbejdsmarkedstilknytning: Selvom ansøgeren havde modtaget sociale ydelser, blev der lagt vægt på de knap 5 års forudgående beskæftigelse.
• Helbred og forsørgelse: Det blev taget i betragtning, at ansøgeren er blevet tilkendt førtidspension. Selvom dette teknisk set er en offentlig ydelse, skyldes det helbredsmæssige forhold, der permanent forhindrer selvforsørgelse gennem ordinært arbejde.
• Familiemæssige bånd: Hensynet til ansøgerens herboende ægtefælle og søn indgik som et væsentligt element i proportionalitetsvurderingen.

Nævnet fandt, at de samlede private og familiemæssige hensyn vejede tungere end det faktum, at ansøgeren ikke havde overholdt selvforsørgelseskravet i Udlændingeloven § 19. Resultatet blev derfor, at ansøgeren fik medhold i klagen, og sagen blev sendt tilbage til Udlændingestyrelsen med henblik på forlængelse af opholdstilladelsen.

Indberetning fra myndighederne

Efter ansøgningens indgivelse modtog Udlændingestyrelsen oplysninger fra klagerens bopælskommune samt data fra eIndkomst, som tegnede et andet billede af de faktiske forhold. Rapporteringen indikerede, at der var udbetalt ydelser i strid med betingelserne for opholdstilladelsen.

Det blev i sagen oplyst, at klageren forud for udbetalingerne var blevet vejledt om, at modtagelse af sådanne ydelser kunne have konsekvenser for hendes opholdsret i Danmark. Sagen rejste herefter spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1 fortsat kunne anses for opfyldt.