Afvisning af for sent indgivet klage trods betegnelse som ankesag i korrespondance

Sagen omhandler en russisk statsborger, der ønskede at påklage en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen i december 2018. Afgørelsen blev fremsendt digitalt til referencens e-boks og indeholdt vejledning om, at en eventuel klage skulle indgives inden for en fastsat frist. I januar 2019 kontaktede referencen Udlændingestyrelsen telefonisk to gange og modtog i den forbindelse vejledning om muligheden for at klage til Udlændingenævnet.

I februar 2019 indsendte ansøgeren en henvendelse via Udlændingestyrelsens kontaktformular. Henvendelsen indeholdt følgende elementer:

• Den var markeret med et sags-id (SBID) og betegnelsen ”Ankesag”.
• Den var stilet direkte til Udlændingestyrelsens adresse.
• Der blev redegjort for, hvorfor den oprindelige afgørelse efter parrets opfattelse var forkert.
• Ansøgeren anmodede eksplicit styrelsen om at revurdere afgørelsen på baggrund af de uddybende oplysninger.

Udlændingestyrelsen behandlede denne henvendelse som en anmodning om genoptagelse og meddelte afslag herpå senere i februar 2019. En egentlig klage over den oprindelige afgørelse fra december 2018 blev først modtaget af Udlændingenævnet i april 2019. Klageren gjorde gældende, at februaren-henvendelsen burde have været betragtet som en klage, som styrelsen burde have videresendt til nævnet.

Udlændingenævnet afviste at behandle klagen, idet den var indgivet efter udløbet af klagefristen, jf. Udlændingeloven § 52 b, stk. 6.

Begrundelse for afvisning

Nævnet lagde vægt på, at klagefristen er 8 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Da den oprindelige afgørelse blev sendt i december 2018, og klagen først blev modtaget i april 2019, var fristen overskredet. Nævnet vurderede, at henvendelsen fra februar 2019 ikke kunne anses for at være en rettidig klage af følgende årsager:

• Henvendelsens ordlyd: Ansøgeren anmodede direkte Udlændingestyrelsen om at "revurdere" deres egen afgørelse, hvilket karakteriserer en anmodning om genoptagelse fremfor en klage til en højere instans.
• Adressering: Henvendelsen var stilet til den myndighed, der traf afgørelsen, og ikke til klageinstansen.
• Betegnelse og gebyr: Selvom ansøgeren benyttede ordet "Ankesag" og havde betalt gebyr, ændrede dette ikke på den juridiske vurdering, da der også skal betales gebyr ved anmodninger om genoptagelse.

Konklusion

Da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation fra klagefristen, fandt nævnet ikke grundlag for at behandle sagen.