Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen udspringer af et større straffesagskompleks, den såkaldte fakturasag, der vedrører skatte- og momssvig, fiktiv fakturering og hvidvask. Tre tiltalte (T1, T2 og T3) indbragte kendelser fra Østre Landsret for Højesteret vedrørende omfanget af forsvarerens ret til aktindsigt i materialer relateret til et centralt vidne (Vidne).
Forsvarerne havde en formodning om, at Vidne havde arbejdet som civil agent eller meddeler for politiet (NSK/SØIK) gennem hele sagsforløbet, hvilket de mente kunne være i strid med retsplejelovens regler og EMRK artikel 6 om retfærdig rettergang. Vidnet var afgået ved døden, inden hun skulle afgive forklaring for Landsretten, hvilket gjorde indsigt i hendes samarbejde med politiet kritisk.
Forsvarerne anmodede om aktindsigt i to hovedområder:
Anklagemyndigheden (AM) afviste aktindsigt i korrespondancen med henvisning til, at NSK ikke havde anvendt civile agenter, og at det efterspurgte materiale ikke eksisterede. AM fastholdt desuden, at forsvarerne havde modtaget alt det materiale, de havde krav på at få udleveret efter Retsplejeloven § 729 a, stk. 3.
Landsretten havde tidligere afvist aktindsigt i korrespondancen, men pålagt AM at fremsende en redegørelse om, hvorvidt der eksisterede lydfiler relateret til episoden, som var undtaget fra aktindsigt i medfør af Retsplejeloven § 729 c. Efter at AM havde bekræftet eksistensen af sådant materiale i en redegørelse til retten, bestemte Landsretten, at denne redegørelse skulle udleveres til forsvarerne. Anklagemyndigheden kærede denne del af afgørelsen til Højesteret.
Højesteret stadfæstede Landsrettens afvisning af aktindsigt i korrespondance og aftaler, men ophævede Landsrettens pålæg om at redegøre for og udlevere oplysninger om undtaget materiale.
Højesteret fandt, ligesom Landsretten, at den afgørelse om afslag på aktindsigt i korrespondance og aftaler måtte forstås sådan, at det efterspurgte materiale ikke eksisterede. Der var ikke fremlagt oplysninger, som gav grundlag for at tilsidesætte politiets og anklagemyndighedens erklæring herom. Forsvarernes påstande vedrørende dette punkt blev derfor ikke taget til følge.
Højesteret tog Anklagemyndighedens påstand om Landsrettens afgørelse om lydfilerne til følge. Dette vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt retten i medfør af Retsplejeloven § 746, stk. 2, kunne pålægge AM at oplyse, hvorvidt materiale var undtaget fra forsvarerens aktindsigt efter Retsplejeloven § 729 c.
Højesteret fandt på denne baggrund, at retten ikke ved afgørelse af en tvist i medfør af retsplejelovens § 746, jf. § 729 a, stk. 3, 1. pkt., kan pålægge politiet og anklagemyndigheden at redegøre for, om der er undtaget materiale fra forsvarerens adgang til aktindsigt i medfør af retsplejelovens § 729 c.
Højesteret konkluderede, at et sådant pålæg ville stride imod ordningen i Retsplejeloven § 729 c, da forsvareren ikke må gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse om begrænsning af vedkommendes ret til aktindsigt.
Resultatet blev, at Landsrettens afgørelser af 6. februar og 15. maj 2025, der pålagde AM at udarbejde og udlevere redegørelsen om eksistensen af materiale undtaget efter § 729 c, blev ophævet. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.
AnklagemyndighedenRetssagerne om læk af statshemmeligheder droppes, da klassificerede beviser ikke længere kan fremlægges under de af Højesteret fastlagte sikkerhedsrammer.
Forsvarets Efterretningstjeneste
Forsvarsministeriets Auditørkorps
Sagen omhandlede en tvist om forsvarerens ret til aktindsigt i oplysninger om den præcise placering af politiets rumaflytningsudstyr i en lejlighed. T1 var tiltalt i en sag om omfattende indsmugling og videresalg af kokain, jf. Straffeloven § 191. Bevismaterialet inkluderede rumaflytninger, hvor der i baggrunden blev hørt gentagne "bankelyde".
Forsvareren gjorde gældende, at den eksakte placering af udstyret var af væsentlig betydning for forsvaret. Oplysningen var nødvendig for at kunne imødegå anklagemyndighedens påstand om, at bankelydene stammede fra bearbejdning af narkotika ('cutte'). Forsvaret argumenterede for, at lydene lige så vel kunne stamme fra almindeligt husholdningsarbejde, hvis udstyret f.eks. var placeret over et køkkenbord. Det blev hævdet, at aktindsigt var påkrævet, medmindre det gav væsentlige betænkeligheder for forsvaret, jf. .
Efter kendelser i Højesteret er det FE’s opfattelse, at straffesager ikke længere kan føres i betryggende rammer.
Auditøren i København har i dag meddelt Retten i Holstebro, at sagen, hvor en dansk kompagnichef har været tiltalt for pligtforsømmelse af særlig grov karakter, trækkes fra retten, idet påtale opgives i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2.
Anklagemyndigheden påstod, at oplysningerne om udstyrets placering var af generel, teknisk og fortrolig karakter og ikke var tilvejebragt til brug for den konkrete sag mod T1. Anklagemyndigheden mente derfor, at oplysningerne faldt uden for forsvarerens almindelige adgang til aktindsigt i medfør af Retsplejeloven § 729 a, stk. 3. Subsidiært påberåbtes undtagelsen i Retsplejeloven § 729 c, stk. 1, nr. 6, vedrørende beskyttelse af fortrolige efterforskningsmetoder.
Dette lovforslag har til formål at modernisere retsplejeloven for Grønland for at sikre, at den er tidssvarende i forhol...
Læs mereDette lovforslag har til formål at styrke tilliden til politiet og anklagemyndigheden gennem tre hovedinitiativer: opret...
Læs mereLovforslag om styrkelse af PET's efterretningskapacitet og databeskyttelse
