Handelsagenters ret til provision for tidligere skaffede kunder kan fraviges ved aftale (Direktiv 86/653/EØF, artikel 7, stk. 1, litra b)

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Polens øverste domstol vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 86/653/EØF (Handelsagentdirektivet). Tvisten stod mellem Rigall Arteria Management sp. z o.o. sp.k. (agent) og Bank Handlowy w Warszawie S.A. (agenturgiver) og drejede sig om agentens ret til provision for kontrakter, som banken havde afsluttet med kunder, agenten tidligere havde skaffet.

Rigall Arteria Management havde indgået flere agenturkontrakter med Bank Handlowy, primært vedrørende formidling af finansielle tjenesteydelser. Efter kontraktens ophør krævede agenten, at banken fremlagde de nødvendige oplysninger for at beregne provisionen for forretninger indgået med de skaffede kunder i henhold til direktivets artikel 7, stk. 1, litra b).

De polske domstole havde forkastet agentens krav og antaget, at provisionsretten i national lovgivning, som gennemførte direktivet, var deklaratorisk og stiltiende fraveget af parterne, da vederlaget udelukkende var knyttet til agentens direkte medvirken i henhold til kontrakten. Dette førte til spørgsmålet om, hvorvidt artikel 7, stk. 1, litra b), i direktivet er præceptiv (ufravigelig) eller deklaratorisk (fravigelig).

Domstolen fastslog indledningsvis, at selvom direktiv 86/653 formelt kun omhandler handel med varer, var den kompetent, da polsk lovgivning havde valgt at anvende de samme regler på agenturkontrakter vedrørende tjenesteydelser for at sikre ensartet behandling i national ret.

Afgørelse om provisionsrettens ufravigelighed

EU-Domstolen fastslog, at artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 86/653/EØF skal fortolkes således, at den ret, som tillægges en uafhængig handelsagent til at modtage provision for en forretning, der er afsluttet i kontraktperioden med en tredjemand, som agenten tidligere har skaffet, kan fraviges ved aftale.

Bestemmelsen er dermed deklaratorisk, hvilket betyder, at parterne gyldigt kan aftale, at agenten ikke har ret til denne specifikke form for provision. Domstolen begrundede sin afgørelse med følgende centrale argumenter:

• Systematisk fortolkning: Direktivets kapitel III (Vederlag) indeholder udtrykkelige bestemmelser om ufravigelighed til skade for agenten i artikel 10, stk. 4, artikel 11, stk. 3, og artikel 12, stk. 3. I mangel af et tilsvarende udtrykkeligt forbud i artikel 7, stk. 1, litra b), må bestemmelsen anses for fravigelig.
• Formålsbestemt fortolkning: Selvom direktivet har til formål at beskytte handelsagenter, bemærkede Domstolen, at en ufravigelig fortolkning ikke nødvendigvis ville øge agentens beskyttelse. En obligatorisk provisionsret kunne føre til, at agenturgivere kompenserer for denne omkostning ved at nedsætte agentens grundprovision eller udelukke andre vederlagselementer.