Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Privatperson
Generaladvokat
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Sagen vedrører to forenede appeller anlagt af virksomheder, Grupa Azoty S.A. m.fl. og Advansa Manufacturing GmbH m.fl., der er aktive inden for fremstilling af gødningsstoffer og nitrogenprodukter. Appellanterne anfægtede Europa-Kommissionens meddelelse med overskriften »Retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger som led i systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2021« (de omtvistede retningslinjer), specifikt Bilag I, hvor deres sektor var udelukket fra listen over støtteberettigede sektorer.
Disse retningslinjer fastsætter betingelserne for, hvornår medlemsstaternes statsstøtte, der kompenserer virksomheder for indirekte emissionsomkostninger (risiko for kulstoflækage, jf. artikel 10a, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF), kan anses for at være forenelig med det indre marked.
Appellanterne indgav annullationssøgsmål til Retten (General Court), men disse blev afvist som uantagelige (ikke-formaliter). Retten fandt, at appellanterne ikke var umiddelbart berørt af retningslinjerne, som foreskrevet i artikel 263, stk. 4, TEUF, da retningslinjerne ikke automatisk påvirkede deres retsstilling.
Retten begrundede afvisningen med, at medlemsstaterne bevarer et skøn, idet de stadig kan anmelde støtteforanstaltninger til sektorer, der ikke er nævnt i Bilag I, og forsøge at godtgøre, at støtten er forenelig med traktaten (artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF). Først en efterfølgende kommissionsafgørelse om den anmeldte støtte ville skabe umiddelbare retsvirkninger for virksomhederne.
I appellen til Domstolen gjorde appellanterne gældende, at Retten havde begået en retlig fejl ved at fastslå, at de ikke var umiddelbart berørt. De hævdede, at retningslinjerne de facto binder medlemsstaterne og dermed automatisk udelukker deres sektor fra støtte, hvilket nødvendiggør direkte søgsmålsadgang for at sikre effektiv domstolsbeskyttelse.
Domstolen (Fjerde Afdeling) forkaster appellerne i sagerne C-73/22 P og C-77/22 P i deres helhed og stadfæster Rettens afgørelse om, at søgsmålene er uantagelige.
Domstolen fastslår, at de omtvistede retningslinjer ikke opfylder kriteriet om, at appellanterne skal være umiddelbart berørt i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF, fordi retsakten overlader et skøn til adressaterne (medlemsstaterne).
Domstolen afviste desuden anbringendet om, at appellanterne fratages effektiv domstolsbeskyttelse, da de har mulighed for at anfægte retningslinjernes lovlighed indirekte, hvis Kommissionen senere vedtager en formel afgørelse om afslag på statsstøtte, som påvirker dem direkte.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.

Sagen omhandler en appel af Stichting Woonlinie m.fl. (boligselskaber) mod Europa-Kommissionen vedrørende en afgørelse om statsstøtte til sociale boligselskaber i Nederlandene.
Appellanterne anfægtede Kommissionens beslutning om at godkende en ændret støtteordning (E 2/2005), som de mente påvirkede deres rettigheder negativt. Retten afviste oprindeligt søgsmålet, da den fandt, at boligselskaberne ikke var individuelt berørt af Kommissionens beslutning.
Appellanterne argumenterede for, at de var individuelt berørt, da de var eksisterende begunstigede af støtteordningen, og de nye betingelser for støtte gjorde deres situation vanskeligere. De anførte også, at de tilhørte en sluttet kreds af boligselskaber.
Kommissionen hævdede, at de nederlandske myndigheders forpligtelser kun vedrørte perioden efter vedtagelsen af den omtvistede beslutning, og at appellanternes oprindelige situation ikke blev påvirket. Kommissionen anførte endvidere, at appellanterne var en del af en kreds af økonomiske aktører, der kunne udvides.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler en klimaaftgift på oksekød, da fødevareproduktion står for op mod 29 % af de globale drivhusgasudledninger og udgør en alvorlig etisk trussel mod fremtidige generationer.
Klimaforandringerne er et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen. Derfor mener et stort flertal i Det Etiske Råd, at danskerne bør gøre mere for at nedbringe deres klimabelastninger.
Domstolen ophævede Rettens kendelse og fastslog, at boligselskaberne tilhører en sluttet kreds, og at de er individuelt og umiddelbart berørt af Kommissionens beslutning. Domstolen hjemviste sagen til Retten for at træffe afgørelse om realiteten af søgsmålet.

Denne sag vedrører en appel iværksat af Land Rheinland-Pfalz (delstaten Rheinland-Pfalz) og Europa-Kommissionen mod Den ...
Læs mere
Sagen omhandler en appel fra Mory SA, Mory Team og Superga Invest vedrørende en kendelse fra EU-retten, der afviste dere...
Læs mereForslag til Lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren