Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en person, der søgte en stilling som vikar i en administrationssektion hos en offentlig styrelse. Kort efter ansøgningen modtog vedkommende et skriftligt afslag med begrundelsen om, at stillingen var besat til en anden kandidat, som efter en samlet vurdering af kvalifikationer og erfaringer blev anset for mere egnet.
Klageren har en dokumenteret funktionsnedsættelse og mener, at afslaget ikke byggede på en objektiv vurdering af hans kvalifikationer. Han gør gældende, at der i rekrutteringsprocessen har været en underliggende bias rettet mod både hans handicap og hans etniske oprindelse. Ifølge klageren opfyldte han alle de opstillede krav til stillingen og besad den nødvendige erfaring.
Klageren har rejst spørgsmål om, hvorvidt styrelsens håndtering af rekrutteringen var i overensstemmelse med de gældende principper for ligestilling og forbud mod diskrimination. Han fremhæver følgende punkter:
Klageren fremsatte herefter et krav om godtgørelse for den påståede krænkelse under henvisning til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise at behandle klagen, da det vurderes som åbenbart, at klageren ikke kan få medhold.
Afgørelsen er truffet i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8. Nævnet lagde vægt på reglerne om delt bevisbyrde, som findes i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a. Det er klagerens opgave i første omgang at påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling.
Nævnet fandt, at der ikke forelå oplysninger i sagen, der indikerede, at afslaget skyldtes klagerens handicap eller race. Styrelsens begrundelse om valg af en mere kvalificeret kandidat blev anset for at være en saglig vurdering. Da klageren ikke havde løftet sin del af bevisbyrden ved at påvise diskriminerende omstændigheder, var der intet grundlag for at fortsætte sagen.
| Retsgrundlag | Indhold |
|---|
| Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3 | Formandskabets kompetence til at afvise sager |
| Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8 | Afvisning af sager hvor medhold er udelukket |
| Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1 | Definition af forskelsbehandling |
Nævnet tog som følge heraf ikke stilling til, om klagerens helbredsmæssige tilstand reelt udgjorde et handicap i lovens forstand, da sagen allerede faldt på manglende bevis for årsagssammenhæng.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.

Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand. mag. i historie og medievidenskab, der indbragte en klage over en offentlig institution for brud på Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
I begyndelsen af 2010 opslog en statslig institution en tidsbegrænset stilling som museumsinspektør. Klager søgte stillingen og gjorde i sin ansøgning udtrykkeligt opmærksom på, at han ønskede at gøre brug af sin fortrinsadgang for personer med handicap til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere. På trods af dette ønske blev klager ikke indkaldt til ansættelsessamtale og modtog senere et afslag på sin ansøgning.
Der er kun forsket ganske lidt i, hvordan ledige seniorer kan få bedre muligheder for at komme i job, og hvilke ønsker de selv har til deres arbejde fremadrettet. Det viser en ny vidensindsamling.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Beskæftigelsesankenævnet havde forinden Ligebehandlingsnævnets behandling vurderet sagen og fundet, at reglerne om fortrinsadgang til ledige stillinger i det offentlige ikke var overholdt, idet institutionen hverken havde indkaldt klager til samtale eller forhandlet med jobcenteret.
Klager gjorde gældende, at den manglende overholdelse af samtalegarantien udgjorde direkte forskelsbehandling. Han anførte følgende:
Indklagede afviste anklagerne om forskelsbehandling og argumenterede for, at afslaget udelukkende var baseret på en saglig vurdering af kvalifikationer:
| Kriterium | Arbejdsgiverens vurdering af klager |
|---|---|
| Uddannelse | Opfyldte formelle krav (cand. mag.) |
| Erfaring | Manglende dokumentation for museumsadministration |
| Ansøgning | Kortfattet, manglede struktur og bilag |
| Handicap | Ikke tillagt vægt i vurderingen |

Sagen omhandler en mandlig ansøger, der søgte en opslået stilling som medhjælper på 25 timer om ugen i en forretning. Kl...
Læs mere
Sagen omhandler en uddannet socialrådgiver, der i april 2014 søgte en stilling som koordinator hos en privat virksomhed....
Læs mere