Klager fik afslag på jobansøgning og påstod forskelsbehandling: Ligebehandlingsnævnet afviser sagen grundet manglende beviser

Sagen omhandler en person, der søgte en stilling som vikar i en administrationssektion hos en offentlig styrelse. Kort efter ansøgningen modtog vedkommende et skriftligt afslag med begrundelsen om, at stillingen var besat til en anden kandidat, som efter en samlet vurdering af kvalifikationer og erfaringer blev anset for mere egnet.

Sagens omstændigheder og parternes argumenter

Klageren har en dokumenteret funktionsnedsættelse og mener, at afslaget ikke byggede på en objektiv vurdering af hans kvalifikationer. Han gør gældende, at der i rekrutteringsprocessen har været en underliggende bias rettet mod både hans handicap og hans etniske oprindelse. Ifølge klageren opfyldte han alle de opstillede krav til stillingen og besad den nødvendige erfaring.

Juridiske spørgsmål rejst af klager

Klageren har rejst spørgsmål om, hvorvidt styrelsens håndtering af rekrutteringen var i overensstemmelse med de gældende principper for ligestilling og forbud mod diskrimination. Han fremhæver følgende punkter:

• At begrundelsen for afslaget var utilstrækkelig og overfladisk.
• At afslaget i virkeligheden var baseret på hans handicap og race frem for hans faglige formåen.
• At han har ret til en klar og ubestridelig redegørelse for, hvorfor han ikke blev valgt til stillingen.

Klageren fremsatte herefter et krav om godtgørelse for den påståede krænkelse under henvisning til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise at behandle klagen, da det vurderes som åbenbart, at klageren ikke kan få medhold.

Nævnets vurdering og begrundelse

Afgørelsen er truffet i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8. Nævnet lagde vægt på reglerne om delt bevisbyrde, som findes i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a. Det er klagerens opgave i første omgang at påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling.

Nævnet fandt, at der ikke forelå oplysninger i sagen, der indikerede, at afslaget skyldtes klagerens handicap eller race. Styrelsens begrundelse om valg af en mere kvalificeret kandidat blev anset for at være en saglig vurdering. Da klageren ikke havde løftet sin del af bevisbyrden ved at påvise diskriminerende omstændigheder, var der intet grundlag for at fortsætte sagen.