Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Spanien, EU’s institutioner og organer, Nederlandene, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Regan
Sagen udspringer af en præjudiciel forelæggelse fra Hoge Raad der Nederlanden vedrørende en tvist mellem en tysk skibsejer, X, og de nederlandske skattemyndigheder (Staatssecretaris van Financiën) om efteropkrævning af punktafgift på gasolie.
Tankskibet, som X anvender til erhvervsmæssig godstransport på indre vandveje, blev kontrolleret i Nederlandene. Prøver af gasolien i bunkertankene viste, at mængden af det EU-foreskrevne fælles mærkestof, Solvent Yellow 124, lå under det lovpligtige minimum (mindre end 6 gram pr. 1000 liter).
Nederlandsk lovgivning gjorde anvendelsen af punktafgiftsfritagelsen for brændstof til sejlads på indre vandveje betinget af, at gasolien var korrekt mærket i overensstemmelse med EU-retten. Da gasolien ikke levede op til mærkningskravet, nægtede myndighederne fritagelsen og pålagde X punktafgift.
X anfægtede efteropkrævningen med den begrundelse, at gasolien beviseligt blev anvendt til det fritagne formål (erhvervsmæssig sejlads, som er fritaget under national implementering af direktiv 2003/96/EF, art. 15, stk. 1, litra f)), og at der ikke forelå nogen mistanke om svig, misbrug eller afgiftsunddragelse. Den forelæggende ret bad Domstolen afklare, om den formelle mangel (ukorrekt mærkning) i sig selv kunne berettige nægtelse af fritagelsen.
Domstolen omformulerede det primære spørgsmål til at vedrøre Artikel 15, stk. 1, litra f), i Direktiv 2003/96/EF, som vedrører den valgfrie fritagelse for sejlads ad de indre vandveje, som Nederlandene havde valgt at indføre.
| Retlig hjemmel | Problemstilling | Domstolens fokus |
|---|---|---|
| Dir. 2003/96/EF, Art. 15(1)(f) og Dir. 95/60/EF | Kan fritagelsen nægtes alene pga. utilstrækkelig mærkning (Solvent Yellow 124)? | Forholdet mellem det materielle anvendelseskrav og det formelle mærkningskrav i fravær af svig. |
EU-Domstolen fastslog, at Direktiv 2003/96/EF, Artikel 15, stk. 1, litra f), sammenholdt med Direktiv 95/60/EF, Artikel 1, er til hinder for national lovgivning, der automatisk nægter punktafgiftsfritagelse for gasolie udelukkende på grund af utilstrækkelig mærkning.
Domstolen understregede, at Direktiv 2003/96/EF's generelle ordning hviler på princippet om, at energiprodukter beskattes i forhold til deres faktiske anvendelse (materiel beskatning). Når den faktiske anvendelse (erhvervsmæssig sejlads på indre vandveje) er godtgjort, er den væsentligste betingelse for fritagelsen opfyldt.
Domstolen fremhævede, at et afslag på fritagelse på grund af en ren formel overtrædelse i et tilfælde uden mistanke om svig ville stride mod proportionalitetsprincippet og bringe princippet om faktisk anvendelse i fare.
"Det forholder sig kun anderledes, hvis den pågældende erhvervsdrivende forsætligt har medvirket til afgiftssvig... eller hvis den manglende overholdelse af kravet om afgiftsmærkning gør det umuligt at fremlægge et sikkert bevis for, at gasolien er blevet anvendt med henblik på anvendelsen af en nedsat afgiftssats eller en afgiftsfritagelse." (Præmis 68).
Ankenævnet på EnergiområdetEn forbruger har fået medhold i, at han havde krav på gebyrfri frakobling af gasforsyningen, selvom han ikke havde afkrydset et specifikt felt i selskabets opsigelsesformular.
Sagen omhandler en litauisk virksomhed, Fast Bunkering Klaipėda (FBK), der leverede brændstof til skibe i international fart. FBK fakturerede mellemmænd, der handlede i eget navn, men påfyldte selv brændstoffet direkte i skibenes tanke. De litauiske skattemyndigheder mente, at momsfritagelsen for brændstofleverancer til skibe ikke kunne anvendes, da FBK ikke havde leveret direkte til skibenes driftsherrer.
Mokestinių ginčų komisija prie Lietuvos Respublikos Vyriausybės forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om momsfritagelsen i momsdirektivets artikel 148, litra a), også gælder, når leveringen sker til en mellemmand, der handler i eget navn, men hvor den endelige anvendelse er kendt og dokumenteret.
Domstolen skulle tage stilling til, om levering af brændstof til mellemmænd, der handler i eget navn, kan være omfattet af momsfritagelsen for levering af varer til skibe i international fart, jf. momsdirektivet artikel 148, litra a).
Klimaforandringerne er et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen. Derfor mener et stort flertal i Det Etiske Råd, at danskerne bør gøre mere for at nedbringe deres klimabelastninger.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler en klimaaftgift på oksekød, da fødevareproduktion står for op mod 29 % af de globale drivhusgasudledninger og udgør en alvorlig etisk trussel mod fremtidige generationer.
Sagen omhandler fortolkningen af artikel 14, stk. 1, i det tidligere direktiv 92/12/EØF, vedrørende hvorvidt en godkendt...
Læs mereSagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Litauen vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 2003/96/EF om omstru...
Læs mereLovforslag om regulering af cigaretpakker, afgift på nikotinprodukter og diverse ændringer af forbrugsafgifter og moms
