Afgiftsfritagelse for skibsbrændstof: Erhvervsmæssig sejlads og proportionaliteten af nationale formalitetskrav (Vakarų Baltijos laivų statykla)

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Litauen vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (Energidirektivet). Det centrale spørgsmål var, om den obligatoriske fritagelse for punktafgift på brændstof til sejlads i EU-farvande dækker et nybygget skibs første sejlads uden last, når denne sejlads er en nødvendig forberedelse til at påbegynde kommerciel godstransport.

Den litauiske virksomhed, Vakarų Baltijos laivų statykla UAB, byggede et fragtskib, som efter levering sejlede fra Klaipėda (Litauen) til Stralsund (Tyskland) for at afhente sin første kommercielle last. Virksomheden søgte refusion af punktafgiften på det brændstof, der blev brugt under denne 'tomme' sejlads (sejads i ballast).

De litauiske skattemyndigheder (Statsskatteinspektoratet) afslog refusionen. Afslaget var begrundet i, at selskabet ikke havde overholdt nationale formelle krav – herunder manglende licens til at levere brændstof til skibe og utilstrækkelig dokumentation – selvom det var uomtvisteligt, at brændstoffet var blevet anvendt til søfart mellem EU-medlemsstater.

Fortolkning af 'sejlads med erhvervsmæssigt formål'

Domstolen fastslår, at artikel 14, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/96/EF skal fortolkes bredt til fordel for fritagelsen, når sejladsens formål er erhvervsmæssigt.

Domstolen besvarer det første spørgsmål ved at fastslå, at fritagelsen finder anvendelse på brændstof, der anvendes til at sejle et skib uden last fra en havn i den medlemsstat, hvor det blev bygget, til en havn i en anden medlemsstat med henblik på dér at blive lastet med varer til efterfølgende transport. Denne flytning udgør nemlig en nødvendig og uomgængelig etape af en sejlads med et erhvervsmæssigt formål (godstransport mod vederlag).

Proportionalitet ved formelle krav

Domstolen besvarer det andet spørgsmål ved at fastslå, at direktivet er til hinder for en national lovgivning, der udelukker anvendelsen af fritagelsen alene på grund af manglende overholdelse af formelle krav, når de materielle betingelser for fritagelsen er opfyldt.

• Medlemsstater kan fastsætte vilkår for at sikre korrekt anvendelse af fritagelsen og forhindre svig, unddragelse eller misbrug.
• Disse vilkår skal dog overholde proportionalitetsprincippet.
• Domstolen konkluderer, at nationale krav, såsom leverandørens licenskrav, som ikke har direkte forbindelse med den faktiske anvendelse af brændstoffet til det fritagne formål, er uforholdsmæssige, hvis de fører til afslag på fritagelse, når der ikke er tegn på svig eller misbrug. Afslag på refusion alene på grund af formelle mangler strider mod direktivets princip om, at energiprodukter skal afgiftspålægges i forhold til deres faktiske anvendelse.