Godtgørelse af punktafgift: Betydningen af tidspunktet for indgivelse af anmodning

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Oradea (Rumænien) vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 92/12/EØF om punktafgifter.

Scandic Distilleries SA (Scandic), et rumænsk selskab, anmodede Direcţia Generală de Administrare a Marilor Contribuabili (Direcţia Generală) om godtgørelse af punktafgifter, efter at have markedsført alkoholholdige varer i Rumænien, der var bestemt til forbrug i Tjekkiet, og havde erlagt punktafgifter i Rumænien. Anmodningerne blev indgivet efter varernes ankomst til Tjekkiet.

Direcţia Generală afviste anmodningerne med den begrundelse, at Scandic ikke havde anmodet om godtgørelse inden afsendelse af varerne, hvilket ifølge Direcţia Generală var i strid med artikel 22 i direktiv 92/12.

Scandic anlagde sag ved Tribunalul Bihor, som ikke gav Scandic medhold. Scandic appellerede herefter til Curtea de Apel Oradea.

Curtea de Apel Oradea forelagde herefter Domstolen en række præjudicielle spørgsmål, bl.a. om, hvorvidt direktiv 92/12 skal fortolkes således, at en anmodning om godtgørelse af punktafgift kan afvises alene med den begrundelse, at anmodningen ikke er indgivet inden afsendelsen af varerne.

Domstolen bemærkede, at direktiv 92/12 fastsætter to forskellige godtgørelsesordninger, og at artikel 22, stk. 3, ikke fastsætter nogen forpligtelse for så vidt angår tidspunktet for indgivelse af anmodningen om godtgørelse, når punktafgiften allerede er erlagt i bestemmelsesmedlemsstaten.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 22, stk. 1-3, i direktiv 92/12/EØF skal fortolkes således, at når punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug i en medlemsstat, hvor der er erlagt punktafgift heraf, er blevet transporteret til en anden medlemsstat, hvor disse varer belægges med punktafgift, og hvor denne også er blevet erlagt, kan en anmodning om godtgørelse af den i afsendelsesmedlemsstaten erlagte punktafgift ikke afvises alene med den begrundelse, at denne anmodning ikke er blevet indgivet inden afsendelsen af nævnte varer, men skal bedømmes på grundlag af denne artikels stk. 3. Hvis punktafgiften derimod ikke er blevet erlagt i bestemmelsesmedlemsstaten, kan en sådan anmodning afslås på grundlag af nævnte artikels stk. 1 og 2.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Direktiv 92/12 tilsigter at fastlægge regler vedrørende oplægning, omsætning og kontrol med punktafgiftspligtige varer for at sikre ensartede vilkår for punktafgiftens forfald i alle medlemsstater.
• Harmoniseringen skal muliggøre ophævelse af dobbeltbeskatning.
• Artikel 22 i direktivet fastsætter under visse betingelser godtgørelse af punktafgifter, der er erlagt i en anden medlemsstat, for at sikre, at opkrævningen af punktafgifterne kun foretages i den medlemsstat, hvor forbruget finder sted.
• Direktivets artikel 22, stk. 1-3, fastsætter to forskellige godtgørelsesordninger. Den ene ordning (stk. 1 og 2) finder anvendelse, når varerne transporteres under suspensionsordningen, mens den anden (stk. 3) finder anvendelse, når punktafgiften allerede er erlagt i både afsendelses- og bestemmelsesmedlemsstaten.
• I sidstnævnte tilfælde er der ingen forpligtelse til at indgive anmodningen om godtgørelse inden afsendelsen af varerne.
• Det forbehold, hvorefter en medlemsstat kan undlade at efterkomme en anmodning om godtgørelse, når anmodningen ikke opfylder de kriterier for formel rigtighed, som medlemsstaten opstiller, kan ikke anvendes til at indføre en betingelse, der kun er fastsat i forbindelse med en anden situation for anmodning om godtgørelse.
• Hvis anmodningen om godtgørelse derimod er indgivet, inden punktafgiften er erlagt i bestemmelsesmedlemsstaten, kan afsendelsesmedlemsstaten kræve, at anmodningen indgives inden afsendelsen af de omhandlede varer.

Retlige Principper

• Harmonisering af punktafgifter: Direktiv 92/12 har til formål at harmonisere reglerne for punktafgifter i EU-medlemsstaterne.
• Undgåelse af dobbeltbeskatning: EU-retten tilsigter at undgå dobbeltbeskatning af punktafgiftspligtige varer, der transporteres mellem medlemsstaterne.
• Godtgørelse af punktafgift: Artikel 22 i direktiv 92/12 fastsætter betingelserne for godtgørelse af punktafgift, der er erlagt i en anden medlemsstat.
• Forskellige godtgørelsesordninger: Direktivet opererer med to forskellige ordninger for godtgørelse af punktafgift, afhængigt af om punktafgiften er erlagt i bestemmelsesmedlemsstaten.
• Formelle krav: Medlemsstaterne kan fastsætte formelle krav til anmodninger om godtgørelse, men disse krav må ikke være i strid med direktivets bestemmelser.
• Effektivitetsprincippet: Nationale procedurer må ikke gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der følger af EU-retten.

Disse principper sikrer, at punktafgifter opkræves korrekt og ensartet i hele EU, og at virksomheder ikke udsættes for dobbeltbeskatning eller urimelige administrative byrder.